Bliv klogere på, hvorfor jod er vigtigt i den daglige kost – og hvilke konsekvenser det kan have, hvis vi får for lidt af dette grundstof.
Der var tidligere jodmangel i Danmark, mest udtalt i Vestdanmark og dermed i Aalborg.
Siden år 2000 har producenterne tilsat jod til husholdningssalt og i salt, som bruges til brød og andet bagværk. Baggrunden for at berige salt med jod var en høj forekomst af struma (forstørret skjoldbruskkirtel).
Vi ser nærmere på grundstof nummer 53, som er jod, og fortæller om dets effekter på mennesket ved både mangel og overskud. Jod er vigtigt i alle aldersgrupper, og vi ser nærmere på, hvorfor vi har jodberigelse i Danmark, og hvordan det står til med danskernes jodindtag.
Stine Linding Andersen er overlæge ved Aalborg Universitetshospital og klinisk lektor ved Aalborg Universitet samt medlem af Det Unge Akademi. Stine forsker i jodindtag og stofskiftesygdomme særligt hos gravide.
Stig Andersen er professor og overlæge ved Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital. Stig har forsket i netop jod igennem 25 år med fokus på betydningen for mennesker, sundhed og sygdom.
Nyd et glas vin, mens du får serveret fascinerende facts fra spændende oplægsholdere. Vin & viden er en arrangementsrække, hvor du bliver klogere på emner, du måske slet ikke troede, du gerne ville vide noget om. Vi lover, at du efterfølgende får lyst til at dele din nye viden med venner og familie.
Kreative workshops med værksteder, tegnekurser og kunstneriske eksperimenter
Foredrag og samtaler om kunst, arkitektur, samfund, kultur og aktuelle udstillinger.
Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...