Vær med til croquis i udstillingen Vilhelm Lundstrøm, hvor vi udforsker kroppens smukke folder og former gennem tegning – omgivet af Lundstrøms karakteristiske værker.
Croquis er en særlig tegnestil, hvor en krop skitseres på få minutter.
Kunstens formidler, Stella Josefine Suhr, guider dig igennem en række tegnesessions af forskellig varighed. Hun udfordrer med kreative benspænd og inspiration til at eksperimentere med forskellige stilistiske udtryk og tegneteknikker – alt imens dagens model bevæger sig rundt i forskellige positioner.
Denne gang danner udstillingen Vilhelm Lundstrøm rammen om croquistegningen. Her kan vi lade os inspirere af Lundstrøms arbejde med blandt andet krop, form, farve og komposition, mens vi selv prøver kræfter med tegningen.
Før eller efter vi tegner, kan du snuppe et lille glas i Brasseriet, tage et kig på Butik Kunstens udvalg af tegneredskaber, eller du kan gå en tur rundt i de andre udstillinger.
Slut din aften med manér i Brasserie Kunsten, hvor menukortet er inspireret af sæsonens bedste råvarer. Vi anbefaler, at du booker bord på forhånd.
Visit the Brasserie
Make your day extra special with some treats at Brasserie Kunsten. Book a table in advance – that way you are guaranteed a spot on the day.
Støttet af