Aller au contenu principal
Fichier vidéo
Image
Calender

22. Jul 2026 15:00 to 20:30

Image
Payment

Billetpris pr person

Adgang er gratis med årskort

Dagsbilletter til Summer Lounge kan købes for 350kr pr person

Image
More

Let’s talk about S3X: Hvem har egentlig lært os, hvad lyst er?

Hvor har vi egentlig lært, hvordan sex skal se ud?

Fra film? Porno? TikTok? Erotiske scener med alt for meget silkelagen? Eller fra mennesker, der faktisk har gjort os trygge?

Sammen med Peech inviterer vi til en ærlig, sjov og befriende samtale om lyst, intimitet og alle de forestillinger, vi går rundt med om krop, sex og nydelse.

For mange af os har lært at være selvbevidste længe før, vi lærte at mærke efter. Og måske er det derfor, at sex nogle gange kan føles mere som noget, man skal præstere, end noget man faktisk skal nyde.

I talken dykker vi ned i de billeder og fortællinger om S3X, vi konstant møder gennem sociale medier, reklamer, film og porno – og hvordan de former vores blik på os selv, vores kroppe og vores relationer.

Det bliver en aften med plads til både humor, akavet genkendelse, sårbarhed og nye perspektiver. En samtale om lyst, nærhed, præstationsangst, kropsbevidsthed og hvorfor nydelse måske fortjener en lidt større plads i vores liv, end vi normalt giver den.

Program

10.00

Museet, Brasserie Kunsten og parken åbner

15.00

Loungebaren åbner, DJ’en spiller og havespillene står klar til en dyst

15.15

Drop-in: Picasso-workshop. Kom ind og slå din indre Picasso løs. Vi er i teltet frem til kl. 17.00.

17.00

Talk: Let’s talk about S3X: Hvem har egentlig lært os, hvad lyst er? med Nina Rask, Ditte Hansen, Frida Retz og Celina Christensen fra Peech

18.15

Guidet tur: Inuuteq Storch og det virkelige liv i Grønland
Turen varer 30 min. Reservér din plads i informationen på dagen, da vi har begrænsede pladser.

18.15

Workshop: S3x, lyst og bingo med Celina fra Peech

19.00

Musik: Ninna Lundberg

20.30

Baren og Brasserie Kunsten lukker. Tak for i aften!

21.00

Museet lukker

Workshop: S3x, lyst og bingo

Peech

Foto: Theis Mortensen

Kan man blive klogere på lyst gennem en omgang bingo?

Sammen med Celina Christensen fra Peech bytter vi de klassiske tal ud med ord, begreber og spørgsmål om sex, lyst og nydelse.

Undervejs udfordres du til at tænke over de forestillinger, erfaringer og forventninger, der knytter sig til lyst og intimitet.

Det bliver sjovt, lidt tankevækkende og forhåbentlig en anledning til nogle gode samtaler. Kom og vær med!
 

Contents theme
Dark

Medvirkende

Nina Rask

Nina Rask (f. 1998) er færdiguddannet fra DR’s talenthold i 2021 og er på få år blevet et kendt og anerkendt navn som både satiriker, skuespiller og podcastvært. Du kender hende måske fra queer-filmen Sauna, serierne Sex og Too Sune og podcastserierne Hvor regnbuen ender og Funny Guy.

Nina Rask er desuden transperson og en aktiv stemme i LGBTQIAP+-debatten, hvor hun i 2022 blev kåret som årets LGBT+-person.

Contents theme
Dark
Nina Rask

Nina Rask

Ditte Hansen

Foto: Petra Kleis

Ditte Hansen

Ditte Hansen (f. 1970) er skuespiller, forfatter og komiker. Hun var i foråret aktuel med DR-programmet Lad os tale om sex, hvor hun minder danskerne om, at der ofte er langt fra den seksualitet, man møder mediebilledet i dag til hverdagslivets seksuelle oplevelser.

Ditte Hansen har været med i et hav af film og serie, men du kender hende måske bedst fra serien Ditte og Louise eller fra Cirkusrevyen. Makkerparret Ditte og Louise udgav i 2019 bogen Gode Kasser.
 

Contents theme
Dark

Frida Retz

Frida Retz (f. 1997) er dansk billedkunstner og arbejder med video, fotografi, installation og performance. Gennem absurde fortællinger og teatralske universer udforsker hun temaer som køn, omsorg og seksualitet. Hendes værker balancerer mellem humor og ubehag og udfordrer gængse forestillinger om intimitet, pornografi, moderskab og krop.

Hun er uddannet fra Kunstakademiet i Bergen og studerer i dag på Det Fynske Kunstakademi. Retz har blandt andet udstillet i Rundetårn Udstillingssal og modtog i 2024 Statens Kunstfonds arbejdslegat.
 

Contents theme
Dark
Frida Retz

Frida Retz

Celina Christensen

Celina Christensen

Celina Christensen

Celina Christensen (f. 2001) er repræsentant for Peech, hvor hun arbejder med at skabe mere åbenhed omkring lyst, nydelse og kvinders seksualitet – og hjælpe flere unge kvinder til at føle sig trygge i deres egen krop og seksualitet. 

