Som et ansvarsbevidst museum ønsker vi at beskytte miljøet og naturen.
Kunsten...
På Brasserie Kunsten tager menukortet altid udgangspunkt i sæsonens bedste råvarer, som gerne hentes lokalt. En stor og stadigt stigende del af Brasseriets råvarer og produkter er økologiske eller produceret med hensynstagen til miljøet. Vi sparer på ressourcerne i produktionen og vi gør os umage for at undgå madspild. Alt sammen så du kan nyde et lækkert måltid mad med god samvittighed.
Har du forslag eller kommentarer til, hvordan Kunsten kan gå en grønnere fremtid i møde gennem initiativer, partnerskaber og kreative benspænd? Send os en mail på green@kunsten.dk.
I 2022 blev Kunsten tilkendt mærkningen "Green attraction" som det første kunstmuseum.
Som gæst har du mulighed for at sortere i flere fraktioner: papir, restaffald, plastik, mad- og drikkekartoner samt pant.
Find den rigtige skraldespand til dit affald via vores guide.
Som certificeret Green Attraction skal vi opfylde en lang række kriterier om miljøvenlig drift, og vi stiller derfor løbende flere krav til vores leverandører, så de også får mulighed for at gøre en indsats. Derfor er vi er generelt positive overfor samarbejdspartnere, som gør en aktiv indsats for miljøet og konstant søger at nedbringe miljøbelastning i forbindelse med produktet eller tjenesteydelsen. Det kan være alt fra minimering af vand-, energi og kemikalieforbrug til benyttelsen af mindre og mere miljøvenlig emballage og indpakning, valg af transportform og meget mere.