Kunsten Museum of Modern Art, som vi kender det i dag, kunne i 1972 slå dørene op for nye rammer på Kong Christians Allé. Efter næsten 40 år havde drømmen om en ny museumsbygning endelig materialiseret sig.
I 1958 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence om at tegne det daværende Nordjyllands Kunstmuseum. Dette markerede starten på en ny æra i den gamle industriby Aalborg. Nu skulle kulturen prioriteres!
Opsigtsvækkende bud fra Finland
I budrunden kom der blandt andet et konkurrenceforslag fra Finland, som var meget opsigtsvækkende: Tænk, at en by som Aalborg kunne få opmærksomhed fra en verdensberømt mesterarkitekt fra Finland! Alvar Aalto vandt konkurrencen i samarbejde med sin hustru Elissa Aalto og den danske arkitekt, Jean-Jacques Baruël, som arbejdede på Alvar Aaltos tegnestue på det tidspunkt. Ved valget af Aaltos bud lagde man særligt vægt på bygningens samspil med omgivelserne samt vinduespartierne, som ville give udsyn til den omkringliggende park i den gamle grusgrav.
Fleksibilitet og overskuelighed
Museet blev opført i årene 1969-1972 i hvid marmor med detaljer i redwood- og asketræ, kobber og messing. Indretningen blev disponeret, så det var let og overskueligt for gæster – store som små – at finde vej og komme omkring. I det hele taget var en af Aaltos kongstanker, at bygningen skulle være meget fleksibel: De flytbare vægge skulle gøre det muligt at ændre rummenes størrelse og forløb efter behov.
Museumsbygningen i dag
På gadeniveau rummer museet i dag en foyer, en museumsbutik, et bibliotek samt to åbne udstillingsområder og to udstillingssale. På niveau med skulpturparken findes museets café, den nye udstillingssal, der åbnede i 2016, et auditorium, garderobe, bibliotek, kontorer, magasiner og værksted. Museets samlede areal er ca. 6000 m2, heraf udgør udstillingsarealet ca. 2500 m2.
Gennem hele sin karriere dyrkede Alvar Aalto gesamtkunstwerket; et totalværk, hvor arkitektur, design og kunst flyder sammen og forenes til et helstøbt værk. Dette gør sig i høj grad gældende i den bygning, Alto skabte til Kunsten.
Demokratiske designprodukter
Aalto tegnede ikke blot prisbelønnede bygninger men også designprodukter, som med tiden er blevet til klassikere. Hans designprodukter blev ofte skabt til konkrete bygninger, men på trods af det lever mange af tingene videre i dag og produceres og sælges fortsat. Hvor Aaltos bygninger i dag er i en eksklusiv verdenskasse, er møblerne ”demokratiske”: Gennem masseproduktion var det Aaltos mål at skabe møbler for mange mennesker til billige priser.
Anerkendt design
Aalto mestrede både det eksklusive og det folkelige. Omkring 1970erne var Danmark den finske arkitekts største møbelkunde, så du har sikkert stiftet bekendtskab med nogle af Aaltos møbler i private hjem. Særligt har Aalto vundet verdens anerkendelse for produkterne Paimio Chair og Savoy Vasen, også kendt som Aalto Vasen. Aaltos designprodukter er ikoniske og har været udstillet på nogle af de største museer i verden som Museum of Modern Art i New York og Museet for kunsthåndværk i Zürich.
Oplev designet på museet
På Kunsten finder du både designprodukter, der er skabt til bygningen, og produkter, som er og var i masseproduktion, da museet blev til. Du kan opleve og afprøve mange af dem, når du besøger museet – alt fra møbler; borde, stole og lamper til mindre brugsgenstande som vaser, lysestager og skærebrætter. Alt sammen er med til at underbygge den helhedsoplevelse af bygningen, som Aalto stræbte efter i sit arbejde.
Med Nordjyllands nye kunstmuseum fik Nordjylland i 1972 ikke blot en ny bygning men et stykke arkitektur af internationalt format – hvor lyset spiller en helt særlig rolle.
Kunsten Museum of Modern Art er et stykke moderne verdensarkitektur tegnet af Alvar Aalto, assisteret af Elissa Aalto og Jean-Jacques Baruël. Den eneste bygning i Danmark og det eneste kunstmuserum i verden, der er tegnet af den verdensberømte finske arkitekt.
Lyset er i centrum
Museet er blandt andet berømt for sit opsigtsvækkende lysindfald. Aalto var meget opmærksom på dagslyset og den måde, det reflekteres ned på værkerne gennem vinduer og ovenlyskonstruktioner.
”Hvad akustik er for en koncertsal, er lyset for et kunstmuseum”. Sådan lød de tre arkitekters overskrift til forslaget, som vandt opgaven om at tegne museet, i 1958. Når du træder ind på museet, oplever du straks, hvordan lyset spiller sammen med værkerne, interiøret, indretningen og de ydre rammer.
