Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Jon Stahn

Forslag til temaer
  • Blikket
  • Det gode og det onde
  • Det grimme og det skønne
  • Det groteske
  • Krop og identitet
  • Portrættet
  • Tegn, symboler og ikoner
 
Værker

Skulptur (bronze)

Højde 51,0 cm, diameter 31,5 cm

 

Om Jon Stahn

Jon Stahn (1970-) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2006. Han har udstillet på forskellige gallerier og museer i Danmark og udland, bl.a. på KUNSTEN (dengang Nordjyllands Kunstmuseum) i forbindelse med udstillingen Match Race i 2007. Stahn udtrykker sig i maleri, skulptur, grafik, video og installation m.m., og valget af udtryksform og materiale afhænger af hans grundlæggende idé med værket. Inspirationen finder han i hverdagskulturen, i sine omgivelser, i byrummet, medierne og litteraturen. Han blander gerne det traditionelle med det nyskabende. Dette fremgår også af skulpturerne i KUNSTENs samling, hvor de traditionelle bronzeskulpturer tilføres noget humoristisk og fandenivoldsk. Stahns værker kan fremstå lidt mystiske eller uhyggelige, hvilket kan forklares med hans fascination af spiritualitet og magi. Kampen mellem det gode og det onde er et gennemgående tema, og værkerne fremstår derved kontrastfyldte, komplekse og til tider kaotiske.

Hans udgangspunkt er ofte menneskekroppen, hvor han - ikke helt uden selvironi - anvender sig selv som model for sine forskellige portrætter.

Me and my other side, 2005

 
Analyse af værker

Form

  • Hvordan ser skulpturen ud? Lav en beskrivelse.
  • Hvilke objekter og motiver er der i værket?
  • Hvilke former har den?
  • Hvilke materialer er skulpturen skabt af?  
  • Hvilke associationer giver det valgte materiale?
  • Hvordan har kunstneren lavet skulpturen?
  • Ligner den en traditionel skulptur? Se på materialer og udformning.
  • Står skulpturen på en traditionel sokkel?
  • Hvilken størrelse har skulpturen?
  • Hvilken virkning giver skulpturens størrelse?
  • Er der forskel på det indtryk, skulpturen giver på lang og på kort afstand? 

 

Indhold

  • Hvad ser man i værket? Er der noget, man kan genkende? Er der noget, som virker fremmed?
  • Hvilket ansigtsudtryk har personen? Er der flere ansigter gemt i skulpturen? Prøv både at betragte den forfra og bagfra.
  • Gemmer der sig en fortælling eller en handling i værket?
  • Er der symboler i værket?
  • Er der kontraster i værket? Hvordan opleves de?
  • Er skulpturen overraskende? Hvis ja, hvilke vante forestillinger bryder den med?

 

Budskab

  • Hvilke temaer beskæftiger værket sig med? Hent evt. hjælp i titlen.
  • Hvorfor har kunstneren har skabt værket? Er det skabt med henblik på nydelse, eller er der også et budskab? Hvis ja, hvilket?

 

Perspektivering

  • Hvem er værkets målgruppe?
  • Lægger værket op til debat eller dialog?  
  • Gør værket opmærksom på sig selv som værende kunstværk?
  • Kommer man til at tænke på andre værker, når man ser det? Hvorfor/hvorfor ikke?
 
Spørgsmål til Evil Dwarf painter (J. R. late at Andy’s)
  • Prøv at se godt på dværgens mave. Hvad står der på den? Ligger der et skjult budskab i dette?
  • Hvad holder dværgen i hånden?
  • Hvorfor har den pigge rundt omkring på kroppen?
  • Andy’s er navnet på et værtshus i Gothersgade i København tæt på Kunstakademiet. Det er kendt for at have åbent til helt ud på de sene nattetimer. Kan J. R. være en forkortelse for kunstneren Jens Robert (Jørgensen) eller måske en reference til J.R. fra tv-serien Dallas? Hvordan kan værkets titel forstås?
 
Spørgsmål til Me and my other side
  • Hvad symboliserer kransen på hovedet?
  • Er værket et selvportræt, som titlen antyder? Eller er det et portræt af den, som ser på værket? 
 
Gå på opdagelse i museets samling

Portrætter

Portrættet har igennem kunsthistorien været anvendt til mange forskellige formål. Bl.a. har kunstnere lavet selvportrætter, portrætteret deres familie, venner og bekendte eller skildret historiske, religiøse eller kulturelle begivenheder. Portrætter kan også være udført på bestilling til at forevige betydningsfulde personer. Jon Stahn anvender sig selv som model for sine portrætter. I museets samling er der flere eksempler på portrætter og selvportrætter. Prøv at se på forskelle og ligheder mellem nogle af nedenstående værker. Se f.eks. på deres blik samt formgivningen og materialevalget. Har dette ændret sig igennem årene?:

 

Skulpturer:

  • Olivia Holm-Møller Portræt af maleren Ejnar Nielsen, u.å.
  • Jens Ferdinand Willumsen Portræt af billedhuggeren Edith Wessel Lautrup, kunstnerens senere hustru, 1898.
  • Jørgen Haugen Sørensen Portræt af maleren Poul Lillesøe, 1955.
  • Kurt Trampedach Portræt, 1968.