Derudover holder hun foredrag for GirlTalk og studerer psykologi på Aalborg Universitet.

Contents theme
Dark

Ninna Lundberg

Med sin krystalklare vokal og nærværende sangskrivning har Ninna Lundberg markeret sig som en af de mest originale stemmer på den danske musikscene. Efter succes med bandet Ganger debuterede hun som soloartist med albummet Two Two of You og har siden samarbejdet med blandt andre Nikolaj Nørlund og Gusse B.

I Ninna Lundbergs musik smelter folk, pop og orkestrale elementer sammen i et stemningsfuldt og sanseligt univers. De håndspillede arrangementer balancerer mellem det skrøbelige og det storladne, mens teksterne kredser om kærlighed, tvivl, sorg og længsel.

I 2026 udgav hun singlen Har du besøg, der bliver første smagsprøve på hendes kommende dansksprogede soloalbum om brud, forelskelse og alt det, der opstår imellem mennesker.
 

Contents theme
Dark
Ninna Lundberg

Foto: Tommy Frost

Ninna Lundberg - Har Du Besøg

Kunsten Summer Lounge

Praktisk information

Entré

  • Fri entré med årskort med en ledsager (gælder alle Summer Lounge-onsdage)
  • Dagsbillet kan købes ved ankomst eller via webshop for 350kr
  • Et årskort koster fra 545kr og for studerende fra 200kr. Begge er med ledsager
  • Årskort giver også fri adgang til Kunsten, Utzon Center og Louisiana i et helt år
  • Du kan købe et årskort her
     

Mad og drikke

  • Mad og drikke kan købes i boderne i parken
  • Brasserie Kunsten serverer både indenfor og på terrassen

 

Medbragt mad og drikke

  • Det er ikke tilladt at medbringe drikkevarer
  • Egen mad må medbringes og nydes i Skulpturparken
Read more

Picasso-Lab i Skulpturparken (fra 1. juli)

I forbindelse med udstillingen Late Picasso inviterer Kunsten børn og familier indenfor i Picasso-Lab – et kreativt drop-in univers midt i Skulpturparken.

Her kan børn og voksne sammen prøve kræfter med Picasso-inspirerede aktiviteter og blandt andet male emojis på tallerkner inspireret af Picassos legende portrætter og keramiske ansigter.

Tallerknerne kan enten tages med hjem eller blive en del af et stort fælles kunstværk, som løbende vokser frem i Skulpturparken hen over sommeren.
Aktiviteten kræver ingen tilmelding, og alle kan være med – også selvom man ikke føler sig særligt kreativ hjemmefra.


Åbningstider
Picasso-Lab i Skulpturparken
Tirsdag-torsdag samt søndag kl. 12.00–15.00
Gratis med entré til museet


Picasso-Lab x Summer Lounge
På udvalgte Summer Lounge-onsdage holder Picasso-Lab ekstra åbent fra kl. 15.15–17.00.

  • 1. juli
  • 8. juli
  • 15. juli
  • 5. august


Kom forbi til en kreativ pause under åben himmel – før aftenen fortsætter med musik, talks og Summer Lounge-stemning i Skulpturparken.

 
Contents theme
Dark
Femme à l’oiseau (Woman with Bird), April 7, 1971 (I)

Femme à l’oiseau (Woman with Bird), April 7, 1971 (I)
Fundación Almine y Bernard Ruiz-Picasso, Madrid
© Succession Picasso / VISDA (2025)
Photo: Marc Domage © FABA

Summer Lounge Program

1. juli

Musik: Hvalfugl

 

Talk: Den Store Kærlighed 

med Svend Brinkmann, Marie Dencker, May Lifschitz og Joan Nørgaard

 

Performance: Sisters Hope

8. juli

Musik: Mattias Kolstrup

 

Talk: Provinsbøsserne siden sidst 

med Glenn Bech, Kim Richard Adler Mejdahl og Mads Jannik Holm

15. juli

CRIPFEST takeover med Caspar Eric

 

Musik: Vinnie Who

 

Crip-oplæsning 

med Caspar Eric, Anna Juul, Dean Butt og Christine Kærulv

 

Talk: Drømmetalkshowet 

med Anna Juul og Luna Scales

22. juli

Musik: Ninna Lundberg

 

Talk: Let's talk about S3X: Hvem har egentlig lært os, hvad lyst er? 

med Nina Rask, Ditte Hansen, Frida Retz og Celina Christensen fra Peech

29. juli

Musik: Karoline Funder

 

Talk: Pærfekt Croquis 

med Helin Erdem, Marie Knudsen Fogh og Simon TJ fra Muskelsvindfonden

5. august

Musik: snuggle

 

Talk: Hvordan bliver man en god dreng? 

med Emil Grundsten og Albert Klüver Rongsted 

I samarbejde med

Sponsoreret af