Internettets mørke afkroge, vintageporno, tegnefilm, retro horrorfilm og koloniale arkiver. Frida Orupabo samler fragmenter fra det hele til nye billeder og fortællinger.

Fra 8. oktober kan publikum opleve den internationalt anerkendte norsk-nigerianske kunstners første soloudstilling i Danmark. På Kunsten præsenterer hun sin hidtil største installation i en labyrintisk udstillingsarkitektur med helt nye collageværker, der udfordrer både vores blik og vores plads som beskuere.

Man kommer for at se på kunsten. Men hos Frida Orupabo er det ikke nødvendigvis så enkelt at afgøre, hvem der ser på hvem.

Orupabo (f. 1986) behandler temaer som race, identitet, køn og klasse. I centrum står ofte sorte kvinders kroppe, der historisk er blevet betragtet, kategoriseret og kontrolleret af andre. Gennem værkerne undersøger hun, hvem der har haft magten til at skabe billeder af andre mennesker – og hvad der sker, når de mennesker ikke længere accepterer rollen som passive objekter.

I udstillingen Get close enough and you can’t see bliver mødet fysisk. Udstillingen er skabt specifikt til Alvar Aaltos arkitektur og bliver Orupabos hidtil største installation. En labyrintisk udstillingsarkitektur trækker publikum ind mellem værkerne og gør det umuligt at overskue udstillingen fra ét sted – helt i tråd med Orupabos værker, hvor det fragmentariske, ukontrollerbare og til tider kaotiske hersker.

Frida Orupabo, Look at this, 2026. © Frida Orupabo. Courtesy Frida Orupabo; Galerie Nordenhake Berlin, Stockholm, Mexico City

Titlen Get close enough and you can't see peger netop på spændingen mellem at komme tæt på og samtidig miste overblikket. Kommer vi for tæt på ét udsnit af et billede, et menneske eller en fortælling, risikerer vi at miste helheden af syne – og dermed også de nuancer og den mangfoldighed, der findes i den.

”Frida Orupabos værker er æstetisk dragende, fysisk nærværende og voldsomt konfronterende på én og samme tid. De udtrykker en underliggende vrede og nødvendighed i at tale om de ting, vi enten ubevidst eller bevidst undgår, fordi det kan virke for ubehageligt. Det gælder historiens mørke kapitler og traumer som følge af kolonitiden samt marginaliserede grupper, herunder sorte kvinder, som i Orupabos værker spiller hovedrollen.

I udstillingen møder vi dem ansigt til ansigt, som handlende individer med agens og styrke, der kigger tilbage på os og gør modstand, samtidig med at vi bliver ubehageligt bevidste om vores eget blik,” siger chefkurator på Kunsten, Caroline Nymark Zachariassen.

Et blik, der svarer igen
Orupabos karakterer er konstrueret af materiale fra blandt andet historiske og koloniale arkiver, hvor sorte mennesker er blevet fotograferet, registreret og kategoriseret på andres præmisser. Ved at tage billederne ud af deres oprindelige sammenhæng, beskære dem og samle dem på ny forskyder hun også det oprindelige magtforhold. De mennesker, der før var genstand for andres blik, får en ny position. De ser selv tilbage.

“Jeg håber, at publikum kommer tæt på værkerne og samtidig bliver bevidste om deres egen position. Jo tættere man kommer på, desto sværere bliver det at bevare distancen. Man betragter ikke bare noget – man bliver selv en del af mødet,” fortæller Frida Orupabo om udstillingen.

Frida Orupabo, Alone, 2026. © Frida Orupabo. Courtesy Frida Orupabo; Galerie Nordenhake Berlin, Stockholm, Mexico City

Hun kunne ikke finde sig selv i billederne
Orupabos forhold til billeder har også rødder i hendes egen opvækst. Hun voksede op i Norge som datter af en norsk mor og en nigeriansk far i et miljø, hvor meget få mennesker lignede hende og hendes søster.

Som barn savnede hun billeder af mennesker, hun kunne spejle sig i. Senere begyndte hun derfor at opsøge og samle billeder, der talte til hendes egen identitet. Med internettet fik hun adgang til en nærmest uendelig billedverden.

Orupabo har selv beskrevet sin søgen som en form for sult efter billeder, der lignede hende. Hun begyndte at klippe, manipulere og sætte dem sammen på nye måder – og skabe nye virkeligheder ud af det materiale, hun fandt.

