Om C.F. Hill (1849 – 1911)
Opvæksten i Lund
Carl Fredrik Hills liv tager form som en cirkel, der starter og slutter med barndomshjemmet i Skomakargatan i Lund, Sverige. Han blev født i 1849 i et dannet hjem med faren, Carl Johan Hill, der var professor i matematik, moderen Charlotte Hill og fire søstre Hedvig (kaldet Hedda), Marie-Louise, Charlotte og Anna. I skolen blev han beskrevet som en person, der var svær at komme ind på livet af. Han havde et svingende humør, og hans klassekammerater syntes, at han var sær. Han optrådte uinteresseret i skolen og fik generelt dårlige karakterer, ikke mindst i farens fag, matematik. Til gengæld fandt han stor interesse i tegning.
Selvom Hills far ikke ønskede, at sønnen skulle blive kunstner, tog familien sammen på ture til København for at se på museer og gå i teateret. Farens bekymring bundede i, om Hill havde talent nok til, at han kunne leve af sin kunst. Trods modstanden lod faren ham alligevel rejse til Stockholm for at blive kunstner, efter sigende fordi Hills storesøster, Marie-Louise, truede med at forlade hjemmet, hvis ikke Hill fik lov.
C.F. Hill 1875
Kirkegården
Søstrene Charlotte og Anna døde begge tidligt af tuberkulose. Deres død var fortvivlende for Hill, og især Annas død tog hårdt på ham. Nogle Hill-eksperter peger på, at det kendte værk Kirkegården fra Malmö Konstmuseums samling viser Hill selv, der sørger ved Annas gravsted. Værket er ladet med mørke og symboler på døden med nøgne træer og et nærmest usynligt skel mellem himmel og jord.
C.F. Hill: Kirkegården, 1877. Olie på lærred, 103 x 65 cm © Malmö Konstmuseum
Kong Mig
Modsat faren var Hill ikke i tvivl om sin egen formåen. Allerede i en tidlig alder udviste Hill tegn på storhedsvanvid. Som enlig dreng i pigeflokken på børneværelset udnævnte han sig selv til ’Kong Mig’.
Hill studerede på Kunstakademiet i Stockholm fra 1871-1873. Studierne her var traditionelle, og man malede ikke landskaber, men studier efter såkaldte ’antikker’. Studier, som Hill beherskede med gode evner, og som han siden kunne trække på i sine tegninger. I Stockholm kunne Hill opleve de gamle mestres værker på Nationalmuseet og var især fascineret af landskabsmalerierne.
Troligt fulgte han skemaet, men efter en sommer i Småland var han blevet så betaget af landskabet, at han begyndte at arbejde på et større landskabsmaleri. Desværre modtog maleriet ikke meget opmærksomhed, da det stod færdigt. Det var for fransk til det svenske publikum, mente Hill, der om og om igen udviste selvsikkerhed omkring sine evner:
”Bare vent,” skrev han hjem, ”når jeg kommer til Paris og kommer til at lære at male, vil jeg tjene bunkevis af penge, og det vil være mig en fornøjelse at vise den gamle skole her, hvor rådne deres afguder var.” *
Jo mere familien frygtede for Hills fiasko, og hvad folk dog tænkte hjemme i Lund, des højere tanker fik Hill om sig selv. Han var ligeglad med Lund og havde generelt et anstreng forhold til hjembyen:
”Jeg bliver syg, blot jeg tænker på at vende tilbage til det ækleste af alle rådne mudderhuller, Lund.” *
Næste stop for den nu spirende landskabsmaler var Paris.
* Åke Nilsson, Sten, ”Det grænseløse arbejde”, i Birgitte von Folsach (red.) Carl Fredrik Hill – Sveriges store landskabsmaler, Nivågaards Malerisamling, 2015 s. 30
”Asfalt er mit livs farve”
I ambitionen om at blive landskabsmaler rejste Hill til Paris i november 1873. Han var sulten efter inspiration og kunst, men måtte hurtigt sande, at han følte sig ringe i forhold til de franske landskabsmalere – ikke mindst Corot (1796-1875), som han så meget op til.
I Paris smed han de klare farver bort til fordel for en mørkere palet i stil med tidens malere, hvis tusmørke og hemmelighedsfulde naturskildringer han lænede sig op ad. ”Asfalt er mit livs farve”, skrev han hjem i et brev til søsteren Marie-Louise*. Også impressionisternes værker fascinerede Hill, der begyndte at gå egne veje. Byen interesserede ham ikke. I stedet blev han draget mod dramatiske landskaber som grusgrave og stenbrud.
At Hill fik et maleri optaget på Salonen i Paris, der opnåede fin omtale, hjalp imidlertid på tiltroen til ham hjemme i Lund. Men tiden i Paris bar præg af et svingende helbred, og han blev ramt af en række forskellige sygdomme – nogle reelle, mens andre var indbildte. Samtidig gik det op og ned i karrieren, og det kulminerede, da han senere fik afvist to malerier på Salonen. Familien var bekymret for Hill, der begyndte at udvise tegn på et ustabilt sind, og nu gik efter at blive udstillet på Verdensudstillingen i 1879. I den forbindelse sendte han en liste hjem til Lund med beskrivelser af malerier af alt fra Nøkken til kirkegårde og dystre have, som han ville vise.
Hill nåede dog aldrig at sende værker ind til Verdensudstillingen.
