Direkt zum Inhalt
Bild
Joachim Sauter

Copyright: Joachim Sauter/VISDA

Udstillinger
Movin' Space
Image
Calender

16. Okt 2010 to 16. Jan 2011

Store, interaktive kunstinstallationer af internationale kunstnere går i clinch med museets spektakulære arkitektur.

En gigantisk, gennemsigtig luftpude i 12 meters højde, som publikum kan bestige. Mikrofoner, der opfanger publikums samtaler og sender dem rundt i museet. Svævende metalkugler, der reagerer på publikums bevægelser.

Kunstnerne Usman Hague (UK), Tomás Saraceno (Argentina) og Joachim Sauter / ART+COM (DE) går dette efterår i clinch med KUNSTENs spektakulære arkitektur med helt nye værker. Værkerne tolker udstillingens titel forskelligt: Movin’ Space kan dels betyde, at publikum bevæger sig i rummet når de deltager i værkerne, men også at rummet i sig selv er bevægeligt. Samtidig kan titlen forstås i den retning, at kunsten skaber et følelsesmæssigt, bevægende rum.

Museets arkitekt Alvar Aalto tog udgangspunkt i, hvordan han forestillede sig publikums bevægelsesmønstre i museet samt de skiftende lysindfald i bygningen, da han tegnede bygningen. Men han havde næppe forestillet sig, at publikum ikke kun skulle bevæge sig i længden og bredden - men også i højden!

Anmeldelse
"Langt hen ad vejen formår Movin' Space at nyfortolke og aktualisere KUNSTENs arkitektoniske rammer, på vellykket vis."
-Jeppe Lentz, Kunsten.nu

Læs mere om kunstnerne
Thomas Saraceno (AR)

Joachim Sauter/ART+COM (DE)

Usman Haque (UK)Usman Haque (UK)