Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Forside

Guide: Ti ting, du skal opleve på Kunsten i påskeferien

Tag på påskejagt efter guldæg, lav din egen fjerpen, se uvirkelige mesterværker i ny udstilling – og smag Brasseriets suveræne påskeplatte. Her er ti ting, du kan opleve på Kunsten i påskeferien 2025.

Fri entré for dig og en ledsager

Med et årskort til Klub Kunsten + Utzon er der fri entré i et helt år for dig og en ledsager. Børn under 18 år har altid fri entré. Læs om alle klubfordele og køb dit årskort her.

Åbningstider i påskeferien 12.-21. april

Mandag-tirsdag: kl. 10-17

Onsdag-torsdag: kl. 10-21

Fredag-søndag: kl. 10-17

1. Gå på påskejagt efter guldæg

1. Gå på påskejagt efter guldæg

Med påskejagten i hånden, skal du og din familie finde forskellige kunstværker. På påskejagten kan I se et lille udsnit af 6 værker af guld fra museets forskellige udstillinger. Gad vide, om I kan finde de rigtige værker?


Hvor: Rundt på museet | Hvornår: Alle dage i påskeferien | Aktiviteten er gratis og på egen hånd | Børn skal være i følge med voksne.

2. Lav din egen flip-bog

2. Lav din egen flip-bog

Med din tommeltot skal du lave en lang række af aftryk, der ender med at blive en animeret tegning. På den måde skaber du din helt egen flip-bog, hvor en påskekylling i bevægelse bliver til en lille sjov fortælling, du kan tage med hjem.

 

Hvor: Kunst-Lab | Hvornår: Alle dage i påskeferien | Aktiviteten er gratis og på egen hånd | Børn skal være i følge med voksne.

3. Workshop: Påskekyllingens fjer-fest

3. Workshop: Påskekyllingens fjer-fest

Påskekyllingen har holdt påskefest i Kunst-Lab med alle sine venner. De har danset så vildt, at de har tabt en masse fjer. Vi har samlet dem sammen, og nu skal du prøve at lave og tegne med din egen hjemmelavede fjerpen – som du får med hjem.

 

Hvor: Kunst-Lab | Hvornår: Søndag d. 13. og 20. april | Workshoppen er gratis | Børn skal være i følge med voksne.

4. Guidede ture – og sidste chance for Kvium

4. Guidede ture – og sidste chance for Kvium

Kom tæt på det groteske og fascinerende – og træd ind i et poetisk, sanseligt og rørende univers.

 

Torsdag den 17. april guider vi dig igennem udstillingerne Michael Kvium – Knudepunkt (lukker 21. april) og Hvis du kan se det jeg ser – Stine Goya x Kunsten.

5. Smag Brasseriets suveræne påskeplatte

5. Smag Brasseriets suveræne påskeplatte

Årets påskeplatte er fyldt med lokale lækkerier fra det nordiske køkken. Og vi har også sprøde fritter, kakao og børnevenlige retter til de små. 

 

Årskortholdere + ledsager får 10 % rabat.

6. Kunstkuffert, monsterlab og kunst med elastikker

6. Kunstkuffert, monsterlab og kunst med elastikker

Her er noget, som også de helt små kan være med til. Gå tur i udstillingen (Un)real med en kunstkuffert i hånden, lav kunst med elastikker – og tag en tegnepause i Monsterlaboratoriet.

 

Hvor: Kunstkuffert i (Un)real, elastikvæg ved Stine Goya x Kunsten, Monsterlab i Alrummet | Hvornår: Alle dage i påskeferien | Aktiviteten er gratis og på egen hånd | Børn skal være i følge med voksne. 

7. Ny udstilling – med tre mægtige træer

7. Ny udstilling – med tre mægtige træer

Oplev (u)virkelige mesterværker fra Louisianas samling – og kunstneriske verdensstjerner, der påvirker, former og forskubber virkeligheden, som vi kender den.

 

Udstillingen (Un)real åbner den 12. april. 

8. Detektiv på jagt efter kunst og emojies

8. Detektiv på jagt efter kunst og emojies

Kan du finde de værker, vi har lavet om til emojis? Prøv vores populære emoji-jagt rundt i udstillingen Stine Goya x Kunsten.

 

Eller gå på billedjagt i Michael Kvium – Knudepunkt. Kig på detaljerne i billedjagten og find kunstværkerne, hvor detaljen hører hjemme.

 

Hvor: Stine Goya x Kunsten og Michael Kvium – KnudepunktHvornår: Alle dage i påskeferien | Gratis og på egen hånd | Børn skal være i følge med voksne.

9. Kig op og se en trekantet himmel i Skulpturparken

9. Kig op og se en trekantet himmel i Skulpturparken

Gå en tur i Skulpturparken, hvor der er plads til leg og bevægelse. Se Bjørn Nørgaards drømmeslot og tusinde spejlbilleder i Olafur Eliassons trekantede himmel.

10. Bestsellerhøns til påskebordet

10. Bestsellerhøns til påskebordet

Butik Kunsten kvidrer, dufter og emmer af forår. Find fjerbeklædte nyheder fra Paris og vores all time-bestsellerhøns til påskebordet. 

 

Der er altid gratis adgang til Butik Kunsten – også når du ikke skal besøge vores udstillinger. Vi står klar til at hjælpe – og pakke smukt ind.