John Kørner
Forslag til temaer
- Global og international samtidskunst
- Kunst i byrummet
- Natur og landskab
Værker
Maleri (akryl på lærred)
60 x 130 cm
Goddav, 2001
Maleri (akryl på lærred)
60 x 130 cm
Tosomhed, 2001
Maleri (akryl på lærred)
60 x 130 cm
Om John Kørner
John Kørner (1967-) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1998. Han har deltaget i KUNSTENs (det tidligere Nordjyllands Kunstmuseum) udstilling Match Race i 2007 og Mit Museum i 2010, hvor han skabte det publikumsinvolverende værk Bicycle Museum, en platform, der flyttes forbi tre fotografier ved hjælp af en cykel.
Selvom han benytter sig af forskellige kunstneriske udtryksformer som skulptur, keramik og installation, er han mest kendt for sine malerier. Kørner har ved flere lejligheder gjort opmærksom på maleriet som kunstnerisk udtryksform ved at lade det optræde i det offentlige rum, eksempelvis i træer langs gaden eller på en restaurant. Han har også arbejdet med forholdet mellem maleri og installation ved nærmest at iscenesætte malerierne. Derved sætter han både fokus på værkerne, præsentationen og vores opfattelse af dem. John Kørner arbejder problemorienteret med sine værker, idet han bevidst skaber et ’problem’, som kan bestå i at male i feltet mellem abstrakt og figurativt eller at anvende en farve, en figur eller noget tredje, der bryder helheden. Dette skal skabe plads til eftertænksomhed og kreativitet for ham selv og publikum. Kørners værker har derfor ligheder med konceptkunsten, hvor idéen og konceptet - eller i Kørners tilfælde problemet - er i fokus. Der gives dog ingen endelig løsning på problemet. Værkernes titler er ofte korte og udformet som en kommentar, en hilsen eller et statement. Kørner beskæftiger sig også med samfundsrelaterede og politiske spørgsmål og vil gerne i dialog med sit publikum. Bl.a. har han etableret en bank, hvor man i stedet for penge kan sætte sine idealer ind og lade dem yngle, så der skabes en bedre verden.
De tre billeder i KUNSTENs samling afspejler Kørners fortolkning af landskabsmaleriet, hvor den abstrakte karakter skaber mulighed for, at beskueren kan gå på opdagelse i billedernes univers og skabe sine egne associationer.
Analyse af værker
Form
- Betragt maleriet og lav en beskrivelse af det.
- Hvilke objekter, farver, former og linier ses i billedet?
- Er der anvendt lys og skygge?
- Er der et punkt, man lægger særligt mærke til? Hvilken virkning har det?
- Er der balance, symmetri eller asymmetri? Hvilken virkning giver det?
- Er der rytme/gentagelse i billedet? Er der bevægelse?
- Er der perspektiv i billedet, altså noget der er tættere på eller længere væk end andet? Hvilken effekt giver det?
- Hvordan udfyldes billedets flade? Hvilken effekt skaber det?
- Hvordan fremstår billedets tekstur/overflade? Hvilken virkning har det?
- Har der været anvendt en særlig teknik til at lave billedet?
- Er billedet indrammet? Hvilken effekt giver det?
Indhold
- Er billedet figurativt eller abstrakt?
- Hvordan ser det ud?
- Hvilket motiv er der i billedet? Er der noget genkendeligt i billedet eller noget, der virker fremmed?
- Er der personer i billedet?
- Er der natur i billedet?
- Ændrer billedet karakter, efter om man betragter det tæt på eller langt væk?
- Hvilke farver er mest dominerende i billedet? Anvendes farverne til at fortælle noget bestemt? Er der farvesymbolik i billedet?
- Er der andre former for symbolik i billedet?
- Er der kontraster i billedet?
Budskab
- Hvilket tema beskæftiger værket sig med? Kan titlen give et fingerpeg?
- Er værket skabt med henblik på nydelse, eller rummer det også et budskab? Hvis ja, hvilket?
Perspektivering
- Hvem er værkets målgruppe?
- Lægger værket op til debat?
- Gør værket opmærksom på sig selv som kunstværk?
- Får værket en til at tænke på andre værker, man kender? Hvorfor/hvorfor ikke?
Goddav, 2001
Gå på opdagelse i museets samling
Landskabsmaleriets udvikling
Følgende værker fra KUNSTENs samling giver et indblik i landskabsbilledets udvikling igennem årene:
- P. C. Skovgaard Parti fra dyrehaven. Ulvedalene, 1873.
- Jens Vige Gamle huse i Vorsaa, 1893.
- Niels Larsen Stevns Fra Vrendsted by, 1918.
- Sigurd Swane Landskab. Mose og enge ved Astrup, 1922.
- Jens Søndergaard Grå dag ved Vesterhavet, 1928 og Heltborg. Limfjorden, 1926.
- Oluf Høst Hvid nat, 1938.
- Else Alfelt Abstrakt komposition (Okker-blåt bjerglandskab), 1944 og Jorden – Vandet og Bjærgene, 1952.
- Svend Engelund Landskab. Gudenådalen, 1955.
- Torben Ebbesen Hjernelandskab, 1986.
- Allan Otte Indgreb, 2007.
