For at opøve eleverne i fordybelse og overblik vil ”Styrk dit overblik” fokusere på nogle udvalgte nøglebegreber inden for billedanalysen. Kan eleverne opøves i at se værkets "skelet", er de kommet et godt stykke vej.
God billedlæsning har ofte med overblik at gøre. Men hvordan opøver man denne vigtige disciplin? Eleverne indleder som regel med en billedbeskrivelse - for dernæst slavisk at følge en eller anden billedanalysemodel. Grundbegreber samt Billedanalyse tilskynder da også til en analytisk læsning, hvor kunstværket opløses i dets enkeltbestanddele.
Metoden giver i praksis gode resultater, men der kan også forekomme flere bevidstløse elevbesvarelser, hvor ritualets tyranni tilsidesætter den indsigtsfulde og prioriterede billedlæsning. Overblikket svigter, og forskellige detailiagttagelser listes op i mere eller mindre tilfældig rækkefølge. Vi står over for hovedproblemet, når det kommer til kunstaflæsning! Hvad er vigtigst, når det kommer til aflæsning af et kunstværk.
Gælder det om at "få det hele med" (billedanalysens abc) - eller om at udvælge sig de mest markante forhold, der giver værket sit særpræg og betydning? Er alle iagttagelser lige vigtige? Med mange års erfaring i billedaflæsning vil de fleste lærere nok sige, at det ikke er tilfældigt, hvad der påkalder sig interesse i kunstværket. Problemet er, at eleverne ikke har denne erfaring og den viden, der skal til for at fokusere på de relevante forhold.
Vigtigt for et kunstværk er dets balance - dets fordeling af billedelementer på billedfladen. Balancen kan efterspores i kompositionen.