Secondary navigation

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Kunsten Summer Lounge: Ki! + Maj My Humaidan og Anna-Caroline Fosmark

17. jul 2024, 15:00 til 20:30

Hver onsdag hele sommeren kan du få festivalstemning på den fede måde. Kunsten Summer Lounge byder hver uge på livemusik, dj, talks, pop-up-events og kunst-performances, mad fra Brasserie Kunsten, kølige drinks og hygge med vennerne.

Fri entré til Kunsten Summer Lounge med årskort

Få fri entré til 8 x Kunsten Summer Lounge + et helt års fri adgang til Kunsten, Utzon Center og Lousiana. Se priser på årskort her.

 

 

Som årskortholder får du fri entré til alle otte Summer Lounge-onsdage og mange andre fordele. Du kan selvfølgelig medbringe en gratis ledsager, hvis dette er en del af dit medlemskab. Gå direkte til køb af adgang her. Det er også muligt at købe en dagsbillet til Kunsten Summer Lounge ved ankomst eller via vores webshop.

 

Mad og drikke

Kølige drinks og drikkevarer kan købes i Summer Lounge-boderne. Klik her for at se Brasserie Kunstens Summer Lounge-menukort.

 

Du må ikke medbringe drikkevarer, men som noget nyt må du i år medbringe egen mad. Medbragt mad må nydes i Skulpturparken alle Summer Lounge-onsdage – og kun der.

PROGRAM D. 17/7

10.00 Museet, Brasserie Kunsten og parken åbner

15.00 Loungebaren åbner, DJ'en spiller og havespillene står klar til en dyst

16.00 Workshop: Klip, klister og krazy krea med Buens Bogcafé (drop-in indtil kl. 19.00)

17.00 Talk: Fuck the system very much med Maj My Humaidan, Anna-Caroline Fosmark og Helin Erdem

18.00 Artist-workshop: Den indre kerne m. Klara Lilja (60 minutter, begrænsede pladser, reservér billet i informationen på dagen)

18.15 Guidet tur: Samfundskritik i kunsten (30 minutter, begrænsede pladser, reservér billet i informationen på dagen)

19.00 Musik: Ki!

20.30 Tak for i aften. Baren og Brasserie Kunsten lukker

21.00 Museet lukker

 

MUSIK: Ki!

Det smager virkelig af sol og sommer, når der tilsættes lidt Ki! til den ret, vi sammen skal nyde til Kunsten Summer Lounge midt i juli.

 

Bag kunstnernavnet Ki! står sangskriver og multi-instrumentalist Christian Ki Dall og stemmer sin guitar. Klar til at spille i Skulpturparkens sommersol med en kold drink i hånden.

 

Christian Ki Dall blev født i Sydkorea, hvor han boede på et børnehjem i Haeundae-distriktet i Busan. Han blev sidenhen adopteret og voksede op i Danmark. Debutalbummet, The Boy From Haeundae Beach, udkom i 2022 og man skal ikke lytte meget til Ki! før man finder trådene til de asiatiske rødder, som samtidig også er en hyldest til nogle af Ki!’s yndlingskunstnere som Fela Kuti, Sharon Jones, George Harrison og J Dilla.

 

Fra groovy vietnamesiske vong co-guitar soul til motown-magi og videre over støvet ørken-funk – vi har i sandhed en fabelagtig aften i vente, når vi byder Ki! velkommen på scenen i Skulpturparken.

 

2024 ksl ki video

 

TALK: Fuck the system very much med Maj My Humaidan, Anna-Caroline Fosmark og Helin Erdem

Flere drømmer om et simplere liv med mere tid – til familie, til venner og til selvfordybelse. Nogle tager rent faktisk skridtet og træder udenfor de gængse samfundsstrukturer, som mange af os ellers former vores liv efter uden at spørge hvorfor. For dagens panelister har det skridt bragt dem til henholdsvis Ærø og helt tæt på naturen. Men at bryde ud af normer og at inspirere andre til radikal forandring og frigørelse har også sine udfordringer. Glæd dig til at høre Maj My Humaidan og Anna-Caroline Fosmarks refleksioner om samfundets usynlige strukturer og både personlig og kollektiv frigørelse. Talken modereres af tv- og radiovært Helin Erdem, der ikke er bange for at sætte spørgsmålstegn ved og udfordre normerne i vores samfund.

 

Anna-Caroline Fosmark foredragsholder og er blandt andet kendt fra Alene i Vildmarken 2022 og 2023 og fra Danmarks Bedste Portrætmaler. I begyndelsen af 2021 trådte Anna-Caroline Fosmark ud af hamsterhjulets trummerum, sagde farvel til hus og kæreste, og har siden cyklet Danmark og Europa rundt i sin søgen efter ro og mening i tilværelsen. Nu har hun hus, seng og køkken i sin rygsæk og lever i pagt med naturen.


