Jakob Stegelmann fortæller om de mest vidunderlige, voldsomme og fantasifulde filmmonstre. Alle dem, vi elsker at flygte fra - og som vi jo egentlig forstår så godt.
Med klip fra både kendte og ukendte monsterfilm præsenteres et galleri af monstre, der måske nok er farlige og skræmmende - men også elskelige og uundværlige i vores liv.
Vi anbefaler, at du kommer lidt før og sætter tid af til at opleve vores aktuelle udstilling Alex Da Corte – Mr. Dream. Udstillingen taler på forunderlig vis ind i samme fantasifulde univers.
Alex Da Corte arbejder nemlig intenst med popkultur, helte, skurke og ikoniske figurer fra animationens verden. I sine farverige installationer optræder han selv som alt fra Frankenstein til onde dronninger, og djævlen selv.
For Da Corte er skurkene og monstrene ofte de mest spændende karakterer – “they’re the most fun, and they’re having the most fun.”
- Din almindelige billet eller din studiebillet giver adgang til museet fra kl. 10. Vi synes selvfølgelig, du skal komme før og udforske vores udstillinger. Med årskort har du altid fri entré.
- Vi anbefaler at du booker bord, hvis du ønsker at spise i Brasserie Kunsten i forbindelse med eventet.
- Vin, kaffe, snacks og anden forplejning kan købes i Brasserie Kunstens bar og må gerne nydes undervejs.
- Billetkøb refunderes kun i tilfælde af aflysning.