Bag lås og slå
Mange er gennem tiden blevet provokeret af surrealistiske kunstværker. En kunstner, som provokerede rigtig meget, var den danske surrealist Wilhelm Freddie (1909-1995). Han provokerede så meget, at både han selv og hans kunst kom i fængsel. Freddie brugte som mange andre surrealister også drømme, når han skulle skabe kunst. Men der var dog ikke særlig mange, der kunne lide Freddies kunst, da han lavede sine første udstillinger; Kunstnernes efteraarsudstilling 1929 og første separatudstilling i København 1931. Om ham og hans kunst blev der blandt andet sagt at de var ækle, modbydelige, perverse, det værste svineri, som skulle forbydes for børn og unge. Mange mente altså, at Freddies kunst var uforståelig, skulle forbydes, og at han skulle spærres inde.
Det skulpturelle værk Sex-paralysappeal er et af de kunstværker som provokerede meget og det endte sågår med at blive buret inde bag lås og slå.
I værket har Wilhelm Freddie brugt forskellige hverdagsgenstande til at lave skulpturen. Dengang var det at anvende hverdagsgenstande i kunst og skabe såkaldte ”readymades” en forholdsvis ny metode. Det kan blandt andet også have været medvirkende til, at mange værker blev anset som provokerende. Grundfiguren er for eksempel en buste. Før i tiden var det almindeligt at have en buste stående i de pænere hjem. Det kan måske være derfor, at Freddie har valgt busten til denne skulptur, hvor han har gjort den fræk.
På denne tid, midt i 30erne, hvor Freddie lavede skulpturen, var det aldeles uhørt at tale om sex. Når han har valgt at male en penis henover kvindens kind, kan man måske godt forstå, at mange syntes, at værket var provokerende og derfor konfiskeret.
Samtale om værket
Et andet af Freddies værker som provokerede er Meditation over den antinazistiske kærlighed, 1936
Værket er malet i psykofotografisk stil, hvilket betyder, at kunstneren maler sine indre tanker ud fra en naturalistisk maleteknik modsat den abstrakte stil (læs mere her). Særligt himlen kunne næsten være noget fra et fotografi. Hvis man imidlertid kigger nærmere, opdager man, at der er noget, som ligger langt fra den virkelige verden. En mand og en kvinde er placeret i forgrunden, men deres kroppe ser ikke helt virkelige ud. Midt i billedet er skildret en lille Hitlerfigur, der hurtigt genkendes gennem posituren, det lille overskæg og det røde armbind. Efter at Freddie havde malet billedet fik han forbud mod at rejse ind i Tyskland. I det nazistiske Tyskland havde man indført regler om, hvilken kunst, der måtte vises og hvilken kunst, som skulle forbydes. Den kunst gik under navnet ”Entartete Kunst”. Flere værker blev beslaglagt og kunstnere fik forbud mod at male på bestemte måder. Hitler mente, at kunsten skulle afspejle den tyske folkesjæl, en skøn virkelighed og særligt en smuk og idealiseret menneskekrop. Noget der bestemt ikke gør sig gældende i Wilhelm Freddies billede.
Samtale om værket
Gå rundt på museet og se om I kan finde andre kunstværker, som provokerer jer eller som I tror vil kunne provokere andre.
Tal i grupper
Tag billeder at provokerende elementer i forskellige værker. Sæt dem sammen til jeres egen collage, når I kommer hjem.
- undersøg kunstnere som provokerer
Efter besøget på Kunsten kan I undersøge andre kunstnere, som provokerer gennem deres kunst.
Som oftest provokerer kunstnere med den forhåbning om, at kunne åbne folks øjne og ændre noget i samfundet. Kunstnere der gennem tiden har provokeret gennem deres kunst er blandt andet Bjørn Nørgaard, Piero Manzoni, Michael Brammer, Marco Evaristti, Christian Lemmerz og Kristian von Hornsleth.
Piss Monochrome
Diskuter værket af Claus Carstensen Piss Monochrome, (ensfarvet pis) 1993
Værkinfo: Objekt: Urin på uld, monteret på blændramme