
Vær med, når vi dykker ned i et på én gang sårbart og stærkt kunstnersind sammen med en fabelagtig formidler, nemlig museumsinspektør Søs Bech Sharpe.
Foredraget tager udgangspunkt i den store svenske kunstner C.F. Hill (1849-1911), hvis kunstneriske virke blev dybt præget af skizofreni. Hans kunst bevægede sig fra landskabsmaleri til mystiske, mørke og fantasifulde tegninger, der vidner om den verden, der udspillede sig i Hills indre.
Hill indskriver sig i en nordisk tendens. Både i kraft sine motiver, stil og tilgang til kunsten, men i lige så høj grad med et skrøbeligt sind, der blandt andet også gjorde sig gældende for den norske kunstner Edvard Munch (1863-1944), den svenske forfatter August Strindberg (1849-1912) og flere til.
Hills tegninger har inspireret nogle af Nordens mest markante samtidskunstnere, Tal R og Mamma Andersson, til en række nyskabte værker i en aktuel udstilling på Kunsten.
Denne aften sætter vi perspektiv på Hill og kredser om den kunstneriske kraft, der kan gemme sig i et skrøbeligt sind. Desuden kredser vi om nordiske kunstnere og deres kendetegn.
C.F. Hill blev i en alder af 28 år erklæret sindssyg med skizofreni. Dette blev markant i hans kunstneriske produktion, hvor han bevægede sig fra landskaber med rødder i det romantiske maleri og siden med inspiration fra samtidens franske malere, som han oplevede under sine år i Paris, til en mystisk billedverden, hvor han gengav sine indre syner. Det var i denne periode, at han skabte sine mest berømte sygdomstegninger, der ikke blot er en central inspiration for Tal R og Mamma Andersson til denne udstilling, men som også er en central del i udstillingen Omkring Hill.
C.F. Hill, 1875
Billede i top: C.F. Hill: Efterårslandskab. Aften i Fontainebleau, 1875. Olie på lærred, 39 x 51 cm © Johanna Rylander / Malmö Konstmuseum
Arrangmentet er desværre aflyst. Billetkøbere vil blive kontaktet og refunderet for deres billetkøb.
Kreative workshops med værksteder, tegnekurser og kunstneriske eksperimenter
Foredrag og samtaler om kunst, arkitektur, samfund, kultur og aktuelle udstillinger.
Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...