Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Bag om udstillingen: Gernes x Kirkeby

I vores Bag om udstillingen-serie får du både en introduktion til en aktuel udstilling og et unikt indblik i det bagvedliggende arbejde med at producere udstillingen.

Du vil i løbet af de 1,5 time blive guidet gennem udstillingen af formidlingschef Peter Juul, der også tager gruppen med behind the scenes for at møde enten kuratorer, tekniske medarbejdere eller eksperter, der alle er uundværlige, når Kunsten laver udstillinger. De vil med hver deres vinkel – der skifter fra gang til gang – give dig muligheden for at blive lidt klogere på udstillingerne.

 

Bag om Gernes x Kirkeby

Hvilket arbejde ligger der bag store udstillinger i forhold til transport og konservering. Og hvad gør eksperterne, når malingen fra 60’erne skaller af?


Sammen med formidlingschef Peter Juul, vil du blive guidet rundt i den aktuelle udstilling med to af de største kunstnere i dansk kunsthistorie, Poul Gernes og Per Kirkeby. Deres eksperimenterende kunst fra tiden på Eks-skolen i 60’erne kan opleves sammen i en smuk og farverig udstilling i museets store, lyse sal.  

 

Med på den guidede tur er museumsinspektør og kurator på udstillingen, Amalie Marie Laustsen. Hun vil bl.a. fortælle om, hvordan museerne – i dette tilfælde Kunsten, Louisiana og Jorn Museet - samarbejder med hinanden for at kunne skabe sådanne udstillinger.

 

Du vil også møde en konservator, der introducerer til den - for de fleste - ukendte verden før og efter en udstilling. Når værker transporteres fra et museum til et andet og udstilles nye steder, så sikrer konservatorer, at eventuelle skader og lysforhold registreres. I forbindelse med denne udstilling har flere værker også været forbi konservatorernes værksted for at blive shinet op. Gernes og Kirkebys valg af materialer tilbage i 60’erne har vist sig ikke at være så fremtidssikrede.

 

Læs med om udstillingen her.

 

Foto: Poul Gernes – Skydeskive (1966-68). Louisiana Museum of Modern Art © Gernes Estate

Datoer

5. maj 2022, 17:00 til 18:30

Praktisk information

  • Du skal kun betale entré for at deltage i arrangementet. Medlemmer af Klub Kunsten + Utzon har fri entré for kortholder og en ledsager.
  • Der er et begrænset antal pladser til arrangementet. Ønsker du at sikre dig en plads til arrangementet kan det ske mod et mindre reservationsgebyr på 20 kr.

  • Vi mødes kl. 17.00 i forhallen ved siden af informationen.

Kategorier

Kunsten efter 17: Ny aften – nye oplevelser

Kunsten efter 17: Ny aften – nye oplevelser

Kreative workshops

Kreative workshops med værksteder, tegnekurser og kunstneriske eksperimenter

 

Foredrag og samtaler

Foredrag og samtaler om kunst, arkitektur, samfund, kultur og aktuelle udstillinger.

 

En ekstra bid af Kunsten

En ekstra bid af Kunsten

Fuldend din kunstoplevelse med mad af den bedste kvalitet i hyggelige rammer. Velkommen på Brasserie Kunsten.
Lad dig inspirere af udstillingerne og et håndplukket udvalg af varer, der afspejler museets særudstillinger og egen samling.

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...

Kunsten efter 17 er støttet af