Symbolisme i gymnasiet

Symbolismen eller Det sjælelige Gennembrud
Den symbolistiske strømning har rod i 1850ernes moderne franske lyrik, der tæller digtere som Charles Baudelaire (1821-1867), Arthur Rimbaud (1854-1891), Paul Verlaine (1844-1896) og Stéphane Mallarmé (1842-98). Det er et grundlæggende træk ved såvel den litterære, den maleriske og den skulpturelle del af symbolismen, at dens udtryk er antirealistisk, antinaturalistisk. Symbolistiske kunstværker anerkender modernitetens eksistentielle forfladigelse og søger derfor indad og gransker sjælen for mening og sammenhæng i tilværelsen. Af samme grund er symbolismen også blevet kaldt Det sjælelige Gennembrud. Derved får det kunstneriske udtryk i høj grad karakter af kunst (l’art pour l’art), når kunstværkerne bevidst ikke mimer virkeligheden, men forestillingen om den.

Syntetisme
Det er ikke uden en vis logik, at den symbolistiske kunst anvender symboler. Anvendelsen af symboler er dog påfaldende i den forstand, at symbolikken etableres i selve kunstværket. Selvom symbolerne i mange tilfælde bærer på traditionelle lag af betydning, der går igen i andre sammenhænge udenfor kunstværket, foregår der en betydningstilskrivning i mellem de forskellige komponenter af kunstværket, der samler værket i en helhed, der er større end delene tilsammen. Værkets samlede helhed og enhed bliver således til i korrespondancen (dialogen) mellem dets forskellige dele; en dialog, hvor almindelige fænomener får symbolsk indhold og indholdet af kendte symboler nuanceres.

I stedet for at skildre et træ skildrer de forestillingen om et træ; et træ, der er stemnings- og betydningsbærende i forhold til at forstå billedet som helhed. Denne udtryksform kaldte symbolisterne for syntetisk, fordi træet i billedet udtrykker en syntese (forening) af ting og tanke, sansning og form.

Den frie Udstilling
Kredsen af symbolister omkring Johan Rohde (1856-1935) havde svært ved at få deres værker optaget på Charlottenborgs årlige forårsudstilling. Efter at kredsen inspireret af de franske impressionister havde afholdt Salon des Refusés (de afvistes salon) nogle gange stiftede symbolisterne i 1891 Den frie Udstilling som et alternativ for de nye strømninger i kunsten omkring århundredeskiftet; strømninger i billedkunst, kunsthåndværk og design, der gjorde op med den gengivende kunst. I stedet søgte kunstnerne at uddrage motivets essens, dets bagvedliggende idé.

På Kunsten kan du se billeder af Den frie Udstillings stiftere, bl.a. Johan Rohde I en Have. Cività d’Antino 1901; Harald Slott-Møller Primavera, 1901; Vilhelm Hammershøi Mandsportræt ca. 1904; Malthe Engelsted Hos Inspektøren (1885); JF Willumsen bl.a. To Bretagnekoner skilles efter en Passiar (1890), Krigsinvalider (1928) og To Børn, der leger med Dukketeater (1928); Endvidere kan du se billeder af kunstnere, der udstillede på Den frie i udstillingens første år, bl.a. Ludvig Find Landskab (1907), Sigurd Swane Selvportræt (1916), PS Krøyer Liggende Fisker (1883) og L.A. Ring Bakket Landskab, Gråvejr (1892).

Skønvirkestilen
Det var en grundtanke i den symbolistiske strømning, at skønheden skænker åndelige indsigter, og at mennesker derfor inspireres af at omgive sig med skønne ting i skønne rum. Derfor udtrykte en del symbolistiske kunstnere sig ikke blot i de klassiske udtryksformer maleri og skulptur, men i et gesamtkunstwerk af så forskellige medier som litteratur, billedkunst, kunsthåndværk, industrielt design og arkitektur. Denne bestræbelse på at syntetisere (forene) liv og kunst udmøntede sig ved hjælp af forskønnende ornamenter og dekorationer i harmoniske, organiske udtryk, hvilende i sig selv, blev i Danmark kaldt for Skønvirkestilen, i England for Modern Style eller The Arts and Crafts Movement, i Frankrig for Art Nouveau og i Mellemeuropa for Jugend. Den frie Udstillings nuværende, permanente og tidligere midlertidige bygninger blev for eksempel tegnet af kunstneren JF Willumsen (1863-1958), ligesom arkitekten og kunsthåndværkeren Thorvald Bindesbøll (1846-1908) også designede den slidstærke etiket til Carlsberg Pilsner.

