
Hvordan blev popkulturen en revolution i kunstens verden? Og hvorfor bliver vi stadig ved med at vende tilbage til Warhols dåsesupper, Lichtensteins tegneserier og Koons’ ballondyr?
I denne omgang Klog på Kunsten vil vores dygtige kunstformidler Marianne Trenskow gøre dig klogere på de kunstnere, der i 1950’erne og 60’erne brød med traditionerne og gjorde hverdagens billeder, symboler og varer til kunst. Andy Warhol, Roy Lichtenstein og Jeff Koons er blot nogle af de navne, du møder undervejs.
Du skal også høre om, hvordan danske kunstnere som Albert Merz og Per Kirkeby fandt inspiration i popkunstens farverige æstetik – og hvordan denne bølge stadig kaster lange skygger ind i samtidskunsten. Ikke mindst i forhold til vores nye udstilling Alex Da Corte – Mr. Dream, hvor popkulturens arv lever videre i nye, legende former.
Det kræver ingen særlig viden om kunst at være med – blot nysgerrighed.
- Din almindelige billet eller din studiebillet giver adgang til museet fra kl. 10. Vi synes, du skal komme tidligt og udforske vores udstillinger.
- Med et årskort har du fri entré til museet året rundt og betaler den laveste pris for eventbilletter - i mange tilfælde gælder det både for årskortholder og en gæst.
- Øl, vin, vand, kage og snacks kan købes i Brasseriet og må gerne nydes undervejs.
- Der vil være en pause undervejs.
- Billetkøb refunderes kun i tilfælde af aflysning.
- Fuldend din aften med et besøg i Brasserie Kunsten, som netop har fået ny menu. Se menuen og book bord her.
- Du finder flere arrangementer i Kunstens kalender. Du kan også skrive dig op til Kunstens nyhedsbrev for at få først besked om nye arrangementer.
Vær med, når Kunstens auditorium danner rammen om foredragsrækken Klog på Kunsten.
Her sætter vi spot på en aktuel udstilling, en særlig kunstner eller en tematik, som du kan opleve på museet.