Lige i øjeblikket kører Kunsten i Aalborg en tegneworkshop med udgangspunkt i udstillingen 'Toyin Ojih Odutola – Modvægtens teori'. Mandag 3. Maj, står 24 spændte og veludhvilet elever klar til at gå mod Kunsten, hvor de skal tilbringe det meste af deres dag.
Skrevet af Freja Kragbæk Thon og Signe Marie Lykkegaard, fra 7. a på Sct. Mariæ Skole d. 22 maj 2021
Klokken 10:00 sharp, går klassen mod kunsten, nogle lidt mere urolige end andre, men alle har godt med tøj på, da vejret ikke er helt med dem. Eleverne har gældt sig meget. En pige fra klassen fortæller at hun glæder sig så meget til at se hvad de skal, for hun ved det ikke rigtig, så det gør det bare helt mystisk og spændende, synes hun. Da de kommer hen til Kunsten, kommer de til at gå forkert. Men det bliver hurtigt fikset. Den grå sky kommer nærmere da de bliver modtaget af kunstneren Inge og kunstformidleren Eva, som skal være sammen med dem hele dagen.
Inden den udfordrende og interessante dag begynder, skal klassen lige forbi toiletvognen, hvor alle skal vaske fingre, da der stadig er Corona. Pigerne går ind til venstre, drengene ind til højre. Endelig er alle klar, og de bliver blæst bagover af en form for musik, der spiller så højt at man ikke kan høre hvad hinanden siger. I parken udenfor Kunsten får de interesserede unge elever programmet for dagen.
De får den første opgave på dagen, som er at tegne. Ikke pænt, men abstrakt. Deres lærer, Marianne, går så i gang med at tegne det modsatte af det man skal. Men hun bliver hurtigt opdaget, og retter så op på det med en masse kruseduller. Tvistet ved opgaven er, at det ikke er normale materialer, men derimod kul, kridt, stearinlys og et rivejern. Plus nogle oliefarver. Alt i sort og hvidt.
En elev siger: ”Det er så dejligt at komme lidt væk fra computeren, og være mere kreativ. Det er bare fedt at lave noget helt andet, det føles på en måde som om jeg bliver "forfrisket" og så forøger min interesser sig, for både de ting jeg allerede kan lide, og de ting jeg er ved at lære. Det er bare så spædende.”
15 minutter senere har alle elever + Marianne, fået lavet deres “abstrakte” kunst. Inge fremhæver især én hun er meget vild med. En næsten helt sort tegning. Den alle nok ikke lige havde forventet. Men Inge begynder at fortælle at den har mange flotte sorte nuancer. Mens drengen der er kunstneren bag den knap så kønne tegning, er ved at dø af grin, fordi han selv er forvirret over at det lige var hans tegning, der blev udvalgt.
”Det var en skæg oplevelse at eksperimentere med materialerne, og skabe tegninger som overhovedet ikke gav mening. Men så alligevel gav de mening, for man kan på en eller anden måde faktisk godt få slev kruseduller til at give mening, hvis bare man er kreativ nok og har en fantasi.” Udtaler en af drengene der er meget fascineret af opgaven.
Efter en lille pause gør klassen sig klar, til at komme ned at se udstillingen Modvægtens Teori. Drengene og Marianne følger efter Inge, hvor de går indenfor med deres tasker, og stiller deres sko. Herefter gør pigerne det samme med Eva. Kunstmuseet er helt tomt.
Den helt hvide marmortrappe lyser næsten op, på vej ned til udstillingen. Udstillingsrummet er komplet mørkt. Det er som en underjordisk verden, som også selv Kunsten kalder det. Malerierne lyser nærmest op inde i det mørke rum. De ser på en eller anden måde levende ud. Klassen bliver vist rundt, og får historierne bag de fascinerende billeder. 7.a tager imod udstillingen med forvirring, da det ikke var det, de forventede. Især pigerne synes, det var meget fedt at se en feministisk verden, og på en måde lidt en omvendt verden. Selvom der også er en dreng, der konstaterer, at det er meget kedeligt, er det en af de bedste udstillinger 7.a har set. Meget bedre end den sidste gang. Modvægtens Teori er en spændende, opfindsom og anderledes udstilling der er værd at se.