Inden besøget er det altid en god idé at undersøge, om de enkelte værker er tilgængelige på museet.
Efter museumsbesøget
Sæt ord på billedet
Eleverne kan vælge et af de tre malerier, som de går på opdagelse i. De kan skrive et digt eller en fortælling med udgangspunkt i det, de ser i billedet.
Skab jeres eget ”problem”
Eleverne kan selv skabe et værk, hvori der indgår et ”problem”. Ligesom John Kørner kan det enten være et hvidt umalet område på lærredet, en farve, der ”stikker ud” i forhold til de andre, at blande det abstrakte med det figurative, at udstille i det offentlige rum eller noget helt femte.
false
Spændende samfund, 2001
Arbejd med farver
Med inspiration fra John Kørners brug af den gule og violette farve kan eleverne skabe et værk med udgangspunkt i en eller to farver. Klassen kan evt. i fællesskab vælge hvilke farver.
Lav jeres egen udstilling
Hele klassen kan lave værker, som man udstiller udenfor i det offentlige rum eller i et rum på skolen, hvor man ikke forventer det. Projektet kan munde ud i en diskussion af, hvilken rolle rummet og placeringen har for vores opfattelse af kunsten. Projektet kan dokumenteres med digitalfotos til port foliomappen.
Anmeld værket
Eleverne kan lave en skriftlig aflevering i form af en anmeldelse af et af værkerne, hvor de begrunder, hvorfor de mener, at værket er godt eller skidt.
Inddrag litteraturen
John Kørners malerier kan i dansk analyseres i forhold til litterære værker. Se f.eks. nedenstående eksempler på lyrik. Her kan man bl.a. undersøge forholdet mellem afsender og modtager, om der er brugt tegn, symboler og billedsprog, hvordan digtet stilistisk er opbygget, om der er eksempler på intertekstualitet eller parafrase over andre værker, samt hvilke temaer og budskaber værkerne rummer.
Spændende samfund, Goddav og Tosomhed
Naja Marie Aidt Et landskab åbenbarer sig…, Da vi kørte over broen for første gang og Hele natten sad jeg i den store have (Aidt, Naja Marie: Samlede digte 1991-2008, Gyldendal, 2009, s. 135, 174, 227 og 229):
- Hvordan fremstilles landskabet? Er det et rart sted? Kan man forestille sig, hvordan der lyder?
- Er der personer til stede?
- Fortælles der en historie?
- Hvordan anvendes farverne i værkerne? Understøtter de en stemning, og anvendes de til at understrege symbolik?
- Rummer værkerne kontraster?
Pia Tafdrup Underskov, Hvid nat og Sus (Tafdrup, Pia: Det drømte træ, Syddansk Universitetsforlag, 2007, sidetal mangler):
- Hvordan fremstilles naturen og landskabet? Er det et rart sted? Kan man forestille sig, hvordan der lyder?
- Kan man forestille sig, hvordan det er at være der?
- Er der personer til stede?
- Fortælles der en historie, eller beskrives stemningen?
- Hvordan anvendes farverne i værkerne? Understøtter farverne en stemning, og anvendes de til at understrege symbolik?
- Er der kontraster i værkerne?
Michael Strunge Agat og Døren(Strunge, Michael: Samlede Strunge - Digte 1978-85, Borgen, 2001, s. 360 og 963):
- Hvordan fremstilles landskabet?
- Hvordan anvendes farverne, og hvilken effekt har de?
- Kan man fornemme, hvordan der dufter og lyder?
- Er der en fortælling, eller er det snarere en stemning, der fremstilles?
- Ligger der en samfundskritik i værkerne?
Inddrag andre fag
Ved at tage udgangspunkt i et af de foreslåede temaer vil undervisningsmaterialet være velegnet til tværfaglige forløb som Almen Studieforberedelse. Der er bl.a. mulighed for at lave et projekt, der inddrager både det visuelle fra billedkunst og det auditive fra musik. I forbindelse med musik på højniveau kan eleverne ligesom den elektroniske musiker Tone lægge musik og evt. tekst til et eller flere af værkerne i museets samling. Se f.eks. følgende link for inspiration http://tonetone.org/.
Litteratur og links
Aidt, Naja Marie: Samlede digte 1991-2008, Gyldendal, 2009.
Høgsbro, Cecilie in John Kørner: The Problem of Performing, udstillingskatalog fra Gl. Strand.
Jeppesen, Michael: Overblik - 63 danske samtidskunstnere, Politikens Forlag, 2006.
Kold, Anders m.fl. (red.): TAKE OFF 20:01 – unge danske kunstnere, udstillingskatalog fra Aarhus Kunstmuseum, 2001.
Kørner, John: A modern Problem, Container, 2003.
Rathje, Gerd (red.): Frelst fiktion, Museet for Religiøs Kunst, 2008.
Strunge, Michael: Samlede Strunge - Digte 1978-85, Borgen, 2001.
Tafdrup, Pia: Det drømte træ, Syddansk Universitetsforlag, 2007.
Ørskou, Gitte: Mit Museum, udstillingskatalog fra KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg, 2010.
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Kunstnere,_danske/John_K%C3%B8rner
http://www.kunstdk.dk/kunstner/john_korner