* Åke Nilsson, Sten, ”Det grænseløse arbejde”, i Birgitte von Folsach (red.) Carl Fredrik Hill – Sveriges store landskabsmaler, Nivågaards Malerisamling, 2015 s. 31
Det mystiske
Hills fascination af tusmørket, det hemmelighedsfulde og mystiske ses blandt andet i maleriet Efterårslandskab. Aften i Fontainebleau. Landskabet er dystert, mørkt og dog smukt. Her ses desuden, hvordan de klare farver må vige til fordel for en nedtonet palet.
C.F. Hill: Efterårslandskab. Aften i Fontainebleau, 1875. Olie på lærred, 39 x 51 cm © Johanna Rylander / Malmö Konstmuseum
Psykosen
I Paris begyndte Hills kunstnerkolleger at møde en ny version af Hill. For dem blev han pludselig opfattet som komplet vanvittig, og de mente, at han havde akut behov for hjælp. Han led af forfølgelsesmani, råbte om natten og malede mærkværdige billeder. I 1878 blev han indlagt med tvang på dr. Blanches klinik i Passy, Frankrig. Her blev Hill erklæret syg med paranoid psykose bedre kendt som skizofreni. I perioder kunne han virke helt rask, og andre gange troede han, at han var konge, eller at han var sammen med ånder.
Hill kom videre til Sct. Hans Hospital i Roskilde i 1880 og siden til Sankt Lars i Lund. Under indlæggelserne malede han fortsat og påbegyndte nogle af de første tegninger, der siden er blevet betragtet som de såkaldte ’sygdomstegninger’. I 1883 flyttede Hill ind i barndomshjemmet i Skomakargatan i Lund, hvor hans mor og hans søster Hedda tog sig af ham.
Hele verden i Lund
Som manden i huset rykkede Hill ind i sin afdøde fars kammer omringet af matematiske manuskripter og de mange bøger i familien Hills bibliotek. Her, bag farens gamle skrivebord og i sin egen ensomhed i barndomshjemmet, begyndte Hill at skabe store mængder af tegninger, heriblandt de mange sygdomstegninger.
I tegningerne blev Hills ensomme verden befolket af vilde dyr, antikke skulpturer, egyptiske mumieportrætter, mennesker og figurer, som Hill kunne finde i bøgerne i familiens bibliotek eller i sit eget sind. Hill arbejdede i hurtigt tempo og kunne producere flere tegninger om dagen. Landskabet som motiv vendte han tilbage til i de mange tegninger. Rundt om i familiens stuer hang Hills malerier fra tiden som landskabsmaler. Flere tegninger ligner en række af malerierne, mens mange af de tegnede landskaber også vidner om landskaber fra fjerne horisonter – ydre landskaber taget fra bøgerne og indre landskaber fundet i Hills eget sind. Et af de få tidspunkter, hvor Hill forlod huset i Lund, var når han, moren og søsteren tog på en årlig tur til København for at besøge museer.
På en af disse ture fangede Hill en slem forkølelse og døde i 1911 i en alder af 61 år.
Maximus Pictor
Selvom Hill sad alene i sit kammer i Lund, forblev hans syn på sig selv uændret. På en af Hills tegninger med titlen Le Coupeur de Gorge (Strubeoverskærer) har Hill skrevet: ”Zeus = C.F. Hill”. I denne periode refererede han også til sig selv som ”Maximus Pictor” = Den største af alle malere.
C.F. Hill: Le Coupeur de Gorge, u.å. Kul og sortkridt på papir, 45,7 x 36,3 cm © Malmö Konstmuseum
Hills betydning for eftertiden
I den første tid efter Hills død var det hans landskabsmalerier, der vakte interesse. Prominente museumsfolk og samlere begyndte at opkøbe hans malerier til samlinger i Sverige, og Hill blev betegnet som ’Sveriges store landskabsmaler’. Det var først i 1933, at Hills sygdomstegninger kom frem i lyset i forbindelse med en udstilling på Kunstakademiet i Stockholm. Siden har tegningerne fået stor interesse og bliver betragtet som noget ganske særligt for kunstnerens produktion. Sammen med de mest levende af Hills landskabsmalerier, vidner tegningerne om en særlig sensibilitet hos den nordiske kunstner, hvor Hill, ligesom flere andre af hans nordiske kolleger, herunder Edvard Munch (1863-1944), besad et skrøbeligt sind, der udviklede sig til en psykisk lidelse.
På mange måder kan Hill ses som en foregangsmand for flere kunstnere og stilarter, der siden er kommet til og har indskrevet sig i kunsthistorien. Hans værker bærer præg af de drømmeverdener, som surrealisterne behandlede fra 1930’erne. Hans figurskildringer har tråde frem til modernismen og værker af store mestre som Henri Matisse (1869-1954) og Pablo Picasso (1881-1973). Hans landskaber er vilde og sitrende som ekspressionisternes behandling af deres indre verden. Også derfor bliver han betragtet som modernist før modernismen, surrealist før surrealismen og ekspressionist før ekspressionismen.
Fra tid til anden bliver Hills værker brugt som inspiration for nogle af samtidens kunstnere og digtere. Blandt andre den svenske digter Lars Norén (1944-2021), danske Per Kirkeby (1938–2018) og tyske Georg Baselitz (f. 1938) – og nu Tal R og Mamma Andersson.
Udstillingen Tal R & Mamma Andersson – Omkring Hill vises fra 14. oktober til og med 10. april 2023.