Kreative workshops
Kreative workshops med værksteder, tegnekurser og kunstneriske eksperimenter
Kom og vær med til croquis i udstillingen, hvor vi udforsker kroppens smukke folder og former gennem tegning – midt i Kunstens stemningsfulde udstillinger.
Tag med til Croquis i 2024.
Se datoer og køb billetter her.
Croquis er en særlig tegnestil, hvor et emne skitseres på få minutter. Ofte er det levende kroppe, vi tegner, men af og til vil vi i stedet fokusere på udvalgte skulpturer eller værker i en aktuel udstilling.
Kunstens egen huskunstner, Inge Tranter, guider dig igennem tegneøvelser af forskellig varighed. Hun udfordrer os med kreative benspænd samt inspiration til at eksperimentere med forskellige stilistiske udtryk og tegneteknikker - alt imens dagens model bevæger sig rundt i forskellige positioner. Hver gang popper vi op et nyt sted i udstillingerne, så vi også kan lade os inspirere på ny af de teknikker, stemninger, kunstarter og arkitekturen, der er omkring os.
Inge har taburetter, papir, tegneredskaber og tegneplader, du kan låne. Der vil være en eller to pauser undervejs, så der er tid til et lille glas i Brasseriet, et kig på Butik Kunstens udvalg af unikadesign og kreative redskaber eller en tur rundt i de andre udstillinger.
Croquis er for alle. Du kan være med, uanset om du er en garvet tegne-rotte eller en nybegynder, der vil tage skridtet videre fra tændstikmænd.
Croquis foregår på udvalgte onsdage kl. 18-19 og igen kl. 19.30-20.30. Du bestemmer selv om du vil deltage i og reservere plads til én af timerne eller dem begge. Omgivelserne og intervallerne vil være de samme i de to timer, men modellen skifter selvfølgelig position undervejs.
Kreative workshops med værksteder, tegnekurser og kunstneriske eksperimenter
Foredrag og samtaler om kunst, arkitektur, samfund, kultur og aktuelle udstillinger.
Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...