På Kunsten kan du både opleve arkitektur og kunst i absolut verdensklasse.
Museumsbygningen fra 1972, tegnet af den finske verdensarkitekt Alvar Aalto samt Elissa Aalto og Jean-Jacques Baruël, er en repræsentant for en særlig nordisk, modernistisk arkitektur. Samlingen viser kunstens udvikling fra ca. 1890 og frem til i dag, og de skiftende særudstillinger vil give jer et indblik i samtidens kunststrømninger eller kaste et friskt blik på tidligere tiders kunst og kunstnere.
På denne omvisning vil I få en introduktion til både arkitektur, iscenesættelse og kunsten, som giver jer et springbræt til at opleve hele museet på egen hånd efterfølgende. Der er plads til snak og gode spørgsmål.
Prisen på en guidet tur varierer alt efter, hvornår på dagen I ønsker den, og hvor mange I er. Læs mere om vores priser her.
Opfylder vi ikke dine behov i fht. booking af dit besøg, så kontakt os på booking@kunsten.dk.