Skip to main content
Introduktion

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg er et moderne kunstmuseum – og et oplevelseshus, hvor alle kan finde ny inspiration, og hvor hele familien kan gå på opdagelse i kunst og kreativitet.

På Kunsten kan du opleve dansk og international kunst fra 1900-tallet og frem til i dag. Vores faste samling består af næsten 4000 værker, og i udstillingssalene kan du opleve værker fra samlingen såvel som skiftende særudstillinger. 

Vi afholder årligt flere end 200 foredrag, koncerter, familieværksteder, guidede ture m.m., som passer til udstillingerne. 

Brasserie Kunsten byder på både kaffe, kage og kulinarisk kunst, når der er brug for et hvil.

De store oplevelser begynder allerede inden, du træder ind på Kunsten. Den hvide marmorbygning fra 1972 er tegnet af den verdensberømte finske arkitekt, Alvar Aalto, assisteret af Elissa Aalto og Jean-Jacques Baruël. Alvar Aalto var blandt andet kendt for at bruge lyset aktivt i sine rum. Du kan opleve den unikke arkitektur og byggeriets mange fine detaljer i stort perspektiv fra Skulpturparken og indenfor bl.a. i de fem udstillingssale. 

Bygningen har i 2014-16 gennemgået en gennemgribende restaurering med stor respekt for den oprindelige museumsbygning. Museet står i dag i en ny og forbedret udgave af sig selv med en ny udstillingssal, nye undervisningslokaler, en ny restaurant og en ny butik.

Bygningen
Image
Foto af Rasmus Hjortshøj

Foto: Rasmus Hjortshøj

Bygningen

Museumsbygningen på Kong Chr. Allé i Aalborg stod færdig i 1972. Den er tegnet af den verdensberømte finske arkitekt Alvar Aalto samt Elissa Aalto og Jean-Jacques Baruël, og det er den eneste museumsbygning uden for Finland, som Aalto har tegnet.

Bestyrelse

Christen Obel

Bestyrelsesleder
Udpeget af Utzon Fonden

John Lundsgaard
 

Vicebestyrelsesleder
Udpeget af Erhverv Norddanmark

Daniel Borup

Udpeget af Aalborg Byråd

Christina Halkjær

Udpeget af Aalborg Byråd

Camilla Fogh

Medarbejderrepræsentant

Jesper Panduro

Udpeget af Kunstens bestyrelse

Lars Munch

Udpeget af Kunstens bestyrelse

Museets historie
Image
Foto af Alvar Aalto

Aalborg Kunstmuseum har rødder tilbage til 1870erne men har gennem årene undergået en kæmpe forvandling, hvilket kan aflæses i museets skiftende navne, i de bygningsmæssige rammer og i kunstsamlingens karakter.

Contents theme
Dark
Udviklingsprojekter
Image
Kulturvitaminerne
Udviklingsprojekter

Kunsten er langt mere end et fysisk museum. Vi vil brede kunst og kreativitet ud til alle. Vi tror på medskabelse, og vi har løbende samarbejde og projekter med en lang række aktører.

Se også

Whistleblowerordning

Årsberetning

Vedtægter

Kunstens vision

Grøn omstilling