Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Forside

Køn og krop – Udstillingen Kirsten Justesen (15/6-22/10 2023)

I anledning af den danske kunstner Kirsten Justesens (f. 1943) 80-års fødselsdag hylder Kunsten i udstillingen Pussy Power en sand pionér og feminist på den danske kunstscene. Hendes kunst giver mulighed for at sætte fokus på højaktuelle temaer som køn, ligestilling og krop.

 

Gennem åbne og undersøgende dialoger, som tager udgangspunkt i udvalgte værker i udstillingen, går vi sammen på opdagelse i elevernes forforståelse og oplevelse af Kirsten Justesens kunst. I udstillingen kan du og din klasse opleve hendes årelange livtag med stereotype kønsopfattelser, og hvordan hun driver de ubevidste og strukturelt bestemte kønsforskelle, frem i lyset.

 

Kirsten Justesen er oprindeligt uddannet inden for klassisk skulptur, men har især gjort sig bemærket i udviklingen af den performative, kropslige og tidsbaserede skulptur – og er kendt for at bruge sin egen krop som et kunstnerisk medium. Du og din klasse vil derfor kunne opleve kunstformer, der er alt andet end klassiske, hvilket i sig selv lægger op til gode dialoger om, hvad kunst er – eller ikke er.

 

Som en del af forløbet indgår der en praktisk-kreativ aktivitet udviklet af museets ansatte kunstnere. Midt i udstillingen vil der på gulvet være plads til at du og din klasse guidet af kunstformidleren arbejder med kroppen som udtryksform og kunstnerisk medie.

 

Udstillingen viser Kirsten Justesens urkraft, styrke og mod, og kan derfor inspirere yngre generationer i deres aktuelle kamp for ligestilling mellem kønnene.

 

Læringsforløb

Kreativitarium har udviklet et kreativt læringsforløb på 1,5 time som faciliteres af en af museets dygtige formidlere. Hele forløbet foregår inde i udstillingen Kirsten Justesen – Pussy Power og er en blanding af dialoger, oplæg og en praktisk-kreativ aktivitet.
 
I dialogen om kunstværkerne, benytter vi os af den anerkendte amerikanske metode Visual Thinking Stategies (VTS), der har fokus på dine elevers oplevelser og argumenter, og derfor er motiverende, inkluderende og fordybende. Den kreative aktivitet har en undersøgende og eksperimenterende tilgang, og er derfor ligeledes motiverende, inkluderende og fordybende. Lær mere om VTS her.

 

Forløbet kræver ikke forberedelse inden besøget, men der er rig mulighed for at arbejde videre med kunstneren og temaerne hjemme på skolen efter jeres besøg.
 
Målgruppe: Udskoling, ungdomsuddannelser

Fag: Billedkunst, håndværk og design, dansk, samfundsfag, historie

Periode: 15/6-22/10 2023

Pris: 750 kr.

Bookingformular

Ønskes info om indhold kontaktes Peter Juul på 31994116 eller pjj@kunsten.dk

:
:
:

Vedrørende madpakkespisning 
Børnehaver og skoleklasser kan spise medbragt mad ved bordene i Skulpturparken i forbindelse med besøg og undervisning på Kunsten. Det er desværre ikke muligt at booke plads til madpakkespisning på forhånd. Læs mere her.