Naturligt lys i salene
De fleste udstillingssale på museet er så vidt muligt oplyst af et naturligt lys. Indirekte lys – så de direkte UV-stråler ikke skader kunstværkerne. Hele bygningen konstrueret således, at lyset spredes på en blid måde. Prøv at vende blikket opad i salene med ovenlys og se, hvordan dagslyset trækkes ind gennem ovenlysvinduerne og rammer de buede loftskonstruktioner, der forhindrer det direkte, skarpe lys i at ramme værkerne.
Kunstigt lys som supplement
Dagslyset suppleres af kunstige lyskilder, både af hensyn til den sansemæssige effekt og af hensyn til simpel praktik: Du skal også kunne nyde værkerne en mørk november-dag. De kunstige lyskilder gør dog mere end blot at lyse mørke rum op. De er placeret med største præcision for også at gøre det naturlige lys mere diffust, når det kommer ind i rummet.
Interiør understøtter lyset
Alt interiør og alle materialer på Kunsten er valgt med udgangspunkt i, at de skulle understøtte lyset. Læg for eksempel mærke til, hvordan lyset reflekteres i gulvenes polerede marmoroverflader. Museets lamper er ligeledes skabt af Aalto eller Baruël. Lamperne ser meget forskellige ud, men de er alle designet til at afgive et diffust, blidt lys. Et godt eksempel er standerlampen i biblioteket, som lukker et diffust lys ud gennem de hvide lameller.
Kunstens skulpturpark er ligesom selve museet tegnet af Alvar Aalto. Og, som du vil opdage, løber der en tydelig rød tråd gennem Aaltos arkitektur og interiørdesign og ud i skulpturparken.
Biblioteket er tænkt som et ”fordybelsesrum”, og det er også, populært sagt, det mest asociale rum på Kunsten. Salen er indrettet til, at man kan sidde og læse i museets bøger eller se en film. Hvor man alle andre steder på museet går og taler sammen om det, man oplever, er der i biblioteket en helt særlig ro.
Biblioteket på Kunsten er det største kunstbibliotek uden for København. I biblioteket findes blandt andet presseklip og et stort udvalg af bøger om kunst og kunstbøger, der relaterer sig til det, man kan opleve i udstillingerne. Biblioteket byder også på bøger, som er små kunstværker i sig selv, kun udgivet i ganske få eksemplarer.
Aalto Showroom
Alvar Aalto tegnede salen som en uregelmæssig polygon med en unik betonkonstruktion med fire vifteformede ovenlysvinduer. Lyset kommer således ind i salen fra et vindue foroven – hvorfra der er et lille kig ud på den lange marmorvæg. Gennem alle årene har salen fungeret som et ”Aalto showroom”, idet også samtlige møbler og lamper er tegnet af Alvar Aalto.
Fra musiksal til bibliotek
Salen har været gennem forskellige faser frem mod det, den er i dag. Oprindeligt blev den skabt som en kammermusiksal, og af hensyn til rumakustikken lagde man parket på gulvet, og væggene blev beklædt med gardiner fremstillet efter arkitekternes tegninger. Senere blev salen indrettet til et børnekunstmuseum, dernæst biograf, senere til Kunst-Lab og nu altså bibliotek.
I følge Alvar Aaltos oprindelige tegninger af museet skulle overetagen på museet rumme alle udstillingssale. Der findes i dag 5 unikke udstillingssale på Kunsten, fire over jorden og et under.
På Kunsten forløber det indre flow, og dermed gæsternes bevægelse, i et cirkelslag omkring den høje centrale sal, Den Store Sal i midten af museet, og videre ud i ovenlys- og sidelyssalene. Akkurat som Alvar Aalto havde tænkt det tilbage i 1960erne.
Oprindeligt var der kun fire sale – men i forbindelse med restaureringen af museet i 2014-16 blev der tilføjet en udstillingssal i underetagen, Den Nye Sal, hvilket skabte et endnu bedre flow gennem bygningens etager, således at café, værksteder og udstillingssale blev koblet endnu tættere sammen.
De fleste af museets sale er navngivet efter lysets funktion i salene. Lyset er markant forskelligt fra sal til sal – det varierer både i forhold til vinduernes placering, de fire verdenshjørner og årstiden.
Læs mere om de enkelte sale herunder.
Denne sal hed oprindeligt Skulptursalen, da den var tiltænkt udstilling af skulpturer. Da museet blev tegnet, var skulpturer en af de særligt vigtige udtryksformer! Alle vinduer i Den Lille Sal vender mod nord, så der kommer ikke direkte sollys ind i salen. På dage med overskyet vejr fornemmer man, at lyset er mere koldt og blåt derinde, hvilket er særligt velegnet til fremvisning af skulpturer.
