Sprog

Jubilæumsidealist 2022

 

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
EAN: 5798003745718

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 3402 188 898 

Tema 1. Collage

Collage - kort fortalt

Selvom den surrealistiske kunst ikke har én bestemt kunstnerisk udtryksform, er der alligevel en teknik og en måde at skabe billedverdener på, som går igen i rigtig mange surrealistiske værker, nemlig collagen.

Collage er et billede, som er dannet af dele af forskelligt materiale og kan for eksempel være en kombination af tegning, maleri og pålimede genstande. Lignende former er fotomontagen, der kombinerer forskellige dele af fotografier og assemblagen, hvor genstande er sat på, så der dannes tredimensionelle collager. 

 

Smuk som det tilfældige møde på et operationsbord mellem en symaskine og en paraply 

...er en sætning, som surrealisterne var meget inspirerede af. Sætningen viser, hvordan collageteknikken også kan bruges i litteraturen og er samtidig et godt eksempel på, hvad surrealisterne ønskede med deres collagekunst: en sammenstilling af velkendte ting i et uventet og mærkeligt møde. Baggrunden for dette var at skabe en ny virkelighed gennem kunsten.

 

Surrealisterne ville vende op og ned på det, som man dengang opfattede som traditionel kunst, der havde til formål at vise en virkelighed, som man kunne genkende. I collagen bruges forskellige brudstykker fra en virkelighed, som vi kender, men de er sat sammen på nye, overraskende og nogle gange uhyggelige måder. Målet var at skabe en ’overvirkelighed’.

 

Assemblage

Med collagen begyndte mange kunstnere også at bruge nye anderledes materialer, som man traditionelt ikke brugte til at skabe kunst ud fra. Eksempelvis brugte den danske kunstner Henry Heerup forskellige fundne affaldsgenstande i det han kaldte for ”skraldeskulpturer”. Fordi værket nu bliver tredimensionelt og ikke bare er fladt kaldes denne type for collage en assemblage.  Læs mere om forskel på collage og assemblage her

 

Collagen i Danmark

Harry Carlsson (1891-1968) var sammen med andre kunstnere fra kunstnergruppen Linien med til at introducere surrealismen i Danmark i 1930’erne. Carlsson gjorde ofte brug af collageteknikken i sine kunstværker. Værket Ustabil Flegma (1935) er et godt eksempel herpå. Karakteristisk for mange af hans værker, er brugen af det mystiske, en underfundighed og en grotesk humor.

En gruppe af surrealister, som Harry Carlsson, arbejdede med en umiddelbart naturalistisk malestil i maleriet kombineret med collageteknikken. I de billeder er det sammenstillingerne og situationerne, der er uforklarlige og mærkelige. Man kan sige at der i den type billeder sker sammensmeltning af drømmelignende scenarier og virkeligheden. Effekten af det er ofte uhyggelig, chokerende eller overraskende – et virkemiddel, som mange surrealister brugte i deres kunstværker.

 

Udforsk collagen

-Opgaver FØR, UNDER og EFTER

I Ustabil Flegma udspiller der sig en masse mærkelige situationer. Forskellige ting er placeret rundt omkring i noget, der kunne være et ørkenlandskab eller er det måske en form for teaterscene?  At det er en collage, er særligt tydeligt ved det store øje, som er placeret øverst i billedet. Det er klippet ud af papir og limet på lærredet, på samme måde som den lille kvindeskikkelse, der står tæt på en vulkanlignende støvle.

 

  • Prøv at beskriv de forskellige ting i billedet. I kan eventuelt inddele det i for-, mellem- og baggrund for at gøre det mere overskueligt.
  • Hvilke forskellige symboler kan I finde i billedet? Hvad kan de betyde?
  • Er der en fortælling i billedet? Hvis ja – hvad kunne det være?
  • Hvilken stemning synes I billedet skaber? Er det sjovt, mærkeligt eller måske uhyggeligt? Prøv at beskrive hvilke elementer i billedet, der er med til at skabe den stemning, som I oplever.  

 

Hør Kunsten fortælle mere om Ustabil Flegma her

 

FØR

- besøg på KUNSTEN

Undersøg forskellige typer af collager. Som inspiration til at arbejde med collagen kan I se på forskellige surrealister, der, ligesom Harry Carlsson, ofte brugte collageteknikken i deres kunstværker. Blandt mange kan nævnes Max Ernst, Salvador Dali, Man Ray, Henry Heerup, Wilhelm Freddie og Hans Bellmer.

 

Forslag til bestemte værker

Henry Heerup: Grammofonmanden, 1935

Salvador Dali og Luis Bunuel: Den andalusiske hund, 1929 (videoværk 15. minutter) 

Man Ray: Le Violon d’Ingres, 1924

Max Ernst: Over skyerne vandrer midnatten, 1920 

Hans Bellmer: La Poupée, 1935.

 

Samtale om værkerne

Værkerne viser forskellige måder at bruge collageteknikken på gennem hhv. billede, skulptur, fotografi og film. I kan diskutere, hvilke værker, der tydeligst er præget af collageteknikken, og hvilken indvirkning de forskellige kunstværker og udtryksformer har på jer. Er der nogle, som er mere skræmmende eller sjove end andre?

 

Under 

- besøg på Kunsten

  • Find det surrealistiske kunstværk, du bedst kan lide. 
  • Præsentér det for dine klassekammerater, enten i små grupper eller på hele klassen.
  • Forklar hvorfor du valgte lige netop dét billede, og hvad der gør det surrealistisk
  • Er der nogle tydelige collageelementer at se i værket?  Kan I finde andre kunstnere, som bruger collagen i deres kunstværker?

 

Efter

- besøget på Kunsten

Skab jeres egen collage

  • Skab jeres egen collage ud fra aviser, blade, reklamer, fotografier, fundne genstande mm. I kan finde inspiration i de værker, som I har set på museet eller ved at søge på google på surrealistiske kunstnere, der anvender collagen.
  • Overvej om der er noget bestemt, som du ønsker at fortælle med din collage og prøv eventuelt at skabe nogle chok-effekter, som surrealisterne godt kunne lide at frembringe.
  • Bagefter kan I præsentere collagerne for hinanden og diskutere de forskellige udtryk.
    • Hvad sker der i billedet? Minder collagen om nogle af de surrealistiske værker I så på museet?
  • I kan også forsøge at skabe en collage, der er lidt provokerende, som mange af surrealisterne ofte var det med deres værker.