 

Malerier m.m.:

  • Niels Rademacher Portræt af godsejer Gjeddes forældre, u.å.
  • Vilhelm Lundstrøm Selvportræt, 1920.
  • Jens Søndergaard Portræt af min kone og min bedstemor, 1922.
  • Olaf Rude Fru Elna Fonnesbech-Sandberg, 1933.
  • Henry Heerup Vanløse-madonna, 1934.  
  • Niels Lergaard Portræt, 1935.
  • Jens Ferdinand Willumsen Selvportræt på 80 års dagen, 1943.
  • Asger Jorn Didaska І, 1945.
  • Eigil Wendt Portræt af Svend Wiig Hansen, 1953.
  • Andy Warhol Marilyn Monroe, 1967.
  • Niels Winkel Portræt af Suzanne Brøgger, 1982.
  • Lars Nørgård Portræt af Berit Jensen, 1985.
  • Mette Tronvoll Portræt af Anne Berbu eller Portræt af Hannah Kruse, 1994.

 

Inden besøget er det altid en god idé at undersøge, om de enkelte værker er tilgængelige på museet. 

 
Efter museumsbesøget

Skulpturens udvikling

Et besøg på museet kan knyttes til et forløb om skulpturer. Her kan man se på skulpturens udvikling igennem tiderne.

 

Skab jeres egen skulptur

Eleverne kan arbejde praktisk med selv at skabe skulpturer. De praktiske projekter kan eleverne dokumentere ved at tage billeder til deres port folio. 

 

Tornekronen som symbol

Hvorfor er personen på skulpturen Me and my other side portrætteret med en tornekrone?  Lav f.eks. et forløb, hvor I undersøger tornekronens religiøse og kunsthistoriske betydning.

 
Dværgen og djævlen som symbol

Et lignende forløb kan knyttes til Evil dwarf painter (J. R. late at Andy’s), hvor klassen kan undersøge dværgen og djævlen som symbol.

 

Sæt ord på værket

Eleverne kan arbejde videre med et af værkerne ved at skrive et digt eller en fortælling med inspiration fra værket. Hent evt. inspiration i værkets titel eller i nogle af værkets detaljer.

 

Anmeld værket

Eleverne kan lave en skriftlig aflevering i form af en anmeldelse af et af værkerne, hvor de begrunder, hvorfor de mener, at værket er godt eller skidt. 

 
Inddrag litteraturen

Jon Stahns skulpturer kan i dansk analyseres i forhold til litterære værker. Se f.eks. nedenstående eksempler. Her kan man bl.a. undersøge forholdet mellem afsender og modtager, om der er brugt tegn, symboler og billedsprog, hvordan digtet stilistisk er bygget op, om der er eksempler på intertekstualitet eller parafrase over andre værker, samt hvilke temaer og budskaber værkerne beskæftiger sig med. 

 
Me and my other side

Dy Plambeck Porretærten og Pantsat (Plambeck, Dy: Buresø-fortællinger, Gyldendal, 2005, s. 13 og 17):

  • Hvordan fremstilles mennesket i de to værker?
  • Hvordan fremstilles det gode og det onde? Er der en skarp kontrast mellem de to sider?
  • Rummer værkerne noget humoristisk eller overraskende?
  • Er der en fortælling?
  • Er der forskel på, hvordan billedkunsten og det skrevne ord fremstiller mennesket eller fortællingen?
 
Inddrag andre fag

Ved at tage udgangspunkt i et af de foreslåede temaer vil undervisningsmaterialet være velegnet til tværfaglige forløb som eksempelvis Almen Studieforberedelse. Der er bl.a. mulighed for at lave et projekt, der inddrager det visuelle fra billedkunst og det auditive fra musik. I forbindelse med musik på højniveau kan eleverne lægge musik og evt. tekst til et af værkerne, ligesom den elektroniske musiker Tone har gjort. Se f.eks. følgende link for inspiration http://tonetone.org/.

 
Litteratur og links

Handberg Christensen, Claus: Jon Stahn in Exit 06 Afgangsudstillingen for Det Kgl. Danske Kunstakademi 2006, 2006, s. 136-139.

Kirkegaard, Marie: FLOW SHOW udstillingskatalog fra Galleri Christoffer Egelund. 

Plambeck, Dy: Buresø-fortællinger, Gyldendal, 2005.

http://www.kopenhagen.dk/index.php?id=22416