Bagest i Den Lille Sal findes en stor skydedør, som kan trækkes til side, så der skabes en åben forbindelse til Den Store sal. På den måde kan de to sale spille sammen og tilbyde plads til endnu større udstillinger.
Før restaureringen af Kunsten i 2014-16 var der opstået et stort behov for en ny sal; et fleksibelt rum med et højt sikkerhedsniveau i forhold til tyveri, lys og klima. Den Nye Sal kom til i 2016, midt i museets ”mave”, og den indeholder i dag alt det, som museet og publikum efterspurgte.
I denne sal kan der tages maksimalt hensyn til udstillingen, som får lov til at være ”den eneste stjerne”. Lyset kan styres og understøtte en bestemt stemning eller scenografi. Sale kan også helt mørklægges til fremvisning af bl.a. videoinstallationer, som skal opleves i et helt eller delvist mørkt rum. Og fordi det er muligt at holde lyset helt ude, er Den Nye Sal også velegnet til udstilling af lysfølsomme værker f.eks. papirværker.
Salen er meget fleksibel i og med, at der frit kan bygges vægge op, uden at man er begrænset af arkitekturen og de arkitektoniske linjer i huset. I Den Nye Sal er der betongulv, hvilket gør, at der kan køres meget tunge ting ind i salen, hvis der er behov for det.
I denne sal kommer lyset udelukkende ovenfra. Lige nu fylder en labyrint med værker det meste af salen. Hvis den ikke var der, ville salen være ét stort åbent rum. Ovenlyssalene er meget karakteristiske for modernistisk arkitektur. Det har et nærmest svævende udtryk med søjler og flader i hvide nuancer, som skærer sig ind i hinanden og gør salen let og levende.
Salen er karakteriseret ved at være et meget fleksibelt udstillingsområde. Der er mulighed for at stille skillevægge op forskellige steder, som det bl.a. er tilfældet i dag mellem Let’s Match og Let’s Get Lost-udstillingerne. Væggen kan flyttes, så det bliver ét åbent rum.
Det er typisk Kunstens permanente værker, som hænger i Ovenlyssalene, men der er også plads til skiftende udstillinger. Hensigten med den labyrint, der findes i Ovenlyssalene i dag, er at kunne præsentere Kunstens samlinger på en måde, som favner mange forskellige værker og perioder; Cobra-kunst, surrealistisk kunst fra 30erne, popkunst, dansk samtidskunst og international kunst og gør det til en oplevelse at gå på opdagelse i samlingen.
I labyrinten er der også to aktivitetsrum for børn, hvor børnene i stil med Cobra-kunstnerne må skrive på væggene. I det andet rum er der forskellige former, som skal sættes sammen til skulpturer, bl.a. inspireret af Robert Jakobsen. Rummene er til for børnefamilier, til glæde for børn elsker at blive aktiveret. Aktivitetsrummene gør også, at folk taler mere sammen om den kunst, de ser. I de små rum understøttes samtalen, og intimiteten gør, at man tør åbne munden uden frygt for at forstyrre.
Sidelyssalene består af syv ”intime” sale, hvor lyset kommer ind fra siden, og hvor der er udsigt til skoven og amfi-scenen. Man kan således få en naturoplevelse, mens man ser på værkerne – hvilket også var hensigten med bygningen: Arkitekturen og naturen skal være i dialog med hinanden og spille sammen. Dette får man et klart indtryk af, når man går rundt i Sidelyssalene.
Hele museets arkitektur bygger op til, at man skal søge mod Den Store Sal – tidligere kendt som Centralsalen. Når man kommer ind på museet ad de mørke døre og indgangspartiet, er museet relativt mørkt. Men i takt med, at man bevæger sig rundt i bygningen, træder lyset mere og mere i karakter. Allerede i forhallen er der mere lys, og det øges gradvidst, som man bevæger sig gennem Sidelyssalene, Ovenlyssalene og ind i Den Store Sal, hvor der er højt til loftet, og det hele åbner sig. Den Store Sal et tydeligt eksempel på, hvordan Aalto arbejdede med lyset. Husk at kigge op!
Der har været to modifikationer af Den Store Sal siden 2007. Dels er der blevet lavet sikkerhedsmæssige forbedringer, dels har den undergået visuelle opgraderinger; efter restaureringen er marmoren blevet poleret, der er kommet ny hessian på væggene, og der er blevet malet.
Den Store Sal benyttes fortrinsvist til skiftende udstillinger. Mange kunstnere forelsker sig i Den Store Sal og ønsker udstille netop her på grund af lyset og størrelsen.
Fun fact:
Ved den ene dør, hvor man kommer ind fra forhallen og skal rundt om hjørnet, er der tre huller i væggen. Bag de tre små huller er der et projektørrum. Det var oprindeligt meningen, at man skulle kunne vise film i Den Store Sal.
