Jubilæumsidealist 2022

 

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
EAN: 5798003745718

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 3402 188 898 

Tema 2. Kunsten som et politisk redskab

Et opgør med samfundets regler og normer

Surrealismen vandt frem i Frankrig efter 1. Verdenskrig, og i løbet af 1930’erne, hvor surrealismen også var nået til Danmark, ulmede begyndelsen til 2. Verdenskrig. Surrealisterne forholdt sig til denne verdenssituation, som de var en del af, og var i den grad revolutionære. De havde en tro på, at kunsten kunne bruges til at skabe en bedre verden. Surrealisterne ønskede at gøre op med samfundets regler og normer om, hvordan man skulle leve. De mente ikke, at der var plads til at tænke nyt og ønskede at fjerne sig fra et samfund, der udelukkende hvilede på fornuften.

 

Udforsk værket

Meditation over den antinazistiske kærlighed fra 1936 er malet af den danske surrealist Wilhelm Freddie (1909-1995), som er kendt for at vække opsigt med sin kunst. Billedet er malet i psykofotografisk stil, hvilket betyder, at kunstneren maler sine indre tanker ud fra en naturalistisk maleteknik. Særligt himlen kunne næsten være noget fra et fotografi.

 

Hvis man imidlertid kigger nærmere opdager man, at der er noget, som ligger langt fra den virkelige verden. En mand og en kvinde er placeret i forgrunden, men deres kroppe ser ikke helt virkelige ud. Midt i maleriet er skildret en lille Hitlerfigur, der genkendes gennem posituren, det lille overskæg og det røde armbind. Efter at Freddie havde lavet maleriet fik han forbud mod at rejse ind i Tyskland. I det nazistiske Tyskland havde man indført regler om, hvilken kunst, der måtte vises og hvilken kunst, som skulle forbydes. Den kunst gik under navnet ”Entartete Kunst”. Flere værker blev beslaglagt og kunstnere fik forbud mod at male på bestemte måder. Hitler mente, at kunsten skulle afspejle den tyske folkesjæl, en skøn virkelighed og særligt en smuk og idealiseret menneskekrop. Noget der bestemt ikke gør sig gældende i Wilhelm Freddies maleri. 

 

 

Opgaver

Gå sammen i grupper á 3-4 personer og start med at analysere billedet udfra en klassisk billedanalysemodel. Undervejs kan I diskutere nedenstående spørgsmål.

 

Spørgsmål

  • Hvordan er Hitler placeret og skildret i billedet?
  • Hvad gør størrelsesforholdet mellem parret og Hitler-figuren ved jeres oplevelse af billedet og figurerne?
  • Prøv at læg mærke til himlen i billedet. Hvilken rolle spiller den i billedet og er der en bestemt symbolik kan der ligge i måden, som himlen er skildret på?
  • Hvad tror I Wilhelm Freddie ønsker at fortælle med billedet?
  • Hvordan påvirker det jer/dig? Hvilke følelser får det frem i dig?

 

Samfund og kunst

  • Prøv i grupper eller alene at finde kunst på nettet, der har debbateret og stillet spørgsmål til vores samfund
  • Vælg eet værk af dem du/ I har fundet, som du/I synes debbaterer noget spændende, relevant eller anderledes.
  • Skriv hver især ned hvorfor og hvordan værkert har haft eller forsøger på at påvirke samtiden. Fortæl og vis på klassen.

 

Sammenlign to forskellige stilarter

Flere kunstnere har gennem tiden arbejdet med kunst som et politisk redskab. Et eksempel kunne være CoBrA-kunstnerne, der også ønskede at få folk til at tænke anderledes gennem deres kunst og havde en tro på, at kunsten kunne være et skridt på vejen mod en ny start og en bedre verden efter 2. Verdenskrig.

 

CoBrA-kunstnerne benyttede sig ofte af automattegningen, som også surrealisterne gjorde det. De ønskede på samme vis at frembringe et umiddelbart udtryk på lærredet. Næsten som hvis et barn havde siddet og tegnet udfra fri fantasi. På samme vis som eksempelvis den surrealistiske kunstner Max Ernst, fandt CoBrA-kunstnere som Asger Jorn også inspiration i mytologiske fortællinger.

 

Omkring 1950’erne malede Jorn en serie krigsvisioner, præget af angsten for atomkrig, som kom til udtryk i form af snerrende og aggressive dyr. Dette ses blandt andet i Asger Jorns billede Ørnens ret fra 1948, som er et billede, der indeholder politiske undertoner. I billedet ses en form for dobbelthovedet ørn, der faretruende rejser sig op over en række mindre væsener. Billedet leder hurtigt tankerne hen på angst og død. Ørnen kan ses som et symbol på magt, og bliver ofte brugt i politiske sammenhænge. I værket kan ørnen ses som symbol på stormagterne USA og Sovjetunionen.

 

Opgave:

Sammenlign Asger Jorns billede Ørnens ret med Meditation over den antinazistiske kærlighed.

  • Beskriv for hinanden hvordan de to billeder er malet.
  • Hvordan adskiller de sig fra hinanden?
  • Hvordan er stemningerne i de to billeder?
  • Har maleteknikken nogen indvirkning på stemningen? Hvis ja, hvordan?
  • Kan I se nogle ligheder mellem den surrealistiske kunst og CoBrAkunsten? Hvilke?

 

Spørgsmål: 

  • Tror I at man kan skabe forandringer i samfundet gennem kunst?
  • Kan I finde eksempler på andre kunstnere – måske også inden for andre stilarter – som blander sig i samfundsdebatten via deres kunst? Se evt. opgave
  • Synes I, at det er kunstnerens rolle at blande sig i samfundsdebatten?