Secondary navigation

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Open

Kosmisk stråling: #11 Koboltblå

Performancebaseret kunstprojekt af Alexandra Hunts (UA/NL)

Kosmisk stråling: #11 Koboltblå er et kunstprojekt af Alexandra Hunts (f.1990), som undersøger, hvordan menneskelivet er forbundet med kosmos. I mere grundlæggende forstand udforsker projektet spørgsmålet om, hvordan livet på jorden ikke alene påvirkes af, men også er afhængig af, kræfter, der er hinsides menneskelig kontrol og forstand. Disse kræfter kan være partikler fra fjerne galakser, men de kan også være andre udefrakommende påvirkninger som naturkræfter, en virus-pandemi eller andre uforudsete begivenheder. Med sin opvækst i Ukraine i det tidligere Sovjetunionen henter Hunts en betydelig inspiration fra den russiske avantgarde og dennes ide om at kunst og videnskab skal forenes i en bestræbelse på at forandre samfundet. Således knytter hun i Kosmisk stråling: #11 Koboltblå tråde sammen fra kvantefysik, Russisk Konstruktivisme, Russisk Kosmisme (en esoterisk strømning i tiden omkring den russiske revolution) Alvar Aalto og Jean Baruëls arkitektur til Aalborg Kunstmuseum, og en aktuel Covid-19 situation. 

 

I undersøgelsen af disse spørgsmål har Alexandra Hunts under et arbejdsophold på Kunsten i efteråret 2020 fokuseret på forbindelser mellem museum, Alvar Aaltos belysningssystem samt spejlinstallationen Eleven Less One af den italienske kunstner Michelangelo Pistoletto. Både museet og spejlinstallationen er oplevelsesrum. De afskærmer mod verden udenfor og styrer, hvordan man oplever rummet. I Alvar Altos arkitektur sker der en iscenesættelse af dagslyset, som ved hjælp af reflekterende skærme og terasserede vinduesbånd lukker dagslys ind, men samtidig også skærmer af for direkte lys. I Eleven Less One danner de 4,5 meter høje spejle en illusionistisk verden af refleksioner, som tilsyneladende åbner sig i det uendelige, men som reelt set lukker sig omkring sig selv i en reproduktion af det samme billede. 

 

I udstillingen herunder ses objekter, tegninger, artikler og brevudvekslinger mellem Niels Bohr og Lev Landau, samt værket Beta Positiv af den ungarsk-franske kunstner Victor Vasarely. Objekterne og teksterne har Alexandra Hunts under sin research fundet i Kunstens og Niels Bohr Instituttets arkiver. Sammenstillingen har ikke en logisk sammenhæng. Den skal derimod forstås som en åben og antydet række af mulige forbindelser mellem videnskab, kunst og museal arkitektur. Udstillingens fragmenter kan også ses som et forstudie til et større projekt, hvor museet selv bliver gjort til genstand for kunstnerens undersøgelse.

 

Hvad er kosmisk stråling?
Kosmisk stråling er et fænomen, som opstår, fordi galakser i solsystemet sender energi ud i rummet. Den kosmiske stråling består af lys og energi i form af partikler, der hele tiden rammer jorden og har indflydelse på livet på jorden. Det var den ukrainske fysiker Lev Landau, der i 1938 beviste, at den kosmiske stråling fandtes. Solens aktivitet har også indflydelse på jorden. Når der er høj aktivitet, forhindrer solens magnetfelt, at en del af den kosmiske stråling når jorden. Solens aktivitet følger en 11 års cyklus, og solfysikere er enige om, at vi i år befinder os i starten af en ny solcyklus.
 

Dokumenterende video fra performance

open cosmic radiation


Kosmisk stråling: #11 Koboltblå fandt sted den 4. november som en performance og totalinstallation i udstillingen Eleven Less One. Her forvandledes rummet til et interaktivt miljø, medieret af en fritstående 4,5 meter lang dobbeltprojekterende skærm, hvorpå videoen Apples Glow Blue blev vist. Performancen tog form som en udveksling mellem kunstneren selv og professor i kvantefysik ved Niels Bohrinstituttet, Charles Marcus. I en koreograferet dialog, bestående af elleve sekvenser, høres skiftevis kunstnerens og fysikerens stemme. Begge taler de om universet, partikler, solen, tiden, illusion overfor og virkelighed. Med videnskabelig eksakthed beskriver fysikeren partiklers rejse fra galakser og ind i jordens atmosfære, hvor de forvandles, ændrer tilstand og til sidst bliver til lys. Kunstneren derimod observerer, reflekterer, stiller spørgsmål og peger på menneskelivets uvilkårlige og fysiske sammenfiltring med de kræfter, der kommer fra solen og fra universet. Som en solcyklus på elleve år, og i overensstemmelse med de i alt elleve spejle i Pistolettos værk, blev fortællingen orkestreret som en rejse, der til sidst førte kunstnerens og fysikerens udsagn sammen. Som et på én gang poetisk og naturvidenskabeligt vidnesbyrd om tilstedeværelsen af kosmiske aftryk i det fysiske rum kunne beskuerne, der sad på taburetter omkring skærmen, opleve lysspor som aftegnede resterne af de kosmiske partikler, der dalede ned på jorden og blev optaget af luften, kroppene og objekterne. 


Apples Glow Blue er baseret på et eksperiment, som Hunts udførte i forbindelse i 2020 med et arbejdsophold på FABRIKKEN for Kunst og Design i samarbejde med Niels Bohr Instituttet. Hunts byggede her et såkaldt skykammer, en særlig partikeldetektor, som i øvrigt spillede en vigtig rolle i den eksperimenterende partikelfysik i den første halvdel af 1900-tallet. Et skykammer er et lukket rum, hvor man ved hjælp af kulde/varmeforskelle og alkohol kan opnå en meget høj luftfugtighed. Netop denne superfortættede luft gør det muligt at se den kosmiske partikelstråling med det blotte øje. Når de energifyldte partikler rammer gassen i skykameret, vil de trække et lysspor af ioniske gaspartikler. Dette lysspor afslører også hvilken slags partikel, der er tale om. Mens en alfapartikel viser sig som en tydelig og kraftig streg, så efterlader en elektron en mere sløret og afbrækket streg, der afslører kollisioner med gassen i skykammeret. 

 

Apples Glow Blue dokumenterer et eksperiment, der traditionelt hører til i naturvidenskaben. Men med Hunts’ undersøgelse og visualisering får skykammeret en ny status som eksperiment. Aktiveret i Pistolettosalen bliver den kosmiske stråling tilgængelig for deltagerne i installationen som et fysisk og kropsligt erfaret fænomen, der inkluderer og omgiver deltagerne selv. I modsætning til laboratoriet, hvor fysikernes forsøg følger bestemte procedurer til at validere eller afvise hypoteser, så udfolder eksperimentet sig i Pistolettosalen sig som et åbent forsøg, en på én gang poetisk og nøgtern ”finding out”, hvor de faste forsøgsprocedurer afmonteres og hvor det, der kommer til syne, kalder på en mere eksistentiel spørgen til kosmos, liv, oprindelse og forfald. Performancen er støttet af Profox.

 

Kosmisk stråling: #11 Koboltblå er en del af Open, et 3-årigt forskningsprojekt og offentligt program finansieret af Ny Carlsberg Fondet og Statens Kunstfond.

 

Se mere om eventet d. 4. november i vores kalender.

 

Støttet af Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet og Profox.