Her kan du læse om forfatteren Johannes Jørgensens opfattelse af symbolisme som han formulerede i det symbolistiske tidsskrift Taarnet.

Om transcendental og human symbolisme
Dansk symbolisme er i mange år blevet forbundet med forfatteren Johannes Jørgensens (1866-1956) opfattelse. Det skyldes ikke mindst, at han formulerede det symbolistiske tidsskrift Taarnets programartikel ”Symbolisme”. Johannes Jørgensens var i sin opfattelse af symbolismen påvirket af sit trosforhold, idet han konverterede til katolicismen og havde den opfattelse, at kunstværket med sine korrespondancer, transcenderede kunstværket og pegede på en højere mening, skaberværket.
Johannes Jørgensens opfattelse har fortsat gyldighed for forståelsen af den danske symbolisme; ikke mindst fordi en påfaldende stor del af de danske symbolister konverterede til katolicismen, men det vil reducere forståelsen af den danske symbolisme, hvis man automatisk forsøger at begribe symbolistiske kunstværker i relation til det hinsides. Litteraten Bo Hakon Jørgensen (f. 1946) har med udgangspunkt i Sophus Claussens (1865-1931) digte påpeget, at der parallelt med den transcendentale symbolisme, eksisterer en human symbolisme. I den humane symbolisme anfører kunstværkets sammenhæng, dets korrespondancer mellem symboler, en måde at betragte, sanse, opleve på, der har gyldighed i værkets sammenhæng og som inspiration til at betragte, sanse, opleve en sammenhæng udenfor kunstværket; Sophus Claussen beskriver selv forskellen således: ”jeg kunde for Exempel i en oprømt Stund erklære hele Verden for et Vidunder, en Æventyrbog; han [Johannes Jørgensen] derimod forlangte bogstavelig et Vidunder af Verden”.

Taarnet
Taarnet – Illustreret Tidsskrift for Kunst og Litteratur, der, med den engagerede forfatter Johannes Jørgensen som redaktør, udkom i perioden oktober 1893 - september 1894. Taarnet var sammen med Den frie Udstilling et omdrejningspunktet for den symbolistiske strømning i Danmark.
Taarnet favnede bredt; tidsskriftets læsere blev således præsenteret for både dansk og international symbolistisk litteratur og billedkunst. Desuden introducerede, diskuterede og anmeldte Taarnets skribenter symbolistiske værker, kunstnere og udstillinger. På denne måde blev tidsskriftet et samlingspunkt for en broget samling af kunstnere, der primært havde det tilfælles, at deres kunstopfattelse var en reaktion mod det moderne gennembrud naturalistiske orientering og for malernes vedkommende også mod den vedholdende romantiske orientering

Her kan du læse, hvad tre symbolistiske forfattere siger om kunst.

Forfatteren Valdemar Vedel (1865-1942)
Derfor vil denne kunst ogsaa skabe nye Skønhedsformer, afpassede efter vore Nerver og vor Smag. Vor Tids udviklede og sammensatte Sjæleliv bevæger sig ikke i de enkelte og store Bølger, som forrige Tiders; det er ikke de store simple Følelser: Had, Kærlighed, Sorg, Vrede, Jubel, som skifte i os, men fortrinsvis de sære, blandede Stemninger, der synes graa og udjævnede udadtil, men for modtagelige Nerver netop er uendelig rigere, mangfoldigere og finere. Saaledes ogsaa vort Øje: det søger fra de grelt skrigende, usammensatte Farver til de doucere og blandede Mellemfarver. Men derfor vil ogsaa Kunsten vælge Farverne – den ydre Verdens, som Sjælelivets – med en anden Smag end tidligere Tiders Kunst: den vil ikke tegne Livet med Tragediens Sort i Sort eller Satirens Galdegrønt eller Lyrikkens traditionelle Farveskala, men vil male Livet i de nuancerige Farvetoner, i de sære Stemningsblandinger, hvori vore Nerver leve det og som vor Smag ynder det (Vedel 1888, 163f)

