Hver onsdag hele sommeren kan du få festivalstemning på den fede måde. Kunsten Summer Lounge byder hver uge på livemusik, dj, talks, pop-up-events og kunst-performances, mad fra Brasserie Kunsten, kølige drinks og hygge med vennerne.
Få fri entré til 8 x Kunsten Summer Lounge + et helt års fri adgang til Kunsten, Utzon Center og Lousiana. Se priser på årskort her.
Som årskortholder får du fri entré til alle otte Summer Lounge-onsdage og mange andre fordele. Du kan selvfølgelig medbringe en gratis ledsager, hvis dette er en del af dit medlemskab. Gå direkte til køb af adgang her. Det er også muligt at købe en dagsbillet til Kunsten Summer Lounge ved ankomst eller via vores webshop.
Kølige drinks og drikkevarer kan købes i Summer Lounge-boderne. Klik her for at se Brasserie Kunstens Summer Lounge-menukort.
Du må ikke medbringe drikkevarer, men som noget nyt må du i år medbringe egen mad. Medbragt mad må nydes i Skulpturparken alle Summer Lounge-onsdage – og kun der.
10.00 Museet, Brasserie Kunsten og parken åbner
15.00 Loungebaren åbner, DJ'en spiller og havespillene står klar til en dyst
17.00 Talk: Altid mange problemer! med Svend Brinkmann og John Kørner
18.00 Workshop: Headspace Aalborg (drop-in til kl. 18.45)
18.15 Guidet tur: Intro til ’John Kørner – Crazy Awake’-udstillingen (30 minutter, begrænsede pladser, reservér billet i informationen på dagen)
19.00 Musik: Kalaha feat. Hilal Kaya
20.30 Tak for i aften. Baren og Brasserie Kunsten lukker
21.00 Museet lukker
Kalaha skaber en festlig mosaik af det bedste fra alle verdner – skriver Louise Rosengreen i Information og indfanger her den musikalske smeltedigel, der er Kalaha. Udover at være et ekstremt medrivende og højenergisk live-band, er Kalaha kendt for at være evigt udforskende i deres søgen efter musikalske grænseområder og geografiske spektre.
Som lytter er du det ene øjeblik på hæsblæsende biljagt igennem bazaren i Istanbul, og i det næste svæver du i rummets kosmiske evighed, for derefter at lande i en støvet landsby i Mali. Elementer fra alt fra syre-rock og improviseret jazz til anatolsk funk og acid techno har været en del af Kalahas udtryk siden starten i 2013 – og har været med til at sikre dem priser blandt andet ved Danish Music Award og Carl Prisen.
Kalaha består af trommehelten Emil de Waal, Jens ‘Rumpistol’ Christiansen, Niclas Knudsen (Ibrahim Electric) og Anders Stig Møller (kendt fra blandt andet Turboweekend og Dizzy Mizz Lizzy). Denne onsdag må vi desværre undvære Rumpistol, men vi får til gengæld fornøjelsen af Hilal Kaya på vokal.
Altid på. Altid parat. Altid opmærksom på alle og alting. Rigtig mange af os er CRAZY AWAKE, mener billedkunstner John Kørner. Vi burde egentlig hvile i os selv, men i virkeligheden er vi spilvågne og alt for opmærksomme; som i en slags flimrende og søvnløs tilstand af hele tiden at være klar og ikke kunne finde ro og hvile. ’CRAZY AWAKE’ er også titlen på John Kørners aktuelle soloudstilling, der synliggør forskellige ’problemer’ i os selv og i verden. Kunstens huspsykolog Svend Brinkmann tager temperaturen på kunstneren, der bliver ved med at skabe ’problemer’.
Med årskort får du fri entré til alle otte Summer Lounge-onsdage. Du får samtidig fri entré til Kunsten, Utzon Center og Louisiana blandt mange andre fordele.
19/6 | Musik: Coco O. (duo) | Mere → |
26/6 | Musik: Knægt Performance: Filip Vest – The Wide-Mouthed Frog | Mere → |
3/7 | Musik: Kalaha feat. Hilal Kaya Talk: Svend Brinkmann og John Kørner: Altid mange problemer! | Mere → |
10/7 | Musik: Selma Judith (acoustic) Talk: Svend Brinkmann, Prince Henry, Magnus Mosholm, Clara Lykkeberg og Rasmus Wessel: Fællesskabet er godt. Eller er det? | Mere → |
17/7 | Musik: Ki! Artist-workshop: Den indre kerne med Klara Lilja | Mere → |
24/7 | Musik: Yör Performance: Anna og Lottes Skillset Bingo | Mere → |
31/7 | Musik: eee gee (acoustic) Performance: Ida Kvetny – A Rose is AI Rose is AR Rose | Mere → |
7/8 | Musik: Den Sorte Skole Talk: Marie Kjær Themsen, Esben Weile Kjær og Bjørn Nørgaard: Hesteofring og hyperseksualiserede brandmænd | Mere → |