Kom med på en guidet tur og oplev Vilhelm Lundstrøms kunst gennem værker fra Kunstens egen samling.
Kunsten rummer en af landets største og mest centrale samlinger af Vilhelm Lundstrøms værker. På den guidede tur følger vi udviklingen i hans kunstnerskab – fra de tidlige eksperimenter, der vakte både forargelse og begejstring, til de modne værker, der i dag har gjort ham til et ikon i dansk modernisme.
Undervejs dykker vi ned i de forskellige perioder, der kendetegner Lundstrøms kunst. Vi ser blandt andet nærmere på de kubistiske collager, de markante pakkassemontager, de puristiske opstillinger og de farvemættede malerier, hvor arbejdet med form, farve og komposition står i centrum.
Sammen går vi på opdagelse i et kunstnerskab, der spænder fra de første eksperimenter til de værker, som i dag regnes blandt hovedværkerne i dansk modernisme.
Praktisk information
- Varighed ca. 50 min.
- Alle kan være med – uanset forudgående viden.
- Din billet giver adgang til museet fra kl. 10. Du er velkommen til at komme tidligt og udforske vores udstillinger.
- Med et årskort har du fri entré til museet året rundt og betaler den laveste pris for eventbilletter – i mange tilfælde gælder det både for årskortholder og en gæst.
- Du finder flere arrangementer i Kunstens kalender. Skriv dig op til Kunstens nyhedsbrev for at få først besked om nye arrangementer.
- Billetkøb refunderes kun i tilfælde af aflysning.
Book Bord i Brasseriet
Fuldend din aften med et besøg i Brasserie Kunsten, som byder på spiselige mesterværker og hyggelig stemning.
Book en privat guidet tur
Passer datoen dig ikke?
Skal du arrangere et inspirerende firmaarrangement eller fejre en fødselsdag? Måske er I en vennegruppe eller en forening, der skal bruge et par hyggelige timer i hinandens selskab? Så kan vi anbefale en privat guidet tur på Kunsten.
Prisen på en guidet tur varierer alt efter hvornår på dagen, I ønsker den, og hvor mange I er.
Støttet af