Kunsten Summer Lounge:
Pærfekt Croquis og Karoline Funder
Er du træt af utopiske kropsidealer og perfekthedspres?
Til Kunsten Summer Lounge gentager vi succesen fra sidste år og inviterer til Pærfekt Croquis – en aften, hvor vi tegner kroppe, som de faktisk ser ud, og taler om alt det, der følger med: forventninger, selvbillede og ønsket om at passe ind.
Pærfekt er udviklet af Muskelsvindfonden og er et opgør med forestillingen om det perfekte. Her er der plads til fejl, forskellighed og det uperfekte som en del af det menneskelige – ikke noget, der skal skjules.
Aftenen veksler mellem korte tegnesessioner og samtaler om perfekthedskultur. Du behøver ikke have tegnet før – det handler ikke om at gøre det rigtigt, men om at se og opleve noget nyt. Undervejs møder du modeller med forskellige kroppe og historier, som udfordrer vores blik på, hvad en “rigtig” krop er.
Talken modereres af Helin Erdem, og på scenen kan du opleve Marie Knudsen Fogh og Simon TJ, formand for Muskelsvindsfonden.
Kom alene eller med en ven – og vær med til en anderledes, ærlig og tankevækkende oplevelse i Skulpturparken.
Praktisk information
Entré
- Fri entré med årskort (gælder alle Summer Lounge-onsdage)
- Dagsbillet kan købes ved ankomst eller via webshop
- Årskort giver også fri adgang til Kunsten, Utzon Center og Louisiana i et helt år
- Du kan købe et årskort her
Mad og drikke
- Mad og drikke kan købes i boderne i parken
- Brasserie Kunsten serverer både indenfor og på terrassen
Medbragt mad og drikke
- Det er ikke tilladt at medbringe drikkevarer
- Egen mad må medbringes og nydes i Skulpturparken
Sponsoreret af