Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Værksted: MaleriXperimenter

Drop pænheden og glem plejer. Vi skaber rum for eksperimenter med anderledes materialer og metoder.

Hvad sker der når vi bytter penslen ud med toiletbørster og flaskerensere? Eller når vi maler på rullegardiner?


Hvordan bliver farvenuancerne når man maler med undersiden af sine snavsede skosåler? Eller når man bruger rødbedesaft i stedet for oliemaling?

 

I workshoppen MaleriXperimenter lader vi os inspirere af Eks-skolens kunstneriske laboratorium, som aktuelt bliver foldet ud i udstillingen Gernes x Kirkeby. I Eks-skolens ånd går vi i værkstedet og rusker op i den klassiske måde at arbejde med kunstmedierne på. Hver gang tager vi hul på et nyt malerieksperiment, hvor alle kan være med – uanset erfaring.

 

Sammen giver vi slip på de sirlige penselstrøg og idéen om den perfekte skovsø. I stedet skal vi udforske malingens egenskaber på helt nye måder gennem eksperimenter, der sprænger både ramme og lærreder. Så vær forberedt på, at workshoppen er fælles undersøgelser og ikke et kursus.


Under kyndig vejledning af en af vores professionelle billedkunstnere bliver du ledt igennem nye opdagelser i kreativitetens verden. Vi arbejder med anderledes og spændende materialer og redskaber, og måske går vi en tur i én af de aktuelle udstillinger for at lade os inspirere. Vi drikker også et glas vin eller en kop kaffe.


Om Gernes x Kirkeby og Eksskolen

Udstillingen Gernes x Kirkeby tager udgangspunkt i Kunstens og Louisiana samlinger og sætter fokus på to centrale skikkelser i dansk kunsthistorie: Poul Gernes (1925-1996) og Per Kirkeby (1938-2018).

 

De to kunstnere satte et markant aftryk på den moderne kunst efter 1960 og repræsenterer den nye kunst i en opbrudstid samt utallige eksperimenter. Samtidig havde to kunstnere vidt forskellige udtryk og forståelser af det kunstneriske eksperiment.

 

Gernes og Kirkeby var en del af kernen i Den Eksperimenterende Kunstskole i 1960’erne (Eks-skolen). Skolen var tænkt som en form for kunstnerisk laboratorium og som et nytænkende modstykke til kunstakademiet. Eks-skolen står stadig som et fænomen i dansk kunsthistorie.

Datoer

8. mar 2022, 17:00 til 19:00
5. apr 2022, 17:00 til 19:00
26. apr 2022, 17:00 til 19:00
17. maj 2022, 17:00 til 19:00
7. jun 2022, 17:00 til 19:00

Praktisk information

  • Billetten inkluderer et glas vin eller en sodavand, som kan nydes før, under eller efter workshoppen. Du henter det blot i Brasseriet.
  • Alle materialer er inkluderet
  • Husk praktisk påklædning, der må blive beskidt 
  • Pris: 150,- pr. gang + entré til museet
  • Medlemmer af Klub Kunsten + Utzon har fri entré, men skal også købe billet til workshoppen.
  • MaleriXperimenter foregår i Kunst-Lab i underetagen.
  • Øl, vin, vand, kage og meget mere kan købes i Brasseriet og må gerne indtages i Kunst-Lab.

Kunsten efter 17: Ny aften – nye oplevelser

Kunsten efter 17: Ny aften – nye oplevelser

Kreative workshops

Kreative workshops med værksteder, tegnekurser og kunstneriske eksperimenter

 

Foredrag og samtaler

Foredrag og samtaler om kunst, arkitektur, samfund, kultur og aktuelle udstillinger.

 

En ekstra bid af Kunsten

En ekstra bid af Kunsten

Fuldend din kunstoplevelse med mad af den bedste kvalitet i hyggelige rammer. Velkommen på Brasserie Kunsten.
Lad dig inspirere af udstillingerne og et håndplukket udvalg af varer, der afspejler museets særudstillinger og egen samling.

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...

Kunsten efter 17 er støttet af