Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Foredrag: REGAN vest – Da vi var klar til (atom)krig

Vær med, når vores kollega fra Nordjyske Museer, museumsinspektør Ulla Varnke Sand Egeskov, fortæller om den fascinerende historie om koldkrigsbunker REGAN Vest.

Allerede før åbningen af museet og den tidligere meget hemmelige koldkrigsbunker, REGAN Vest, blev billetterne revet værk. Denne aften giver museumsinspektør Ulla Varnke Sand Egeskov et indlevende og fascinerende foredrag om bunkerens indretning og funktioner – samt et tilbageblik til tiden, hvor vi forberedte os til atomkrig; et scenarie og en frygt, som også behandles af de tre tyske mestre i den netop åbnede særudstilling NEU - Polke, Kiefer & Baselitz.

 

REGAN Vest og den kolde krig fascinerer mange mennesker. En af forklaringerne er måske, at samfundsmæssige og politiske udfordringer fra bunkerens samtid, som for få år siden var indskrevet i historiebøgerne, pludselig er blevet uhyre aktuelle og påtrængende.

 

Koldkrigsbunkeren REGAN Vest (Regeringsanlæg Vest) blev bygget fra 1963 til 1968 under den kolde krig, og står i dag som en autentisk tidslomme fra dengang, hvor frygten for atomkrig var en del af hverdagen.

 

I den atomsikrede bunker kunne 350 personer - regent, regering, embedsfolk og personel opholde sig – og herfra skulle Danmark styres i tilfælde af en atomkrig. REGAN Vest skulle være det danske demokratis sidste bastion.

 

I 2012 blev REGAN Vest udskrevet af beredskabet, og i 2014 blev den fredet. Herfra er det gået stærkt med omdannelse af den tidligere regeringsbunker til offentligt museum, der åbnede 13. februar 2023.

 

 

Kunsten og kollegerne

Vi glæder os hver gang vi får besøg af dygtige kolleger fra andre museer, som altid har noget interessant at fortælle om, hvad der rører sig i deres verden. Du får et unikt indblik i aktuelle eller kommende udstillinger og andre museers spændende arbejde.

 

Ulla Varnke Sand Egeskov er cand. mag. og museumsinspektør på Nordjyske museer og er medforfatter på bogen Hvis (atom)krigen kommer, som udkom i februar i år. Ulla Varnke Sand Egeskov og Bodil Frandsen. Med kollega og medforfatter er Egeskov aktiv i arbejdet med forskning og formidling ved Koldkrigsmuseet REGAN Vest og har været dybt involveret i arbejdet med at åbne bunkeranlægget for offentligheden samt udstillingerne i Koldkrigsmuseet REGAN Vest.

 

 

Billede i top: Lars Horn, Baghuset.

Datoer

23. apr 2024, 17:00 til 18:30

Praktisk information

  • Billetpris: 50 kr. + entré til museet.
  • Årskortholdere skal også købe billet, men har fri entré til museet - i mange tilfælde for både kortholder og for en ledsager.
  • Øl, vin, vand, kage og snacks kan købes i Brasseriet og må gerne nydes undervejs.
  • Der vil være en pause undervejs.
  • Billetkøb refunderes kun i tilfælde af aflysning.
  • Planlægger du at spise i Brasserie Kunsten? Vi anbefaler at du booker bord på forhånd.

En ekstra bid af Kunsten

En ekstra bid af Kunsten

Fuldend din kunstoplevelse med mad af den bedste kvalitet i hyggelige rammer. Velkommen på Brasserie Kunsten.
Lad dig inspirere af udstillingerne og et håndplukket udvalg af varer, der afspejler museets særudstillinger og egen samling.

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...

Arrangementet er støttet af