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956)
(…) Sjæl og Verden er ét.
Det almindelige Menneske erkender ikke dette. Han anser sig for et isoleret Individ, et enligt og særligt Væsen, i en Verden, overfor hvis Uendelighed han føler sig fremmed og forladt.
Kunstneren derimod fatter instinktmæssigt og intuitivt, Tilværelsens sande Væsen. Han føler sin Sjæls Sammenhæng med Naturens Sjæl og aner bag Tingenes tilsyneladende Ligegyldighed en hjemlig Verden, hvori hans Aand har en evig Infødsret.
Den sande Kunstner er derfor nødvendigt Symbolist. Hans Sjæl genkender bag de timelige Ting den Evighed, hvoraf hans Sjæl er udsprungen. Med Shelley anskuer han Livet som et mangefarvet Glas, hvorigennem det Evigt-Enes hvide lys bryder sig. Virkeligheden bliver for ham kun en højere Verdens Symbol (…).
Al ægte Kunst er og bliver symbolsk. Overalt hos de store Mestre finder man Naturen opfattet som et ydre Tegn paa et indre sjæleligt Liv (…).
Verden er dyb. Og kun flade Aander fatter det ikke. (Jørgensen 1981, 55f)

Forfatteren Sophus Claussen (1865-1931) (den unge digter er Claussen selv)
Jeg ved en ung Digter, som i noget pathetisk Stil skrev til en Ven, at han ikke ville dyrke de fælles Helgene, men opsøge de vilde Bjærge og gldæe sig over det grønne Græs, som voxede der efter Solen og Regnens Luner (…). For den Mand var Poesien ikke som for vore realistiske Forgængere et Middel til Udbredelse af samfundsnyttige Meninger, en tom Skal, hvori man snart kunde putte en Haandfuld Kristendom, snart en Haandfuld Fritænkeri. For ham var Poesien selv en Religion (…). Hvem tror vel nu mere, at det for Digteren gælder om at efterligne, genfortælle de Ting, som Hvermand hver dag kan se og høre? Nej, det gælder om at forbinde dem, uddybe deres Betydning (…) Vor Tid – de Unge – er vendt tilbage til den ældgamle opfattelse, at en Digter helst bør være beaandet, en Forkynder af tingenes dunkle og forunderlige Sammenhæng. Digteren gætter bagved de Ting, han ser, en usynlig Verdensorden, en Slags sublim Mathematik, hvis høje og indviklede Beregninger er ham den Drømmeblomst, den Lotus, der bringer glemsel for denne Verdens Sorger (Jørgensen (red.) 1981, 126f)

Her er en samlet oversigt over den litteratur, der kan indgå i undervisningen om symbolisme.

Om symbolisme

Bak, Aase og Nina Hobolth (red.) 1998; Kvinden og Naturen – Motiver i JF Willumsens og Harald Slott-Møllers symbolistiske kunst ca. 1890-1920. Findes i KUNSTENs bibliotek
Billeskov-Jansen F.J. 1981; Taarnet – Udgivet af Johannes Jørgensen 1893-1894. Fotografisk optryk med efterskrift og register ved F.J. Billeskov Jansen. Det danske Sprog- og Litteraturselskab: København
Fibiger, Johannes Gerd Lütken 2004/1996 Litteraturens Veje. Systime, Århus.
Honnens de Lichtenberg, Hanne: Symbolismen i dansk kunst. Nivaagaards Malerisamling, 1993. Findes i KUNSTENs Bibliotek
Jørgensen, Bo Hakon (red.)1975; Århundredeskiftet 1896-1918.
Jørgensen, Bo Hakon 1993; Symbolismen – eller jegets orfiske forklaring. Odense Universitetsforlag: Odense
Larsen, Peter Nørgaard Larsen med bidrag af Charlotte Christensen et. al. 2000; Sjælebilleder –symbolismen i dansk og europæisk maleri 1870-1910
Ringgaard, Dan 2000; Den poetiske lækage – Sophus Claussens lyrik, rejsebøger og essayistik. Findes i KUNSTENs bibliotek.
Scavenius, Bente (red.) 2001; Grib Tiden. Gyldendal
Serritslev Pedersen, Lise 1988; Symbolismens seere
Sørensen, Peer E. Udløb i uendeligheden.
Vedel, Valdemar 1888; ”Moderne Digtning”, pp. 155-64 in Ny Jord, 2. bind
Wiwel, Henrik 1994; Ny dansk kunsthistorie 5 – symbolisme og impressionisme. Findes i KUNSTENs bibliotek.

