Introduktion
Vi glæder os til at byde dig og din klasse velkommen indenfor på Kunsten.
I vores 3-timers workshop, der bemandes af både en professionel kunstner og kunstformidler, kommer du og din klasse i dybden med en af Kunstens aktuelle særudstillinger. Både i dialogerne i udstillingen og i de eksperimenterende opgaver i vores kreative værksted, Kunst-Lab.
Forløbet
På museet bliver du og din klasse guidet igennem en spændende og afvekslende workshop, der både finder sted i udstillingen og i vores kreative værksted, Kunst-Lab. Her sætter en professionel kunstner gang i anderledes afprøvende processer, der giver dine elever mulighed for at undersøge udstillingen gennem arbejde med hænderne.
Workshop på Kunsten
- 3 timer med formidler og kunstner
- Spændende dialoger i udstillingen
- Eksperimenterende og kreative opgaver i vores værksted Kunst-Lab.
- I værkstedet er der fokus på legen, eksperimentet og muligheden for fordybelse. Det vigtige i værkstedet er selve processen i at udvikle sin kreativitet og skabe noget – og ikke så meget det endelige slutprodukt.
- I udstillingen er der fokus på den gode, dybe dialog, hvor der er pads til at stille spørgsmål og afprøve tanker og meninger. Vi benytter os af metoden Visual Thinking Stategies, hvor der ingen rigtige svar eller tolkninger er, så gruppen sammen vil finde frem til meningen med udstillingen, og forhåbentlig vil dine elever blive klogere på sig selv, hinanden og deres omverden.
Aktuelle workshops
Identitetsdannelse, medmenneskelighed og længselsfulde væsener
Oplev en sanselig og nærværende udstilling, hvor værker af den danske kunstner Ovartaci (Louis Marcussen, 1894–1985) viser os, hvilket frirum kunstens verden kan være. Med intensitet og nærvær rejser udstillingen aktuelle spørgsmål om medmenneskelighed, mental trivsel og identitetsdannelse. Kernen i Ovartacis livsværk er en længsel efter at være fri, elsket og accepteret. Betingelsesløst, og ikke på trods af, men på grund af, den man er.
Vi tager udgangspunkt i udstillingen, hvor vi møder poetiske og sanselige kunstværker- både tegninger, malerier og skulpturer. Herudfra taler vi om det, vi oplever i kunstværkerne og det, vi kommer til at tænke på. Samtalerne spejler et praktisk-kunstnerisk lag, hvor vi selv skaber og giver udtryk – på andre måder end gennem det talte sprog – for det, der fylder for os hver især. Læs mere om udstillingen her.
Booking