Overblik
I forbindelse med udstillingen Late Picasso inviterer Kunsten børn og familier indenfor i Picasso-Lab – et kreativt drop-in univers midt i Skulpturparken.
Her kan børn og voksne sammen prøve kræfter med Picasso-inspirerede aktiviteter og blandt andet male emojis på tallerkner inspireret af Picassos legende portrætter og keramiske ansigter.
Tallerknerne kan enten tages med hjem eller blive en del af et stort fælles kunstværk, som løbende vokser frem i Skulpturparken hen over sommeren.
Aktiviteten kræver ingen tilmelding, og alle kan være med – også selvom man ikke føler sig særligt kreativ hjemmefra.
Åbningstider
Picasso-Lab i Skulpturparken
Tirsdag-torsdag samt søndag kl. 12.00–15.00
Gratis med entré til museet
Picasso-Lab x Summer Lounge
På udvalgte Summer Lounge-onsdage holder Picasso-Lab ekstra åbent fra kl. 15.15–17.00.
- 1. juli
- 8. juli
- 15. juli
- 5. august
Kom forbi til en kreativ pause under åben himmel – før aftenen fortsætter med musik, talks og Summer Lounge-stemning i Skulpturparken.
Besøg Brasseriet
Gør dagen ekstra hyggelig med lidt mundgodt i Brasserie Kunsten. Book bord på forhånd – så er du sikker på en plads på dagen.