Symbolistisk litteratur

Sophus Claussen: Pariserinde, fra Elleve Sonetter in Taarnet April-Maj 1894
Ekbátana fra Valfart (1896). Med i Litteraturkanon Rejseminder fra Pilefløjter (1899)
Il Letto fra Djævlerier (1904)
Johannes Jørgensen: Bekendelse fra Bekendelse (1894)
Confiteor – til den der har læst fra Bekendelse (1894)
Johannes V. Jensen Einar Elkiær (1898)
Kongens Fald (1901) Ikke en symbolistisk roman, men med udpræget symbolistiske motiver. For eksempel åbningsscenens landskabsbeskrivelse og fremstillingen af Axel. Med i Litteraturkanon
Charles Baudelaire: Forbindelser fra Helvedesblomster (1997)/ Syndens Blomster (1921). Programdigt
Skønheden fra Helvedesblomster (1997)/ Syndens Blomster (1921). In Taarnet, december 1893.
Den Fremmede fra Parisisk spleen – små prosadigte (1918)
Sigbjørn Obstfelder Jeg ser fra Digte (1893)
Paul Verlaine Længsel In Taarnet Juli-September 1894
Stéphane Mallarmé: Længsel In Taarnet Januar 1894

Læs om symbolisme

På hjemmesiden Arkiv for dansk litteratur

Taarnet

Samt side 226-43 & 525-26 i Litteraturens Veje af Johannes Fibiger & Gerd Lütken 2004/1996 Litteraturens Veje. Systime Århus

Ludvig Find Portræt af en ung Kunstner 1893
Et maleri som maleren Simon Koch anmeldte i artiklen ”Ludig Find” i Taarnet Oktober 1893

Se endvidere

Ejnar Nielsen Portrætgruppe 1900-1901
L.A. Ring Aften. Den gamle kone og Døden 1887
L.A. Ring Sommerdag ved Roskilde Fjord 1900
L.A. Ring Efter Solnedgang. ”Nu skrider Dagen under og Natten vælder ud” 1899
Arnold Böcklin De Dødes Ø 1883
JF Willumsen Jotunheim 1892-1893
JF Willumsen En Bjergbestigerske 1912

Lav et forløb om Taarnet og dets centrale position i den danske symbolisme

Indgangsvinkler: Taarnets kunstværker – den kunst som tidsskriftet præsenterede
Taarnet som strømpil for kunsten (anmeldelser, programartikel)
Taarnet som et mødested for de forskellige kunstarter

Læs for eksempel

Sophus Claussen: Pariserinde Taarnet April-Maj 1894
Charles Baudelaire Skønheden Taarnet, December 1893.
Paul Verlaine Længsel Taarnet Juli-September 1894
Stéphane Mallarmé: Længsel Taarnet Januar 1894

Om symbolismen

Johannes Jørgensen ”Symbolisme” Taarnet December 1893
”Sophus Claussen interviewet” Taarnet Juni 1894

Om kunst

Simon Koch: ”Ludvig Find” Taarnet Oktober 1893
M.B. ”Den frie Udstilling” Taarnet April – Maj 1894

Om litteratur

Johannes Jørgensen ”Nutidens danske Litteratur” Taarnet Februar 1894

Om Taarnet

FJ Billeskov Hansen Efterskrift Taarnet 1981

Læs Valdemar Vedel, Johannes Jørgensen og Sophus Claussens udsagn om kunst. Redegør for deres holdning til kunst, forskelle i deres kunstopfattelse og hvad der samler dem i symbolismen. Se forfatternes udsagn om kunst her

Andre litterære konverteringer

CS Lewis og JRR Tolkiens berygtede 13 minutter lange spadseretur, der omvendte Tolkien

Forslag til flere opgaver

Johannes Jørgensen og Sophus Claussen
Symbolistiske billeder
Symbolismen i tekst og billede Tekst og
Symbolisternes kunstopfattelse

Forslag til illustrationer

Den frie Udstillings katalog 1892
Thorvald Bindesbølls etiket

Forslag til links:
Bindesbølls Mesteretiket: http://www.netetiket.dk/lager_hof_bindesboll.htm
http://www.123hjemmeside.dk/carlsberg-etiketter/5889272

Forslag til illustrationer fra Taarnet4

Taarnets Logo
Forside fra Taarnet

Illustration fra Taarnet