I Orupabos værker møder det personlige udgangspunkt dermed større fortællinger om identitet, race, tilhørsforhold og magt. 

Frida Orupabo, Running with soft limbs, 2026. © Frida Orupabo. Courtesy Frida Orupabo; Galerie Nordenhake Berlin, Stockholm, Mexico City

Fra Instagram til den internationale kunstscene
Frida Orupabo er uddannet sociolog og selvlært kunstner og arbejder i Oslo. I 2013 begyndte hun at dele sine digitale collager på Instagram-profilen @nemiepepa, der fungerede som en slags digital dagbog og et personligt billedarkiv.

I 2017 blev hendes arbejde opdaget af den amerikanske kunstner og filmskaber Arthur Jafa. Han inviterede Orupabo til at deltage i en udstilling på Serpentine Galleries i London. Det blev et vendepunkt.

Siden er collagerne rykket fra skærmen og ud i udstillingsrummet som blandt andet menneskestore figurer, skulpturer, video og installationer.

I dag har Orupabo udstillet på blandt andet Venedigbiennalen, Bienal de São Paulo, Gwangju Biennale, Bonniers Konsthall, Astrup Fearnley Museet og Los Angeles County Museum of Art. I 2025 modtog hun SPECTRUM Internationaler Preis für Fotografie for sit fotografiske og kollagebaserede arbejde. 
Hendes værker indgår i samlinger hos blandt andre Moderna Museet, Museum Ludwig, Nasjonalmuseet i Oslo, Louisiana Museum of Modern Art og Kunsten Museum of Modern Art Aalborg. 

Frida Orupabo, Fertile, 2026. © Frida Orupabo. Courtesy Frida Orupabo; Galerie Nordenhake Berlin, Stockholm, Mexico City

Udstillingen på Kunsten rummer også Sickbed II og Picnic fra 2024, som er en del af Kunstens egen samling og er skænket til museet af Ny Carlsbergfondet.

Udstillingen ledsages af et nyt katalog med tekster af den internationalt anerkendte kurator Helen Molesworth og chefkurator på Kunsten Caroline Nymark Zachariassen, samt en samtale mellem Frida Orupabo og den unge danske forfatter Nana Fatou. Kataloget er designet af Claus Due og rummer primært nye værker skabt til udstillingen.

Udstillingen er sponsoreret af Ny Carlsbergfondet, Augustinus Fonden, Den Obelske Familiefond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Statens Kunstfond, OCA, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, Kvadrat samt Beckett Fonden. Som sponsor har Kvadrat desuden bidraget til realiseringen af udstillingen med materialer til den gennemgående tekstilinstallation.

Get close enough and you can't see kan opleves på Kunsten Museum of Modern Art Aalborg fra 8. oktober 2026 til 9. maj 2027.

Læs mere om udstillingen på kunsten.dk
 

Om Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Kunsten Museum of Modern Art Aalborg er et moderne kunstmuseum med dansk og international kunst fra 1900-tallet og frem til i dag. Museets faste samling består af næsten 4000 værker, og i udstillingssalene kan gæster opleve værker fra samlingen såvel som skiftende særudstillinger.

For at give gæster nye perspektiver på kunsten, udstillingerne og verden afholder museet hvert år også 200 foredrag, koncerter, familieværksteder, guidede ture mv.

Den hvide marmorbygning fra 1972 er tegnet af den verdensberømte finske arkitekt, Alvar Aalto, assisteret af Elissa Aalto og Jean-Jacques Baruël.

Museet samarbejder løbende med interesseorganisationer og -fællesskaber om at skabe arrangementer og events, der inviterer nye gæster inden for. Og børnehaver, skoler og uddannelsesinstitutioner kan udforske museet gennem kreative læringsforløb udviklet af Kunsten Kreativitarium.

I Brasserie Kunsten kan man nyde både kaffe, kage og kulinarisk kunst, når der er brug for et hvil - og i Butik Kunsten finder man håndplukket design og kunsthåndværk samt bøger om kunst og arkitektur.

Læs mere på kunsten.dk
 

Fotos
Pressefotos kan findes på kunsten.dk/presse

Pressekontakt
Amalie Bejstrup, PR ansvarlig 
+45 24 62 99 93
presse@kunsten.dk