Store Sal

Hele museets arkitektur bygger op til, at man skal søge mod Den Store Sal – tidligere kendt som Centralsalen. Når man kommer ind på museet ad de mørke døre og indgangspartiet, er museet relativt mørkt. Men i takt med, at man bevæger sig rundt i bygningen, træder lyset mere og mere i karakter. Allerede i forhallen er der mere lys, og det øges gradvidst, som man bevæger sig gennem Sidelyssalene, Ovenlyssalene og ind i Den Store Sal, hvor der er højt til loftet, og det hele åbner sig. Den Store Sal et tydeligt eksempel på, hvordan Aalto arbejdede med lyset. Husk at kigge op!

Der har været to modifikationer af Den Store Sal siden 2007. Dels er der blevet lavet sikkerhedsmæssige forbedringer, dels har den undergået visuelle opgraderinger; efter restaureringen er marmoren blevet poleret, der er kommet ny hessian på væggene, og der er blevet malet.

Den Store Sal benyttes fortrinsvist til skiftende udstillinger. Mange kunstnere forelsker sig i Den Store Sal og ønsker udstille netop her på grund af lyset og størrelsen.

Fun fact:

Ved den ene dør, hvor man kommer ind fra forhallen og skal rundt om hjørnet, er der tre huller i væggen. Bag de tre små huller er der et projektørrum. Det var oprindeligt meningen, at man skulle kunne vise film i Den Store Sal.

^{Foto: Rasmus Hjortshøj}