Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Museet er genåbnet! Vi har samlet nyttig information om dit besøg på kunsten.dk/genåbning.

Kalender

Kunsten Summer Lounge: Ganger + Mænd, der hader kvinder

Den står på sol og sommer i Kunstens skulpturpark hver onsdag sommeren over, når vi inviterer dig med til Kunsten Summer Lounge. Her er hygge, lækker mad, god musik og glade mennesker. 

Program

16.00 Parken og baren åbner – DJ Laura Q spiller
16.30 Brasserie Kunsten starter servering af mad
17.00 Talk: Mænd, der hader kvinder med idéhistoriker Mikkel Thorup

18.15 Guidet tur: Kvinde i kunsten – Intro til Catherine Opie – 700 Nimes Road
19.00 Musik: Ganger

20:10 Yoga for Mænd og Kvinder
20.30 Tak for i aften

 

Talk: Mænd, der hader kvinder 

Som modtræk til feminismen og metoo-bevægelsen er der vokset kvindehad samt en antifeministisk bevægelse frem. I ekstreme tilfælde fører det til grupper af incels (mænd, der ifølge dem selv lever i et ufrivilligt cølibat, hvor kvinder nægter dem sex og kærlighed), som misbruger og ydmyger kvinder. Mød idéhistoriker Mikkel Thorup, der blandt andet har skrevet bogen Antifeminisme — Kvindehad i lighedens tidsalder (2020).

 

Musik: Ganger 

Ganger udgav i efteråret 2019 deres debutalbum ”Mørk”, som blev modtaget meget positivt af et samlet anmelderkorps, og siden da har bandet taget Danmark med storm. I oktober 2020 udgav gruppen så den længe ventede opfølger, ”Tro”, som er anden del af den planlagte ”Mørktropisk”- trilogi, som blandt andet fik topkarakter med seks stjerner i Gaffa. Gaffas anmelder skrev: ”Tro er ikke bare kulminationen på den nye, danske popscene eller den foreløbige kulmination på Gangers kunstneriske udvikling. Det er, forhåbentlig, en plade, der vil hænge ved for fremtiden og optage samme kulturelle rum, som andre store mesterværker i dansk rock.”

 

Ganger - Styrke

 

Yoga for Mænd og Kvinder

Yogastillingerne var oprindeligt forbeholdt og tiltænkt mandekroppen, mens det i Vesten i dag primært er kvinder der dyrker dem. Hvad er det yoga kan som tiltrækker kvinder og skræmmer mænd? Prøv yogaen af på egen krop til en skøn aftensession – måske du finder en del af svaret.

 

NB. Medbring gerne egen yogamåtte, hvis du har én – ellers er græs/tæppe fint. Alle sessions guides af Maj Ingemann-Molden, Leder af YOGA HUSET Aalborg.

Brasserie Kunstens menu til Kunsten Summer Lounge

Menuen er i år den samme hver onsdag, men der er til gengæld flere retter at vælge imellem. Picnic-menuen, som man kan spiser her på plænen, består af tre lækre salater, som I selv skal hente i vores bar/streetkøkken ovre i hjørnet af parken.
Og har du mere lyst til at spise ved Brasseriets borde, så skal du bestille fra den anden menu med blandt andet koldrøget laks, majskylling og vaniljeparfait på. Gå ind i Brasseriet – så henviser de dig til et bord.


Parkmenu (streetfood)

Ceasarsalat med bryst af majskylling, croutoner, rødløg, peberfrugt og parmesan
85 kr. (studerende 70 kr.)
 

Spicy Asian salat med søkogte rejer, agurk, fennikel, gomacreme og wasabi peanuts

85 kr. (studerende 70 kr.)

 

“Tabouleh” - bulgursalat med persille, peberfrugt, mynte, tomat og sprøde kerner (vegansk)

75 kr. (studerende 60 kr.)

 

Alle retter serveres med focacciabrød med rosmarin (vegansk)


Brasserie-menu

Koldrøget laks med urtecreme og salat

Majskylling med danske kartofler, løvstykke, sæsonens grønt og timiansauce

Isparfait (vanilje) med sæsonens bær, bærpuré og knas

 

1 ret: 145 kr. / 2 retter: 225 kr. / 3 retter: 275 kr.

 

Ostetallerken med udvalg af Arla Unikaoste og brød
105 kr.

 

Børneret (under 12 år): Cremet pasta med pancetta, løg, fløde og parmesan
65 kr.


Der gives 10% rabat, hvis du er medlem af Klub Kunsten + Utzon.

Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikke til Kunsten Summer Lounge.

Datoer

25. aug 2021, 16:00 til 20:30

Praktisk information

Praktisk information 

  • Du har fri adgang til Kunsten Summer Lounge, når entreen til museet er betalt. 
  • Medlemmer af Klub Kunsten + Utzon har altid fri entré 

Kategorier

Brasserie Kunsten leverer maden og de kølige drikke

Brasserie Kunsten leverer maden og de kølige drikke

Nyd Summer Lounge-streetfood i Skulpturparken eller book et orangeri/bord hos Brasserie Kunsten og bestil fra det normale menukort.

 

Du skal betale entré til museet fra kl. 16 på onsdage med Summer Lounge – også for at spise i Brasserie Kunsten. Medlemmer af Klub Kunsten + Utzon har altid fri éntre.

Kunsten Summer Lounge 2021 er støttet af

 

 

 

 

 

 

 

Særlige forholdsregler i forbindelse med dit besøg

Særlige forholdsregler i forbindelse med dit besøg

Når du besøger Kunsten, er din sikkerhed helt afgørende for os, men vi har brug for din hjælp, så vi kan hjælpe hinanden. Museet følger naturligvis myndighedernes anbefalinger, og har samtidig indført en række tiltag, der skal være med til at gøre et besøg på museet til en sikker og forsvarlig oplevelse for alle.