Skip to main content
Image
Værk af Ovartaci

Ovartaci, uden titel, uden år. Privat eje. Fotograf: Ole Akhøj

Image
Calender

Sep 17th 2026 19:00 to 20:20

Image
Payment

Billetpris (pr. person)

Hvis du har årskort: 50 kr. (gælder også hvis du er ledsager til en årskortholder eller har en fribillet)

Hvis du ikke har årskort: 200 kr. (event + entré til museet)

Hvis du er studerende og ikke har årskort: 160 kr. (event + entré til museet)

Hvem var Ovartaci? Og hvordan hænger et ekstraordinært liv sammen med et af de mest særegne kunstnerskaber i dansk kunsthistorie?

I denne udgave af Klog på Kunsten går Kunstens kunstformidler i dybden med udstillingen Ovartaci – Jeg begyndte som paradisfugl. Glæd dig til at blive klogere på en kunstner, der gennem seks årtier skabte et enestående livsværk under exceptionelle vilkår.

Vi ser nærmere på Ovartacis fabulerende univers med surrealistiske fortællinger, dæmoniske skabninger og kvinder, der stråler af livslyst, længsel og sammenhørighed. Samtidig dykker vi ned i de temaer, der præger værkerne – identitet, frihed, spiritualitet og længslen efter at blive accepteret for den, man er.

Du får også et indblik i, hvordan Ovartacis kunst indskriver sig i både dansk og international kunsthistorie gennem forbindelser til blandt andet Cobra-bevægelsen og art brut.

Klog på Kunsten er en oplagt mulighed for at gå i dybden med udstillingen Ovartaci – Jeg begyndte som paradisfugl, som kan opleves på Kunsten fra 8. september 2026 til 29. marts 2027. Det kræver ingen særlig viden om kunst at være med – blot nysgerrighed og lysten til at blive klogere.

Praktisk information

  • Din almindelige billet eller din studiebillet giver adgang til museet fra kl. 10. Vi synes, du skal komme tidligt og udforske vores udstillinger.
  • Med et årskort har du fri entré til museet året rundt og betaler den laveste pris for eventbilletter - i mange tilfælde gælder det både for årskortholder og en gæst.
  • Øl, vin, vand, kage og snacks kan købes i Brasseriet og må gerne nydes undervejs.
  • Der vil være en pause undervejs.
  • Billetkøb refunderes kun i tilfælde af aflysning.
  • Fuldend din aften med et besøg i Brasserie Kunsten, som netop har fået ny menu. Se menuen og book bord her.
  • Du finder flere arrangementer i Kunstens kalender. Du kan også skrive dig op til Kunstens nyhedsbrev for at få først besked om nye arrangementer.

Om Klog på Kunsten

Vær med, når Kunstens auditorium danner rammen om foredragsrækken Klog på Kunsten. 
Her sætter vi spot på en aktuel udstilling, en kunstner eller tematik, som du kan opleve på museet.

Contents theme
Dark
Værk af Ovartaci

Uden titel, uden år, olie på lærred, privat eje, foto: Ole Akhøj.

Om Ovartaci

Ovartaci var en farverig og sammensat person – selvlært kunstner, digter og ingeniør. En eventyrer og en drømmer. Intellektuel, patient i psykiatrien og uddannet håndværksmaler. Hun var vinterbader, yogi og naturelsker. Hun troede på buddhisme, animisme og reinkarnation, og inspirationen fandt hun i sine mange tidligere liv.

Livsværket er integreret i hendes egen radikale livshistorie, der også indbefatter et nervesammenbrud i Argentina, kønsamputation ved egen hånd og en uforløst drøm om at leve et liv som kvinde. I sammenlagt 56 år levede hun som patient på psykiatrisk hospital, primært i Risskov nord for Århus.

Contents theme
Dark

Støttet af