Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Kunsten Filmklub: Mejdahls gothic farming horror-movie

Lad det løbe koldt ned ad ryggen. Chokeffekter kan nok give hjertebanken, men der er næsten ikke noget mere uhyggeligt end det tilsyneladende normale, hvor rædsel, svigt og vold ligger og lurer lige under overfladen. Det viser Kim Richard Adler Mejdahl os på mesterlig vis.

Velkommen til Kunsten Filmklub

I Kunsten Filmklub dyrker vi i fællesskab filmoplevelser med kunstnerisk dybde og kant. Du får først en spændende introduktion af vores museumsinspektør Søs Bech Sharpe, inden vi blænder op for særligt udvalgte filmværker af nogle af landets mest interessante samtidskunstnere.

 

Køb et glas vin og lækre snacks i Brasserie Kunsten og læn dig tilbage til et særligt møde med samtidskunsten.

 

DAYS OF AL (2019) af Kim Richard Adler Mejdahl

 

Varighed: 66:00 min.

 

Den mest nærliggende betegnelse for Kim Richard Adler Mejdahls videokunst er horrorfiktion. Gennem et sandt bombardement af auditive og visuelle effekter følger beskueren i DAYS OF AL den unge Alex i de mest afgørende dage i hans liv. Med en tilværelse midt ude i ingenting og kun ledsaget af sin hund forsøger han at dykke ned i sin fortid i en dysfunktionel familie på et lille landbrug. En søgen, der resulterer i en skræmmende fremmedgørelse fra hans egen krop og omverden.


Filmen igennem er svinet et centralt symbol, og danskernes nationalspise bliver et ubehageligt billede på, hvordan vold og rædsel kan betragtes som en selvfølgelighed, der løber beskueren koldt ned ad ryggen. Her er det mest uhyggelige dog ikke de ydre omgivelser, men det konstant mere og mere fragmenterede sind, hos den psykisk sårbare hovedperson.

 

Sprog: Dansk

Undertekster: Engelsk

 

Kim Richard Adler Mejdahl - DAYS OF AL (Official Trailer) from Kim Richard Adler Mejdahl on Vimeo.

 

Om Kim Richard Adler Mejdahl

Kim Richard Adler Mejdahl (f. 1989) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi 2015-2019 og fra Det Fynske Kunstakademi 2012-2015. Hans kunstneriske praksis spænder bredt over video, animation, skulptur og installation samt musik, som han producerer under kunstnernavnet Kim Kim. Bedst er han at betragte som en multikunstner, hvis univers befinder sig et særegent sted midt imellem dyster gotik og humor, når han henter inspiration i alt fra religion, liv, død og gyserfilm til forlystelsessyge i BonBon-Land.

 

 

Kim Richard Adler Mejdahl, Portratit courtsey the artist

Datoer

26. okt 2023, 18:30 til 19:45

Praktisk information

  • Du skal kun betale entré for at deltage i arrangementet. Medlemmer af Klub Kunsten + Utzon har fri entré for kortholder og en ledsager.
  • Der er et begrænset antal pladser til arrangementet. Vil du sikre dig en plads, kan det ske mod et reservationsgebyr på 20 kr.
  • Introduktionen foregår på dansk, men filmen er dansksproget med engelske undertekster.
  • Vin og anden forplejning er ikke inkluderet men skal tilkøbes.
    • Køb et Filmklub-set på forhånd og spar op til 30 kr. pr. set.
    • Øvrige snacks og drikkevarer kan købes i Brasseriet og må gerne medbringes i auditoriet.
  • Reservationsgebyret refunderes kun ved aflysning af arrangementet.

En ekstra bid af Kunsten

En ekstra bid af Kunsten

Fuldend din kunstoplevelse med mad af den bedste kvalitet i hyggelige rammer. Velkommen på Brasserie Kunsten.
Lad dig inspirere af udstillingerne og et håndplukket udvalg af varer, der afspejler museets særudstillinger og egen samling.

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...

Tid til ro og fordybelse

Tid til ro og fordybelse

Nyd de rolige aftentimer på Kunsten. Aftenåbent er for dig, der gerne vil have fred til at gå i dybden i udstillingerne, til gode samtaler, ny viden og til sanseindtryk i Brasserie Kunsten. Besøg os tirsdag, onsdag og torsdag helt til klokken 21.00.
15. jun 2023 til 5. nov 2023
9. feb 2024 til 20. okt 2024

Kunsten efter 17 er støttet af