Pernille Rosendahl har siden sit gennembrud med Swan Lee i starten af 00'erne markeret sig som en af de smukkeste stemmer og dygtigste sangskrivere på den danske musikscene. Med til Kunsten Summer Lounge tager hun sin nye udgivelse, The Hurt, og et veloplagt band, og du vil kunne opleve både nye, såvel som gamle hits, når hun indtager scenen i Skulpturparken.
Pernille Rosendahl er oprindeligt fra Aalborg og har aldrig lagt skjult på de mange minder og følelser hun forbinder med hjemstavnen – "Det er stadig den dag i dag et af de vildeste kunstmuseer, vi har i Danmark. Et magisk sted. Fra bunden af mit hjerte så er det et af de steder, jeg elsker allerhøjest i Danmark," udtalte hun tidligere i år i en artikel om Aalborg til Berlingske.
Du kan altså godt glæde dig til at opleve Pernille Rosendahl til Kunsten Summer Lounge. Vi er i hvert fald ikke i tvivl om, at det bliver en mindeværdig og smuk aften.
Mormortrusser, tørre skeder, ufrivillige kropslyde, væsker på afveje, dillere så store som bybusser og alt for små, lilla buksedragter: Det her bliver pinligt! Oplev forfatterne Nana Balle og Irene Nørgaard, der har samlet kendte mænd og kvinders historier fra underlivet i bogen 100 kiksede knald. Knald, som foregår i både kælderskakter og på kollegieværelser, men aldrig foregår, som man lige havde håbet på. Der er plads til krumme tæer og befriende latter over alle de vildspor, liderligheden kan føre os ud på.
Kunsten Kreativitarium: Hver onsdag kl. 17.00-20.00 kan du droppe ind i Kunst-Labs telt i skulpturparken og udforske din egen skaberkraft – fem minutter eller 3 timer. Kunstens kunstnere vil hver onsdag tage imod dig med masser af kreative idéer og spændende materialer. Både børn og voksne er velkomne!
Bevæg dig om i skulpturparkens skjulte område bag amfi-scenen og afprøv kunstneren Hartmut Stockters poesifyldte og fantasifulde kunst-natur-oplevelses-maskiner. Værkerne står til fri afbenyttelse alle onsdage sommeren over.
Hver onsdag kl. 18.00-18.30 har du mulighed for at gå med på en hyggelig og uformel omvisning i Kunstens smukke skulpturpark ellers i museets skiftende særudstillinger med Kunstens kunstformidlere. Omvisningerne er for dig, som er nysgerrig på at lære mere om kunst, og se, hvordan andre mennesker oplever den verden, vi er en del af – det kræver ingen forudgående viden, og der er plads tid spørgsmål og samtaler. Omvisningerne starten ved amfi-scenen.
Skabagtig: Deltag i en workshop med Katrine fra Skabagtig, hvor du kan bidrage til et stort fællesstrikkeværk
Menuen byder i denne uge på: Glaserede spoleben af gris med BBQ sauce, tabbouleh af bulgur, syltede tomater og kimchecreme (85 kr.) og sprød salat med håndpillede rejer, agurk, fennikel, urter, gomacreme og wasabi peanuts (55 kr.)
Kl. 16.00 | Baren åbner. DJ TWA sætter lyd til sommeren |
Workshop: Strik med Strikkedamerne fra Skabagtig | |
Café Aalto åbner for servering af mad | |
Kl. 17.00 | Talk: 100 Kiksede Knald |
Workshop: Kreativitariums familieværksted | |
Kl. 18.15 | Pop-up: Guidet tur i Skulpturparken med Kunsten Kreativitarium |
Kl. 19.00 | Musik: Pernille Rosendahl |
Kl. 20.30 | Tak for i aften. Vi ses i næste uge! |
Meld dig ind i Klub Kunsten + Utzon og kom gratis ind hver onsdag – og alle andre dage i ugen i et helt år.
Er du under 27 år koster et års medlemskab kun 175 kr.
10 onsdage med sol og sommer i Kunstens skulpturpark. Her er hygge, lækker mad, god musik og glade mennesker. Springvandet bruser og børnene leger.