Privatfoto
Eleverne holder en frokostpause, hvor de får lidt mad i maverne efter den skønne udstilling. De er ikke sikre på hvad de skal, men det er noget med noget gruppearbejde.
Pausen slutter, Inge og Eva kommer, og så skal de i gang med den næste opgave. Og opgaven er fællestegning. De går ud i grupper, og henter et bord med et stykke papir på, hvor de kan tegne. I stedet for at lave abstrakt kunst alene, så skal det laves sammen. Inge fortæller at de skal hente kridt eller kul. Så det gør de. Inge siger så at de skal prøve at lukke øjnene, og tegne fra hvert deres hjørne, når de så rammer hinanden, skal de åbne øjnene og så stoppe. Så kommer der en masse mønstre, som nu kan udfyldes. De synes alle sammen det er sjovt. Alle griner, hygger og koncentrere sig. Tiden er løbet ud, og de skal sætte deres kunstværker frem. De går først lige ud og vasker hænder. Ellers ville det jo komme på de smukke kunstværker (men det sker der nok ikke noget ved). Oppe på stenene sidder de klar til at fortælle om lige præcis deres kunstværk. Det er helt frivilligt, så det er ikke alle der gør det. Man skal jo ikke tvinges til det. Der bliver grint, og det er noget de alle sammen kommer til at huske lang tid efter. En af eleverne fortæller hvad det sjoveste har været ved dagen, hvor fællestegning bliver nævnt. “Den sidste aktivitet (fællestegning) overgik lige lidt mere de andre. Selvom at det hele var mega hyggeligt og sjovt”.
Privatfoto
Der er snart ved at være tid til at vende snuden hjem mod skolen, så eleverne skal til at rydde op. Alt bliver lagt på plads i trækvognen og de mange bøtter. Det smarte ved materialerne er at det meste er genanvendeligt, så ikke noget med at smide ud og købe nyt. Det er jo perfekt.
Til sidst men ikke mindst laver de den berømte spørgerunde, og hører om der kunne laves nogle forbedringer på sådan en dag. Der bliver sjovt nok meget stille, og ingen siger noget. Men til sidst kommer det da frem at det faktisk har været en mega god dag og at det har været nogle sjove oplevelser, så der er ikke rigtigt noget at forbedre udover lidt mere tid til tegning/kreativitet og mindre til udstillingen.
”Alt i alt var dagen fantastisk. Jeg fik grinet, smilet og hygget mig en hel masse. Det var megafedt at være der med min klasse. Jeg håber, vi kan prøve noget lignende igen engang. Eva og Inge var rigtig gode til at guide os, det var faktisk første gang jeg sådan rigtig har forstået en udstilling. Så det var bare en perfekt dag og det tror jeg alle synes.” Siger en smilende pige.
Klassen venner hjem med et smil på læben og nogle lidt trætte hoveder, der trænger til en lille lur, efter sådan en dag. Men det kommer selvfølgelig ikke til at ske lige med det samme, da eleverne får en spændende opgave, om i par at skrive en reportage om dagen på kunsten.
Da de kommer hjem, er der en af drengene, som fortæller om det han har lært ved dagen: “Jeg havde en dybere forståelse af at fortælle en historie ud af musik og tegninger. Det er en svær og professionel proces, men det er meget sjovt. Jeg lærte at skabe illustrationer og give dem mere liv bagefter. Det er en proces i en kunsternes vej til en god artist, og jeg føler at hvis jeg ville, kunne jeg godt gøre det”. Det er et dejligt citat at slutte dagen af på.
Kilder:
CORONAVIRUS På reportage i et øde København: Selvfølgelig kan man flytte under en pandemi. Man skal jo stadig aflevere nøglen. (2020, 13. marts). politiken.dk. Lokaliseret den 22.maj 2021 på link.
Tegneworkshop med kunstner i parken med udgangspunkt i udstillingen 'Toyin Ojih Odutola – Modvægtens teori'. (s.d.). kunsten.dk. Lokaliseret den 22.maj 2021 på link.
Toyin Ojih Odutola – Modvægtens teori. (s.d.). kunsten.dk. Lokaliseret den 22.maj 2021 på link.