Melankolsk og melodisk folk-rock med inspirationen fra 1960’ernes særlige sound og sangskrivning.
Lasse Tarp, som kunstnerens borgerlige navn er, er oprindeligt fra Esbjerg, men er nu bosat på Vesterbro i København. Han har gennem de sidste ti år opsnuset alt omkring musikmiljøet i Danmark i konstellationer som The Youth, Gustav Foss, The PowPow og mange, mange flere. L.T. Valentin var blandt de udvalgte til Karrierekanonen 2018.
Mød radiolegenden Carsten Holm med det flotte vikingeskæg og den dybe stemme. Han er også manden bag Karrierekanonen og har i over 25 år vendt plader og kompetent introduceret os til upcoming musikere med et aldrig svigtende nærvær. Sæt dig til rette på plænen og lad dig lulle ind i en dejlig sommerdøs, mens Carsten Holm tager en hyggelig snak med Lasse Tarp (L.T. Valentin) om dansksproget musik, sangskrivning og geografien, der spiller ind i en musikers liv.
Kunsthal NORDs Kunstsatellitten og Kunstpionererne: I Kunsthal NORD har vi fokus på at sprede kunsten ud til Region Nordjylland, derfor tager vi kunsten ud af Kunsthallen og med til Kunsten Summer Lounge. Kunstsatellitten er en lille specialdesignet campingvogn fyldt med kunst, mini-workshops og god stemning. I området omkring Kunstsatellitten skaber vi et hyggeligt loungeområde, hvor man kan tage en slapper og gå på opdagelse i kunsten!
Synes du det er spændende at iværksætte kulturelle projekter og vil du gøre nutidskunsten til en del af din hverdag? Vi søger unge 18-29 årige til Kunstpionererne, en deltidsuddannelse med fokus på formidling og udbredelse af samtidskunst. Kom forbi Kunstsatellitten og snak med os om, hvordan du kan komme i gang med at udvikle dine evner indenfor kunstformidling og projektkoordinering.
Kunsten Kreativitarium: Hver onsdag kl. 17.00-20.00 kan du droppe ind i Kunst-Labs telt i skulpturparken og udforske din egen skaberkraft – fem minutter eller 3 timer. Kunstens kunstnere vil hver onsdag tage imod dig med masser af kreative idéer og spændende materialer. Både børn og voksne er velkomne!
Bevæg dig om i skulpturparkens skjulte område bag amfi-scenen og afprøv kunstneren Hartmut Stockters poesifyldte og fantasifulde kunst-natur-oplevelses-maskiner. Værkerne står til fri afbenyttelse alle onsdage sommeren over.
Hver onsdag kl. 18.00-18.30 har du mulighed for at gå med på en hyggelig og uformel omvisning i Kunstens smukke skulpturpark ellers i museets skiftende særudstillinger med Kunstens kunstformidlere. Omvisningerne er for dig, som er nysgerrig på at lære mere om kunst, og se, hvordan andre mennesker oplever den verden, vi er en del af – det kræver ingen forudgående viden, og der er plads tid spørgsmål og samtaler. Omvisningerne starten ved amfi-scenen.
Kl. 16.00 | Baren åbner. DJ TWA sætter lyd til sommeren |
Kunsthal NORD med Kunstsatellitten | |
Café Aalto åbner for servering af mad | |
Kl. 17.00 | Workshop: Kreativitariums familieværksted |
Kl. 17.30 | Talk: Artist Talk mellem L.T. Valentin og radiovært Carsten Holm |
Kl. 18.00 | Pop-up: Radiovært Carsten Holm spiller dansksproget musik |
Kl. 18.15 | Pop-up: Guidet tur i Skulpturparken med Kunstens Kreativitarium |
Kl. 19.00 | Musik: L.T. Valentin |
Kl. 20.30 | Tak for i aften. Vi ses i næste uge! |
Meld dig ind i Klub Kunsten + Utzon og kom gratis ind hver onsdag – og alle andre dage i ugen i et helt år.
Er du under 27 år koster et års medlemskab kun 175 kr.
10 onsdage med sol og sommer i Kunstens skulpturpark. Her er hygge, lækker mad, god musik og glade mennesker. Springvandet bruser og børnene leger.