Picassos sidste leveår var præget af en umættelig skaberkraft. Med mere end 60 værker fra 1960’erne og 1970’erne – og som den mest omfattende nordiske udstilling af hans sene værker i 40 år – vil Late Picasso vise, hvordan en af verdens mest berømte kunstnere aldrig ophørte med sin søgen efter fornyelse.
I sine sene år malede Picasso med rå energi og en næsten barnlig nysgerrighed. De brede, ubekymrede penselstrøg og de kraftfulde farver vidner om en kunstner, der søgte nye og eksperimenterende måder at udtrykke sig på. Han vendte tilbage til motiver fra sit lange liv – selvportrætter, kampberedte musketerer, kærlige par – og reflekterede over alderdom, død, kærlighed, begær og kreativitet.
I lang tid efter Picassos død i 1973 blev værkerne fra denne periode overset. Picassos sene værker er imidlertid blevet revurderet og betragtes i dag som banebrydende. De har også inspireret senere generationer af kunstnere.
Late Picasso er en enestående mulighed for at opleve denne særlige periode i Picassos kunst.
Samarbejde
Udstillingen er resultatet af et samarbejde mellem Posten Moderne (PoMo) (Trondheim), Moderna Museet (Stockholm), Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg samt Fundación Almine y Bernard Ruiz-Picasso (FABA) (Bruxelles og Madrid).
Udstillingen er initieret og organiseret af dr. Dieter Buchhart og dr. Anna Karina Hofbauer. På Kunsten kurateres den af Caroline Nymark Zachariassen.
Pablo Picasso (1881–1973), født i Málaga i Spanien, havde enorm betydning for det 20. århundredes kunst – en betydning, der rækker helt frem til i dag.
I begyndelsen af det 20. århundrede havde han base i Paris, Frankrig. Her udviklede han sammen med Georges Braque (1882–1963) kubismen – en revolutionerende tilgang til kunsten, der udfordrede den traditionelle fremstilling af virkeligheden. Picasso gennemgik flere stilistiske perioder, herunder den blå og den rosa periode, og skabte også politiske værker som Guernica (1937).
I 1940’erne flyttede han til det sydlige Frankrig, hvor han fortsatte sine eksperimenter med maleri, grafik, keramik og skulptur. Dette blev både hans hjem og hans kreative base i de sidste år af hans liv. Han døde i 1973.
Efter hans død er billedet af Picasso blevet mere nuanceret. Hans kunst hyldes fortsat for sin kraft, originalitet og indflydelse – men bliver også set i et kritisk lys, når nye generationer stiller spørgsmål ved kulturel appropriation og kvindesyn. Det er måske netop i dette spændingsfelt mellem kunstnerisk genialitet og menneskelig kompleksitet, at vi finder nøglen til hans fortsatte relevans.
