Tema 2. Drømme

"Drømmen fører mennesket mod nye mål. Drømmen er jo selve livskilden"

(Wilhelm Freddie, 1962)

Surrealisterne var meget optaget af drømme og så drømme som den ultimative måde at nå frem til en overvirkelighed.

Inspireret af Sigmund Freud

Surrealisterne var inspireret af psykoanalytikeren Sigmund Freud (1856-1939) og hans teorier, omkring forbindelsen mellem drøm og virkelighed. I 1900 fremsatte Freud en drømmeteori, som handler om, at vi mennesker er delt op i en bevidst og ubevidst del. Vi gemmer fantasier, tanker, ønsker eller ubehagelige begivenheder væk i en ubevidst del af vores hjerne, hvor de i dagligdagen ligger skjulte. Nogle gange kan vi mennesker dog stadigvæk være styret af ubevidste tanker. Eksempelvis dukker det ubevidste ofte op i drømme. Som regel er det som symbolske billeder, der kræver en tolkning før de giver mening. På den måde kan man sammenligne en drøm med et maleri – på et maleri er der netop også ofte symboler, som skal tolkes.

Automattegning

Drømme er forskellige fra person til person. Alligevel er der nogle ting ved drømme, som går igen. I drømme kan det umulige ske. Den almindelige opfattelse af tid og rum er ophævet. Drømmenes logik hersker, og her er hverdagslogikken sat ud af kraft. Der kan ske mange forvandlinger og psykiske tilstande kan blive fysisk konkrete

For at få det underbevidste frem brugte nogle surrealister en spontan og direkte maleteknik for at få det mest rene og umiddelbare udtryk. Eksempelvis anvendte nogle surrealister automattegningen. Automattegningen handler om at lade hånden glide hen over papiret og tegne uden at tænke over, hvad det skal forestille. Det var en metode, som lod underbevidstheden komme frem uden at være styret af tanken og fornuften. Akkurat ligesom når man drømmer. Derved kunne abstrakte og spontane billeder skabe bro mellem drømmenes og virkelighedens verden.

Svensk ko...

...set fra et psykomaterialistisk synspunkt 

er titlen på et værk af kunstneren Richard Mortensen (1910-1993), der viser, hvordan han i begyndelsen af 1930’erne blev optaget af surrealisme og ikke mindst dens interesse for drømme og undertrykte drifter. Han forsøgte at finde en måde at skildre det, som lå under tingenes overfalde.

Samtale om værket

Når man ser på maleriet, opdager man hurtigt, at det ikke umiddelbart ligner en ko. 

Men hvad ligner det så? Skal det ligne noget? Og er der noget genkendeligt?

• Beskriv de enkelte dele i billedet. Er der dele, som minder om noget fra en ko eksempelvis?

Billedet hører inde under den abstrakte retning indenfor surrealisme.

• Hvilken betydning har det for jeres oplevelse, at billedet er abstrakt surrealistisk og ikke malet i en naturalistisk stil med genkendelige figurer som vi eksempelvis ser i Max Ernst værker eller ved Salvador Dali.

Læg mærke til maleriets ramme.

• Hvilken betydning har det for billedets udtryk?

Tænk på forskellige former for drømme. Prøv at beskriv dem for hinanden.

Hvad er den sidste drøm I selv erindrer. Fortæl hinanden om det. Hvilke følelser fik det op i jer? 

Hvis billedet skulle forestille en form for drøm, hvilken slag ville det så være?

Forslag til opgaver

- FØR, UNDER og EFTER besøg på Kunsten

Før

...besøget på KUNSTEN kan eleverne med fordel læse en skønlitterær tekst omhandlende drømme, som kan sættes i forhold til det, de skal se på museet. Dette kunne eventuel være Alice i Eventyrland

Øvelse

For at få en forståelse for, hvordan nogle surrealister arbejdede med en spontan og umiddelbar udtryksform, kan eleverne lave en øvelse med ord, som tager udgangspunkt i principperne bag automattegningen. Se her et eksempel at automat tegne

• Prøv at gøre det med ord. Lad eleverne nedskrive alle de ord, som de kan på 5 minutter, uden at tænke videre over, hvilke ord det er.
• Efterfølgende kan eleverne prøve at finde en sammenhæng i ordene og forsøge at lave en sætning udfra ordene eller en kort historie på få linjer

Under

På opdagelse på Kunsten

Gå rundt i mindre grupper på museet og se om I kan finde andre kunstværker – måske indenfor andre stilarter – som kunne handle om drømme, eller som minder om nogle af de surrealistiske værker, I har set.

Opgave

Vælg hver især dét værk som ligner en drøm, I har haft eller noget I gerne ville drømme om. Tag et foto af billedet med jeres telefon (billedet skal bruges til opgaven efter besøget).

Efterfølgende skal I nedskrive alle de tillægsord I kan komme i tanke om i forhold til det billede, som I har valgt.

Til sidst skal I udvælge tre ord, der beskriver billedet eller drømmen bedst og eventuelt præsentere det for hinanden i grupper.

Efter

Lav et digt eller essay om drømme. 

Med udgangspunkt i det værk I valgte på museet, kan I lave et digt eller et essay i dansk- eller engelskfaget. Find det billede frem, du tog med din telefon og brug det til at huske eller indsæt det i dit skriv. Det skal handle om drømme, men I bestemmer selv, hvilken form for drømme det skal være. Det kan være en drøm som I har haft, mareridtsdrømme, eller måske drømmen om at opnå noget bestemt.