Aller au contenu principal
Image
Værk af Dorothy Iannone

Copyright: Dorothy Iannone/VISDA

Udstillinger
Dorothy Iannone
Image
Calender

25. Nov 2022 to 5. Mar 2023

Gennem seks årtier dyrkede Dorothy Iannone et episk og stærkt personligt billedsprog. Som næsten 90-årig døde hun i julen 2022. Dermed er udstillingen på Kunsten hendes sidste. Med afsæt i sit eget liv og et væld af historiske referencer hylder hun den frie kærlighed, ekstasen og det både lystfyldte og åndelige møde mellem elskende.

Frihed, fri kærlighed, frigjort seksualitet og den ekstatiske forening med den anden er centrale temaer i Dorothy Iannones eksplicit selvbiografiske og eksplicit erotiske billeder. Kunstneren, der er født 1933, har siden 1960’erne udviklet et farvestrålende, ornamentalt billedsprog, som foldes ud i malerier, tegninger, bøger, video-skulpturer med mere.

Ofte har hendes værker karakter af ’graphic novels’, hvor håndskrevne tekster og billeder tilsammen fortæller historierne – bramfrit og med humoren indlejret i både sproglige og billedmæssige detaljer.

"Faktisk er der ikke forskel på mig selv og mit værk. Begge dele handler om en længsel efter ekstatisk enhed og en rejse mod betingelsesløs kærlighed." – Dorothy Iannone

Udstillingen er organiseret af Louisiana Museum of Modern Art i samarbejde med Kunsten Museum of Modern Art Aalborg.

Myter, sagaer og egne historier
Dorothy Iannones personlige kærlighedsforhold udgør et væsentligt grundstof. Men de selvbiografiske skildringer bygger på et solidt fundament af mytologiske og historiske skildringer af relationer og køn, kærlighed, sex og ekstase. Her trækker Iannone på referencer, der spænder fra antikken, de islandske sagaer, kristendommen og barokken til indisk tantra, verdenslitteraturen og filmhistorien.

Dorothy Iannone har amerikanske rødder, men har siden 1967 boet og arbejdet i Europa. Fra 1976 har hun haft base i Berlin.

Støttet af