Maj My Humaidan er journalist, mor til fire og forfatter til bestseller-debatbogen ”Ærø Manifestet - om længslen efter et andet familieliv”. I bogen og i den offentlige debat stiller hun spørgsmålstegn ved måden, vi har indrettet vores familie- og arbejdsliv på. For hvad er egentlig meningen med det hele?

 

Helin Erdem er vært på DR P3, hovedsageligt på P3's sociale medier og på DRTV. Hun dimitterede fra DR's talenthold i 2023 og har været vært på programmer som "Helin Bliver venner med", "Flaskehalsen peger på", "I Helins Hænder", og "P3 præsenterer musikåret 2023".

 

 

ARTIST-WORKSHOP: ‘Den indre kerne’ m. Klara Lilja

Al sand kunst kommer fra hjertet, ifølge den danske kunstner Klara Lilja, og det er også sådan hun normalt arbejder – primært i materialet ler. I en kunstnerisk workshop under Kunsten Summer Lounge indfører hun dig i din sjæls hemmeligheder, og hvordan det relaterer sig direkte til den kunst, du selv kan skabe. Gennem workshoppen vil du både få et indblik i Liljas eksperimenterende, personlige og nysgerrige kunstneriske proces, og så skal du selvfølgelig selv i gang og lade dig inspirere til at hente guld frem fra dit allerinderste. Sammen skaber vi et rum, hvor der er fokus på proces og personlighed fremfor perfekte resultater.

 

Klara Lilja (f. 1989) bor og arbejder i København og tog afgang fra det Kgl. Danske Kunstakademi i 2021. I sine værker arbejder hun primært med ler og eksperimenterende glaseringsteknikker og benytter ofte referencer til elementer fra det okkulte, myter, biologi og manga. Hendes Instagram-profil er et populært visuelt galleri, hvor hun med humor og endeløse fortællinger om nærmest alting interagerer med sine 21 tusinde følgere. Lilja har haft soloudstillinger på CLAY Keramikmuseum Danmark, Willumsens Museum samt V1 Gallery og har desuden deltaget i flere store gruppeudstillinger på bl.a. Gl. Holtegaard, Ordrupgaard, Nikolaj Kunsthal og Arken Museum for Samtidskunst. Hendes afgangsværk fra akademiet er købt af Horsens Kunstmuseums samling med støtte fra Ny Carlsberg Fondet.

 

Datoer

17. jul 2024, 15:00 til 20:30

Kategorier

Entré til Kunsten Summer Lounge

Entré til Kunsten Summer Lounge

Med årskort får du fri entré til alle otte Summer Lounge-onsdage. Du får samtidig fri entré til Kunsten, Utzon Center og Louisiana blandt mange andre fordele.

Program for Kunsten Summer Lounge 2024

 

19/6

Musik: Coco O. (duo)
Talk: Lasse Andersson, Nadeen Aiche, Kristine Højen og Andrea Rask-Bressum: Kunsten at være mangfoldig – hvem har ansvaret?

Mere →
26/6

Musik: Knægt
Talk: Svend Brinkmann, Jacob Nossell, Gustav Rask-Bressum og EN AF OS: Handicappet: Undskyld vi er her

Performance: Filip Vest – The Wide-Mouthed Frog

Mere →
3/7Musik: Kalaha feat. Hilal Kaya
Talk: Svend Brinkmann og John Kørner: Altid mange problemer!
Mere →
10/7Musik: Selma Judith (acoustic)
Talk: Svend Brinkmann, Prince Henry, Magnus Mosholm, Clara Lykkeberg og Rasmus Wessel: Fællesskabet er godt. Eller er det?
Mere →
17/7

Musik: Ki!
Talk: Maj My Humaidan, Anna-Caroline Fosmark og Helin Erdem: Fuck the system very much

Artist-workshop: Den indre kerne med Klara Lilja

Mere →
24/7

Musik: Yör
Talk: Sonja Lovdal, Marko Pogacar og Helin Erdem: Kropsidealer

Performance: Anna og Lottes Skillset Bingo

Mere →
31/7

Musik: eee gee (acoustic)
Talk: Camma Okami, Torben Sangild, Caroline og Vikthor fra podcasten Limbo: Fucking følelser

Performance: Ida Kvetny – A Rose is AI Rose is AR Rose

Mere →
7/8Musik: Den Sorte Skole
Talk: Emma Holten, Esben Weile Kjær og Bjørn Nørgaard: Hesteofring og hyperseksualiserede brandmænd
Mere →

Kunsten Summer Lounge 2024 er støttet af