Aller au contenu principal
Image
Maleri af Maria Lassnig

Maria Lassnig: Zwei Arten zu sein – Doppelselbstporträt, 2000 © Maria Lassnig Stiftung

Udstillinger
Maria Lassnig – At Male Med Kroppen
Image
Calender

18. Nov 2016 to 26. Fév 2017

I samarbejde med Tate Liverpool præsenterer Kunsten den første udstilling i Danmark nogensinde med en af de mest originale kunstnere i det 20. århundrede, Maria Lassnig (1919-2014).

Udstillingen giver et retrospektivt indblik i den østrigske kunstners karriere, der strækker sig over 70 år – fra de første abstrakte malerier fra 1940’erne til nogle af de allersidste selvportrætter, som hun malede kort før sin død.

Gennem sin livslange produktion har Lassnig fastholdt en vedvarende udforskning af den menneskelige krop og i særdeleshed sin egen. På både dristig og sårbar vis skildres det gennem udtryksfulde og farvestrålende oliemalerier, der griber fat i kroppens skrøbelighed præget af aldring og tidens gang.

Hvad enten vi står over for Lassnigs abstrakte malerier eller hendes konfronterende og til tider absurde selvportrætter, præsenteres vi her for en betagende udtryksfuld, ærlig og personlig oplevelse af verden.

Ud over Maria Lassnigs signaturværker viser udstillingen et udvalg af sjældent sete værker skabt på baggrund af politiske begivenheder samt en række af Lassnigs fascinerende animationsfilm fra 1970’erne.

Udstilling er skabt i samarbejde med Tate Liverpool.

★ ★ ★ ★
Nordjyske, 12. december 2016

"Det er barsk og uden filter, men i al sin mangel på sentimentalitet også hamrende smukt!"

Jyllands-Posten, 22. november 2016

"Kønnet og kroppen bliver udstillet – råt for usødet"

Kunstkritikk, 20. december 2016

"Kødet er strømførende"

Kunsten.nu, 3. januar 2017

"Kropsbevidsthed – lige i synet!"

Støttet af