Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Guide til påskens store kunstoplevelser i Aalborg

21. mar 2024, 12:42

Påsken nærmer sig. Kunsten Museum of Modern Art Aalborg inviterer til nye udstillinger, gastronomisk påskefrokost, kreative workshops – og kunstæggejagt. Se listen med ni ting, du skal opleve på Kunsten i påsken.

1. Sidste chance for Henry Heerup-udstillingen: Henry Heerup – Hvad skulle vi gøre uden fantasien? Den anmelderroste udstilling nærmer sig sin afslutning. Oplev den folkekære kunstner og mester i fantasi til og med mandag den 1. april.
 
2. Påskekunstjagt:
Gå på jagt efter påskeæg, som påskehønen har gemt rundt omkring i Kunstens udstillingssale. Med ledetråde i hånden kan du finde de seks æg og vinde en overraskelse.
 
3. Ny udstilling: NEU – Polke, Kiefer & Baselitz. Onsdag den 27. marts åbner Kunsten dørene til en spritny udstilling med tre toneangivende tyske kunstnere. Efter påske er der officiel udstillingsåbning med middag fra Brasserie Kunsten, der serverer krigsinspirerede rationer på dåse og en tikkende bombe af en dessert.
 
4. Påskedelikatesser i Brasserie Kunsten: Konditor-påskeæg, påskeplatte og gastronomiske påskelækkerier. Brasserie Kunstens dygtige kokke har tilberedt sæsonens bedste påskefrokost.
 
5. Guidet tur i Kunsten Collection: Tag med på en guidet tur rundt i Kunsten Collection tirsdag den 26. marts. Få hele historien om særligt udvalgte værker fra Kunstens samling. Det koster 50 kr. og turen varer ca. 50 minutter.
 
6. Maria Nordins fantastiske akvareller: Oplev Maria Nordins enestående akvarelportrætter, som blandt andet får seks stjerner i Nordjyske, der kalder udstillingen "tindrende flot".
 

7. Søndags-Lab med fnugrulletryk: Besøg Kunst-Lab i påskeferien og lav dine egne fnugrulletryk inspireret af Heerups grafik. En sjov aktivitet for både børn og voksne.
 
8. Faste aktiviteter på museet:
Udforsk kunstkufferten, leg med former på elastikvæggen eller gå på opdagelse i Alrummet – der er masser af spændende aktiviteter at deltage i rundt på museet.
 
9. Nyheder i Butik Kunsten: Find de seneste kunstrelaterede produkter i Butik Kunsten, herunder den nye flotte udstillingsbog for Henry Heerup-udstillingen.
 
Se programmet for påsken på Kunsten her.
 
Kunstens åbningstider i påsken

  • Åbent alle dage inkl. helligdage, dog ikke åben mandag den 25. marts.
  • Åbningstider er kl. 10 - 17 og aftenåben tirsdag, onsdag og skærtorsdag kl. 10 - 21