Lost Money, 2009
Installation (mønter og bolte)
The Financial Crisis, 2009
Mediekunst, DVD
Varighed: ca. 12 min.
Superflex er en dansk kunstnergruppe bestående af kunstnerne Bjørnstjerne Christiansen, Rasmus Nielsen og Jakob Fenger. De har arbejdet sammen siden 1993 og har efterhånden opnået stor international opmærksomhed omkring deres kunstprojekter, som ofte er skabt med hjælp fra deres samarbejdspartnere rundt omkring i verden.
Superflex inddrager begrebet næstekærlighed ved at anvende deres kunstprojekter til at hjælpe mennesker i den tredje verden – mennesker, som i mange henseender ikke har de samme vilkår som i de vestlige lande. Derfor er temaerne i værkerne ofte samfundsmæssige, sociale, økonomiske og politiske. Eksempelvis har gruppen beskæftiget sig med ophavsret, finanskrisen, overforbrug, krig og klimaforandringer. I værket The Financial Crisis inddrages bl.a. finansmanden George Soros. Han hører til blandt USA’s rigeste mennesker og har doneret en stor del af sin formue til hjælpeprojekter, men er samtidig kendt og flere steder kritiseret for at have tjent sine penge på spekulativ valutahandel.
Navnet Superflex kan lede tankerne hen på et firmanavn, hvilket ikke er helt tilfældigt. Et væsentligt element i deres værker er nemlig branding og markedsføring – en strategi, de har anvendt som et opgør med det kommercielle. Superflex bevæger sig på grænsen mellem kunst og politisk aktivisme, men kunsten er til stede i deres måde at designe og markedsføre værkerne/produkterne på samt i deres dokumentation af værkerne, deres tegninger, fotografier og film. Kunsten består altså dels i handlingen, og dels i dokumentationen af handlingen.
For Superflex betyder det ikke så meget, om værkerne bliver opfattet som kunst. For dem er det vigtigere at anvende kunstens mange udtryksmuligheder til at gøre en forskel i samfundet. Superflex arbejder udover medie- og installationskunst bl.a. med konceptkunst, interventionskunst og sociale skulpturer.
false
Superflex’ installation Lost Money vil være et af de første værker, eleverne møder under et besøg på KUNSTEN, da den er installeret foran hovedindgangen. Det vil derfor være oplagt at lade eleverne indlede besøget med at forholde sig til netop dette værk.
Form og indhold
Budskab
Perspektivering
Form og indhold
Budskab
Perspektivering
Inden besøget er det altid en god idé at undersøge, om de enkelte værker er tilgængelige på museet.
Penge som symbol
Lost Money kan anvendes til et tema om penge, herunder hvad penge symboliserer.
Kunst og økonomi
Værkerne Supershow og Free Shop kan ligesom Lost Money anvendes til at diskutere kunst i forhold til økonomi. http://www.superflex.net/projects/supershow/ og http://www.superflex.net/projects/freeshop/
Skaber Superflex kunst?
Klassen kan også diskutere kunstbegrebet. Hvad er kunst? Er det kunst, når man inddrager ting fra hverdagen i værket? Er Lost Money eksempelvis kunst? Klassen kan diskutere, om hjemmesiden kan betragtes som en del af Superflex’ kunst?
Skab jeres eget kunstprojekt
Med inspiration fra Superflex kan eleverne gruppevis lave deres eget forslag til et kunstprojekt, som indeholder det sociale og/eller politiske aspekt. Projektet kan dokumenteres med fotos til elevernes port folio.
Anmeld værket
Eleverne kan lave en skriftlig aflevering i form af en anmeldelse af et af værkerne, hvor de begrunder, hvorfor de mener, at værket er godt eller skidt.
Globalisering, klimaforandringer og global opvarmning
Filmen Flooded McDonald’s http://www.superflex.net/floodedmcdonalds/ kan danne udgangspunkt for arbejde med temaerne globalisering og klimaforandringer:
Global og international samtidskunst
Under følgende link http://www.superflex.net/tools/supercopy/guarana.shtml kan man læse om projektet Guaraná Power. Dette kan bl.a. danne udgangspunkt for arbejde med temaerne globalisering, global og international samtidskunst, samfundet, politisk kunst og social kunst.
Demokrati og samfundsforhold
Værket Superkontakt kan anvendes til at diskutere emnerne demokrati og politik/samfundsforhold i forhold til kunst. http://www.superflex.net/projects/superkontakt/
Se flere værker…
Under følgende link er det muligt at finde uddrag af flere af Superflex’ videoer, herunder The Financial Crisis og Flooded McDonald’s: http://vimeo.com/superflex/videos
Læs mere…
På Superflex’ hjemmeside http://www.superflex.net/ er det muligt at læse mere om gruppens forskellige værker og hente inspiration til det videre arbejde på skolen.
Ved at tage udgangspunkt i et af de foreslåede temaer vil undervisningsmaterialet være velegnet til tværfaglige forløb som eksempelvis Almen Studieforberedelse. Både Lost Money og The Financial Crisis vil kunne anvendes til undervisning i fagene erhvervsøkonomi, international økonomi, samfundsfag, samtidshistorie eller historie ved at tage udgangspunkt i det økonomiske og samfundsmæssige aspekt af værkerne. Eksempelvis kan finanskrisen perspektiveres til historiske begivenheder som børskrakket på Wall Street i 1929. Man kan også anvende værkerne i forbindelse med et forløb om politiske ideologier. Superflex vil desuden kunne anvendes i faget engelsk, da gruppens kommunikation i og uden for værkerne ofte foregår på engelsk. Financial Crisis og flere af Superflex’ andre film vil som mediekunst kunne inddrages i mediefag.
Se f.eks.: http://vimeo.com/superflex/videos.
Superflex vil også kunne anvendes i kulturforståelse ved at se på det sociale og kulturelle aspekt i et eller flere af følgende af gruppens værker:
Bonde, Lisbeth og Mette Sandbye: Manual til dansk samtidskunst, Gyldendal, 2006.
Jeppesen, Michael: Overblik - 63 danske samtidskunstnere, Politikens Forlag, 2006.
Zenth, Torben m.fl. (red.): Ny Dansk Kunst 09, Kopenhagen Publishing, 2009.