I januar 2016 genåbnede Kunsten efter halvandet års gennemgribende restaurering. Som et resultat af dette står museet nu færdigt som en ny og forbedret udgave af sig selv.
Allerede tilbage i 1972 var Alvar Aalto og Jean Jacques Baruëls ikoniske værk i Aalborg forud for sin tid – bygningen var moderne tænkt med integreret cafeteria, auditorium, en stor skulpturpark med amfiscene og flytbare vægge i de fleksible udstillingssale. På det tidspunkt var det ret revolutionerende og folkeligt og en klar bevægelse mod, at kunst ikke kun skulle være for nogle bestemte folk men for alle. Hvor det tidligere kun var den fine overklasse, som gik på museum, åbnede det nye kunstmuseum sig for flere og andre typer gæster.
Nye publikumsbehov opstår
40 år efter åbningen var museumsbygningen imidlertid blevet lidt træt og trist at se på og opholde sig i! Publikum og deres behov og måder at gå på museum på havde udviklet sig – det nye publikum efterspurgte helhedsoplevelser. Der var blandt andet efterspørgsel på værksteder til undervisning, flere faciliteter til familier, der kommer på besøg i weekenderne, en mere tilgængelig café og en butik, der var mere up to date. Udover en bygningsmæssig restaurering var der brug for en teknisk opgradering og en række nye tiltag, der kunne geare bygningen til rollen som et museum også for det 21. århundrede.
Arkitektkonkurrence udskrives
I 2013 blev der så lagt en masterplan, og museet udskrev en arkitektkonkurrence, som blev vundet af Erik Møller Arkitekter i partnerskab med arkitektfirmaet TRANSFORM, det rådgivende ingeniørfirma Søren Jensen og GHB Landskabsarkitekter. Arkitekterne ønskede at fortolke Kunsten for den nye tids besøgende, så museet igen kunne blive noget ganske særligt. Bygningsarbejdet blev sat i værk i 2014, og det nyrenoverede museum stod klar til brug i januar 2016.
Omfattende restaurering
I forbindelse med restaureringen og revitaliseringen af Kunsten blev der anlagt en ny mørklagt udstillingssal, som kan lyssættes og iscenesættes efter behov, værksteder, nye undervisningslokaler, nye toiletfaciliteter, en ny café og butik, en totalrenoveret skulpturpark med en ny, stor terrasse samt udskiftning af 317 tons italiensk marmor ude og inde. Dertil kommer, at bygningen er blevet tilføjet en ny og samlet administration, et nyt museumsmagasin med klimastyring og en lang række funktionelle og sikkerhedsmæssige opgraderinger.
Større sikkerhed og bedre flow
Kunsten har med restaureringen blandt andet opnået den højeste sikkerhedsklassificering jf. internationale standarder, hvilket betyder, at museet kan tiltrække værker fra langt flere museer verden over – også udstillinger, der stiller krav om den højeste sikkerhed.
Restaureringen har endvidere skabt et bedre flow på museet. Etableringen af Den Nye Sal i underetagen har gjort det nemmere for publikum at finde rundt på museet – f.eks. er der nu nem passage til caféen og tilbage til udstillingerne ad de to trappeopgange. I Ovenlyssalene har den nye indretning og ophængningen af den faste samling, Let’s get lost, bidraget positivt i forhold til mængden af værker, der nu kan opleves samtidigt, og udstillingernes bredde og blandede udtrykformer. De små intime rum i Let’s Get Lost-udstillingen gør, at publikum nu i højere grad kan føle sig trygge ved at tale sammen om det, de oplever, og de små sanse- og pauserum er med til at gøre udstillingerne mere tilgængelige, også for børn.
Fornyet kraft til Kunsten
Overordnet set har restaureringen og revitaliseringen af museet har givet Alvar Aaltos “kunsttempel” fornyet livskraft og sprødhed. Bygningen er atter blevet en attraktion i sig selv og et fornyet vartegn for kulturen i det nordlige Danmark.
Restaureringen kort fortalt
- Etablering af nyt udstillingssal på 600 kvm – Den nye sal
- Etablering af værkstedsrum til børn/undervisning
- Etablering af samlet kontoradministration
- Nyt ankomstområde
- Ny butik mod Kong Christians Allé
- Nyt underjordisk magasin til opbevaring af værker
- Etablering af elevator til publikum
- Nye og restaurerede toiletter
- Restaurering af café
- Restaurering af tag og vinduer
- Udskiftning af marmor på store dele af bygningens yderside
- Etablering af energibesparende ventilations- og klimaanlæg samt nye el-installationer
Finansiering
Restaureringen og revitaliseringen af Kunsten er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Det Obelske Familiefond, Købmand Ferdinand Sallings Mindefond og Købmand Herman Sallings Fond samt Aalborg Kommune.
