Aller au contenu principal
Image
Yoga i Skulpturparken
Kalender

Picasso yoga i parken: For børn og voksne

Image
Calender

26. Aoû 2026 16:10 to 16:50

Image
Payment

Billetpris (pr. voksen inkl. max to børn 6-18 år)

Hvis du har årskort: 100,- (gælder også hvis du er ledsager til en årskortholder eller har en fribillet)

Hvis du ikke har årskort: 250,- (event + entré til museet)

Hvis du er studerende og ikke har årskort: 210,- (event + entré til museet)

OBS inkluderer ikke yogamåtte

Kunsten inviterer til en særlig eftermiddag med familieyoga i Kunstens Skulpturpark. Yogatimen er for voksne med op til to børn i alderen 6-12 år.

Med afsæt i udstillingen Late Picasso inviterer yogainstruktør Amanda Borby børn og voksne til at udforske kroppen gennem legende og kreative bevægelser. Ligesom Picasso eksperimenterede med former, vinkler og perspektiver, leger vi med kroppens muligheder – måske vender vi verden lidt på hovedet, strækker os i nye retninger eller opdager, at arme, ben og ansigter kan udtrykke sig på helt nye måder.

Yogatimen foregår blandt skulpturerne i Kunstens Skulpturpark, hvor kunsten og naturen danner rammen om en sanselig oplevelse. Gennem rolige bevægelser, lange stræk og nærvær inviteres både børn og voksne til at opleve kunsten med hele kroppen.

Du behøver ikke have erfaring med yoga for at deltage, og øvelserne tilpasses, så alle kan være med. Har du været med til yoga før, kan du sagtens deltage igen – hver yogatime er unik og formes af den aktuelle udstilling og de værker, der danner rammen om oplevelsen.

Om Late Picasso

Late Picasso samler mere end 60 værker fra Pablo Picassos sidste leveår og er den mest omfattende nordiske udstilling af hans sene værker i 40 år.

I 1960'erne og 1970'erne arbejdede Picasso med en rå energi og en næsten barnlig nysgerrighed. Gennem kraftfulde farver og frie penselstrøg udforskede han temaer som kærlighed, alderdom, kreativitet og dødelighed. Værkerne blev længe overset, men regnes i dag blandt de mest banebrydende i hans kunstnerskab.

 

Contents theme
Dark
Pablo Picasso, Baigneur debout (Standing Swimmer)

Pablo Picasso, Baigneur debout (Standing Swimmer), Mougins, 14 August, 1971, Fundación Almine y Bernard Ruiz-Picasso, Madrid, © Succession Picasso / VISDA (2025). Photo: Marc Domage © FABA

Praktisk information

  • VIGTIGT: Medbring din egen yogamåtte og evt. et tæppe, gerne én per person.
  • Børn skal være fyldt 6 år. Anbefales for børn i aldersgruppen 6-12 år
  • Tag behageligt tøj på, som du kan bevæge dig i.
  • Alle uanset niveau kan være med. Amanda sørger for at guide i et mix af Hatha, Flow og Yin yoga med rum til variationer, så du kan lytte til kroppens behov på dagen.
  • Kom gerne 10-15 min. før start, så du kan finde plads og falde til ro.
  • Har du været med før, kan du sagtens være med igen. Amanda varierer øvelserne fra gang til gang.
  • Din almindelige billet eller din studiebillet giver adgang til museet fra kl. 10. Vi synes du skal komme tidligt og udforske vores udstillinger. Med årskort har du altid fri entré.
  • Bemærk: Oplevelsen foregår i den åbne Skulpturpark, hvor andre gæster også har mulighed for at bevæge sig omkring.
  • Vi anbefaler at du bestiller bord på forhånd, hvis du planlægger at spise i Brasserie Kunsten.

Brasserie Kunsten

Fuldend oplevelsen med en middag i Brasserie Kunstens smukke og rolige rammer. 

Her kan du selv sammensætte din helt egen samling af gastronomiske kunstværker – små elegante retter som med en sammensætning på tre eller fire retter udgør et godt måltid. 

 

Contents theme
Dark
Foto fra Brasserie Kunsten

Støttet af