Aller au contenu principal
Image
Bodil Damgaard - Rosa Blad

Copyright: Bodil Damgaard/VISDA

Udstillinger
Bodil Damgaard - Fikserbilleder
Image
Calender

27. Mar 2009 to 24. Mai 2009

Udstillingen har fået titlen "Fikserbilleder", fordi Bodil Damgård fastholder virkeligheden på billedfladen. Men også fordi hendes værker har flere lag. De narrer blikket og skal afkodes, næsten som en rebus.

Tegneren Bodil Damgaard (f. 1942) beskæftiger sig med den synlige verden. Hun iagttager de nære ting og registrerer dem minutiøst med blyant og farvekridt på papir, somme tider i formatet 1:1. Hendes metode er, som hun selv siger, en form for grundforskning. Hun undersøger tingene metodisk men kender ikke resultatet på forhånd.

Selv om metoden lyder nøgtern, fører den til overraskende resultater. For kunstneren viser os, at synssansen opfatter mere, end vi tænker over i dagligdagen. Vi filtrerer indtrykkene og "ser" ikke vores egne kropsdele, opvasken på køkkenbordet, spejlingerne og lysindfaldene. Det er alt sammen med i Bodil Damgaards tegninger.

Udstillingen har fået titlen "Fikserbilleder", fordi Bodil Damgaard fastholder virkeligheden på billedfladen. Men også fordi hendes værker har flere lag. De narrer blikket og skal afkodes, næsten som en rebus.

Udstillingen omfatter 27 tegninger og akvareller fra de seneste 35 år.