Kraftigt indadgående linjer mod klart defineret forsvindingspunkt bærer billedopbygningen. Radiering giver, foruden en kraftig fornemmelse for dybde, også en stærk dragning mod det punkt, hvor radiernes centrum findes. Øjet suges mod forsvindingspunktet.
Den radiale balance er tydelig i Ole Sporrings billede "Velkomn Hareby" - forstærket om forsvindingspunktet næsten midt i billedet. Forgrunden er præget af byens huse, og deres skæbne hænger nøje sammen med realiteten i billedets baggrund - fremhævet af de mange indadgående linjer.