Simultan-kontrast
Simultan-kontrasten angiver det forhold, at vores øje ved en given farve altid samtidigt – altså simultant – kræver den pågældende farves komplementærfarve, og at det selvstændigt frembringer komplementærfarven, hvis den ikke er til stede. Den simultant fremkaldte komplementærfarve opstår som farvefornemmelse i øjet og eksisterer ikke i virkeligheden.
Poul Gernes eksperimenterer med farvernes gensidige påvirkning. I de to billeder fra serien Skydeskiver og signalflag aktiverer de klare farveflader hinanden, og især komplementærfarverne sætter liv i ellers rolige kompositioner: Bemærk i det ”røde billede”, hvordan det grønne cirkelbånd forstærkes via sit samliv med den store røde farveflade. Også den røde farve påvirkes af grænsefællesskabet: I randområdet mellem rødt og grønt vibrerer især den røde farve, og der opstår en lysere refleks cirklen rundt. Denne refleks opstår og forsvinder igen efter sin egen simultane lov. Også den ”isblå” farve i midten af kompositionen påvirkes: ikke nok med at den bliver koldere, men der opstår en lysende refleks langs cirkellinjen umiddelbart op mod den grønne nabo. Denne lyse refleks er ikke malet, men opstår simultant i øjet hos betragteren.
Lignende virkninger opnår Poul Gernes i det andet billede i serien skydeskiver og signalflag Selvom den lyseblå linje langs midteraksen ikke fylder så meget, ætser den sig alligevel ind på nethinden, fordi den komplementært forstærkes af sin rødorange nabo og de simultane ”farvevibrationer”, der lyser op i farvernes grænseområder. Den ellers rolige komposition får tilført energi.